Ard: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m sprogret |
Nordfra (diskussion | bidrag) Illustration. Om ardspor og helleristninger. |
||
Linje 1:
[[File:AncientPlough.jpg|thumb|En tegning af en plov.]]
[[
'''Arden''' var den ældste form for [[plov]], som blev benyttet til at pløje jorden med, før [[hjulplov]]en blev opfundet. Den kan sees som en videreføring af gravestokken. Arden kunne ikke vende jorden. Den blev holdt skråt, hvorved det pileformede hovedskær kastede det meste af jorden til den ene side.▼
Arden kendes helt tilbage fra [[landbrug]]ets indtog i [[Danmark]] i starten af [[bondestenalderen]] i midten af det [[4. årtusinde f.Kr.]], men findes først afbildet blandt [[helleristning]]er fra [[bronzealder]]en, blandt andet i Valla og i Finntorp i [[Båhuslen]]. I [[middelalder]]en kom [[hjulplov]]en, som sparede en masse tid, kræfter og [[ressource]]r.▼
▲[[File:Ploughing a paddy field with oxen, Umaria district, Madhya Pradesh, India.jpg|thumb|Plovning med en ard.]]
Arden kunne laves uden hjælp af andet end [[økse]] og [[kniv]]. Den vejede kun 10-15 kilo, men var alligevel robust, og kunne trækkes af en hest eller et par okser. Det vigtigste var dog, at en enkelt mand ved hjælp af en ard og trækdyr i løbet af et par dage kunne bearbejde og tilså nok land til at livnære sig selv og sin familie. <ref>Anders Hagen: ''Norges oldtid'' (s. 232-3), forlaget Cappelen, Oslo 1983, ISBN 82-02-09067-9</ref> Et stykke ind i [[yngre stenalder]] begyndte man at pløje både på langs og tværs af jordstykket, såkaldt '''korsarding''', for at få jorden løs, let og fri for ugræs. De første eksempler på korsarding fra [[oldtiden]] fandt [[arkæolog]]erne på Hunnfelterne <ref>https://reiseplanlegger.naf.no/sted/hunnfeltet--ZXBpc2VydmVyL3BvaS8zMTgwOQ==</ref> i [[Østfold]] i [[1950]]. Oldtidens agre fremstår med mørke, kryssende striber; for hver gang ardskæret stak dybt, trak det mørk jord ned i den lyse, sterile [[moræne]] nedenunder. Fund af sådanne ardspor på den forblæste lille [[ø]] Fjørtoft <ref>http://kulturvernmoro.blogspot.com/2012/08/fjrtofta-arkeologiske-underskelser-i.html</ref> nordvest for [[Ålesund]], viser at man i bronzealderen drev et ligeså avanceret landbrug her som sydpå i Østfold.<ref>Anders Hagen: ''Norges oldtid'' (s. 233-6)</ref>
▲Arden kendes helt tilbage fra [[landbrug]]ets indtog i [[Danmark]] i starten af [[bondestenalderen]] i midten af det [[4. årtusinde f.Kr.]], men findes først afbildet blandt [[helleristning]]er fra [[bronzealder]]en.
Den simpleste form er '''krogarden''', der i [[princip]]pet kun består af en kløftet gren med en tværpind til at styre med. En sammensat type er derimod '''buearden''', der består af tre forskellige dele: en buet trækstang, en buet styrestang, samt et pileformet skær med forskær. Arden foretrækkes stadig mange steder i verdens tørre [[klimazone]]r, hvor jorden kun behøver at smuldres. Den kendes fra fund og afbildninger tilbage fra bronzealderen i [[Mellemøsten|Mellem-]] og [[Fjernøsten]], [[Europa]] og [[Indien]]. Europæerne indførte den i Mellem- og Sydamerika. <ref>Grith Lerche, Viggo Nielsen: ard i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 28. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=39835</ref>
En næsten komplet, men udateret eksemplar af en bueard er fundet i en [[mose]] ved [[Donneruplund]] ved [[Vejle]]. Andre fund er gjort i [[Døstrup]] i [[Himmerland]] og i Hendriksmose i daværende [[Viborg Amt]], henholdsvis daterede til [[yngre bronzealder]] og [[ældre jernalder]]. Forskæret kunne laves af særligt hårde træsorter, men fra 400-500-tallet kendes et forskær af jern fra [[Gotland]], mens det ældste fra Danmark stammer fra 900-tallet. Et plovskær af [[eg]]etræ fra [[Hviding]] syd for [[Ribe]], fundet i en [[brønd]], er dateret til [[825]]-[[850]].▼
[[Fil:Sö 65, Djulefors.jpg|thumb|right|Den svenske [[runesten]] Sö 65 med omtale af ard.]]
▲En næsten komplet men udateret eksemplar af en bueard er fundet i en [[mose]] ved [[Donneruplund]] ved [[Vejle]]. Andre fund er gjort i [[Døstrup]] i [[Himmerland]] og i Hendriksmose i daværende [[Viborg Amt]], henholdsvis daterede til [[yngre bronzealder]] og [[ældre jernalder]]. Forskæret kunne laves af særligt hårde træsorter, men fra 400-500-tallet kendes et forskær af jern fra [[Gotland]], mens det ældste fra Danmark stammer fra 900-tallet. Et plovskær af [[eg]]etræ fra [[Hviding]] syd for [[Ribe]], fundet i en [[brønd]], er dateret til 825-850.
En indskrift i Djulefors i [[Södermanland]], kaldt Sö 65 og dateret til [[vikingetiden]], lyder:
''[inka : raisti : stain : þansi : at : ulai](f) : sin : [a...k] : han : austarla : arþi : barþi : auk : o : lakbarþilanti : [anlaþis'' +
▲Arden kunne ikke vende jorden. Den blev holdt skråt, hvorved det pileformede hovedskær kastede det meste af jorden til den ene side.
''Inga ræisti stæin þannsi at Olæif sinn ... Hann austarla arði barði ok a Langbarðalandi andaðis.''
== Litteratur ==▼
*Kristian Kristiansen: "De ældste bygder" (i: Claus Bjørn (red.): Det danske landbrugs historie I: Oldtid og middelalder; Landbohistorisk Selskab, Odense 1988; ISBN 87-7526-073-5; s. 46f)▼
*Lotte Hedeager: "Jernalderens landbrug" (i: Claus Bjørn (red.): Det danske landbrugs historie I: Oldtid og middelalder; Landbohistorisk Selskab, Odense 1988; ISBN 87-7526-073-5; s. 147)▼
Tolket til moderne dansk: "''Inga rejste denne sten for Óleifr, sin .... . Han pløjede sin ard i østerled og udåndede i [[langobarder]]nes land.''" <ref>http://www.arild-hauge.com/se-runeinnskrifter-soedermanland.htm</ref>
== Noter ==
<References />
▲== Litteratur ==
▲*[[Kristian Kristiansen]]: "De ældste bygder" (i: Claus Bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie I: Oldtid og middelalder''; Landbohistorisk Selskab, Odense 1988; ISBN 87-7526-073-5; s. 46f)
▲*Lotte Hedeager: "Jernalderens landbrug" (i: Claus Bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie I: Oldtid og middelalder''; Landbohistorisk Selskab, Odense 1988; ISBN 87-7526-073-5; s. 147)
[[Kategori:Plove]]
| |||