* Oldtidens Grækenland: Hævnen er et centralt begreb i en tragedie som [[Sofokles]]' [[Ødipus]].
* Albanien: Slægtsfejder og blodhævn er centrale begreber i Nordalbansknordalbansk [[sædvaneret]], der – som typisk for sædvaneret – er en [[kasuistisk]] ret. I [[Middelalderenmiddelalderen]] blev der gjort flere forsøg på at samle sædvaneretten,. étEt af de mest berømte eksempler er den såkaldte [[Lekë Dukagjin]]'s ''[[Kanun]]'', der er udgivet på trykudkom i første del af 1900-tallet. Kanun er beskrevet af mange forfattere, både faglitterære og skønlitterære forfattere,f.eks.som [[Edith Durham]] og [[Ismail Kadare]]. Slægtsfejder og blodhævn blev bekæmpet af både [[Zog 1. af Albanien|kong Zog]] og af det kommunistiske styre under [[Enver Hoxha]], menog tog et opsving efter Hoxha-styrets sammenbrud. Der er siden gjort en række forsøg på at forsone parterne i specifikke fejder ved konfliktmægling.
* Italien: Slægtsfejder og blodhævn findes i alle de italiske ormåder. Herfra stammer begrebetbegreberne ''vendetta'' (der nærmest betyder ''fejde'') og begrebet ''omertà'' (der nærmest betyder ''tavshed'' over for myndighederne).
* Korsika: SocialantropologenSocialantropolog [[Anne Knudsen]] har beskrevet slægtsfejder og blodhævn på [[Korsika]] i sin disputats.
* Norge og Island: Slægtsfejder og blodhævn omtales i den islandske sagadigtning.
* Danmark: [[Ole Fenger]]'s disputats ''Fejde og mandebod. Studier over slægtsansvaret i germansk og gammeldansk ret'' (1971) er ét af de mest centrale værker fra nyere tid.
