Åbn hovedmenuen

Ændringer

40 bytes tilføjet ,  for 8 måneder siden
Smør et mest sprogligt
Som ung fik han et barn med Vergie Mae Smith, inden han som tyveårig giftede sig med Caletta Craft i 1931. I 1932 boede parret i Clarksdale, Mississippi, hvor Caletta døde i barselssengen.<ref name="Pearson & McCulloch p. 7">Pearson, Barry Lee; McCulloch, Bill (2003), s. 7.</ref> Herefter bandt han sig ikke til en kvinde, men havde mange forskellige forhold til de kvindelige tilhørere efter sine koncerter.<ref>Guralnik, p. 24.</ref><ref>Gioia, p. 175.</ref>
 
Johnson fik ry som en fremragende live-musiker, hvis repertoire omfattede meget andet end blues. Han nåede blot at indspille 29 numre, som blev optaget i perioden november 1936 til juni 1937. De to albums solgte meget beskedent i hans levetid, og først efter en genudgivelse af hans indspilninger i [[1961]] på ''King of the Delta Blues Singers'', blev der skabt fornyet opmærksomhed om hans sange.<ref name="blu"60">Mørup (2008), s. 60</ref> Han nævnes af mange rockmusikere som en vigtig inspirator for deres musik. Hans epokegørende indspilninger fra 1936–1937 viser en bemærkelsesværdig kombination af sang- og guitarbeherskelse, og et talent for sangskrivning, der har inspireret generationer af musikere. Johnson blev optaget i [[Rock and Roll Hall of Fame]] ved den første prisuddeling i 1986, hvor hnhan blev krediteret for sin indflydelse på [[rock and roll]].<ref name="rockandroll_halloffame">[http://www.rockhall.com/inductees/robert-johnson "Robert Johnson Inducted at the 1986 Induction Ceremony"]. Rock and Roll Hall of Fame and Museum.</ref> I 2010 blev han udnævnt som nummer 5 ipå listen over ''The 100 Greatest Guitarist of All Time'' i magasinet [[Rolling Stone]].<ref name="rs100">{{cite web |url=http://www.rollingstone.com/music/lists/100-greatest-guitarists-of-all-time-19691231/robert-johnson-20101202 |title=100 Greatest Guitarists |work=Rolling Stone |date=10. december 2010 |accessdate=4. august 2014}}</ref>
 
==Tidligt liv==
Johnson blev født i [[Hazlehurst, Mississippi]] som søn af Julia Major Dodds (født 1874) og Noah Johnson (født december 1884). Julia havde tidligere været gift med Charles Dodds med hvem hun havde adskillige børn. Charles Dodds måtte imidlertid flygte fra en bande. der ville lynche ham. Noah Johnson forsvandt også og efter to år forlod Julia Hazlehurst med sin baby Robert, som hun afleverede til sin ægtefælle, somder havde taget navneforandring til Charles Spencer.<ref>Guralnik, pp. 10–11.</ref>i [[Memphis, Tennessee|Memphis]].
 
Robert blev dog genforenet med sin mor i 1919 i [[Mississippi-deltaet]].<ref>[http://www.msbluestrail.org/blues-trail-markers/abbay-leatherman Mississippi Blues Trail]. Retrieved September 25, 2018.</ref> Hun havde giftet sig igen, denne gang med Will "Dusty" Willis, som var 24 år yngre end hende.<ref>Guralnik, p. 11.</ref> Allerede mens han gik i skole, registreret som Robert Spencer, spillede hanRobert mundharmonika og efter endt skolegang opsporede han sin biologiske far.<ref>Mugge, Robert (2000). ''Hellhounds on My Trail: The Afterlife of Robert Johnson''. Citeret i Wald 2004, s. 107.</ref> Herefter tog han efternavn efter denne.
 
==Karriere==
Fra 1932 til sin død i 1938 turnerede Johnson hyppigt i byer som [[Memphis (Tennessee)|Memphis]], [[Tennessee]], [[Chicago]] og Helena,[[Arkansas]], men også i mindre byer i [[Mississippi-deltaet]] og Arkansas.<ref>Pearson and McCulloch, p. 12.</ref><ref>Gioia, p. 172.</ref> Ved enkelte lejligheder spillede han sammen med bluesmusikeren [[Johnny Shines]] i Chicago, [[Texas]], [[New York City|New York]] og [[Kentucky]] samt [[Canada]]. <ref>Neff and Connor, p. 56.</ref>
 
I en række biografier har forfatterne ledt efter materiale, der kan dokumentere hans kortvarige karriere. Især vedhar de forsøgt at opspore udsagn fra personer, der havde et godt kendskab til ham: Shines, som fulgte ham på forskellige turneer. [[David "Honeyboy" Edwards]], hvis kusine, Willie Mae Powell, Johnson havde et forhold til.<ref>Edwards, p. 100.</ref> Ud fra en række indbyrdes uenige kilder har biografierne således forsøgt at skabe et troværdigt billede af Johnson.<ref>Schroeder, p. 22.</ref>
 
"Han havde gode manerer, talte pænt og var ubestikkelig".<ref>Guralnik, p. 29.</ref> "Det ser ud til at alle er enige om, at samtidig med, at han var venlig og åben over for sit publikum, var han også reserveret om sit privatliv og gik sin egen vej".<ref>Wald, p. 112.</ref> "Musikere, som kendte Johnson har tilkendegivet, at han var en fin fyr med et stort talent for musik, men havde en svaghed for whiskey og kvinder, samtidig med, at han var bundet til sine turneer."<ref>Pearson and McCulloch, p. 111.</ref>
11.492

redigeringer