Wikipedia

Menneske: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Gendannelse til seneste version ved EeveeSylveon, fjerner ændringer fra 93.164.61.42 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
No edit summary
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
Linje 32:
{{se også|Menneskets anatomi}}
Mennesket har ca. 1,8 m<small><sup>2</sup></small> [[hud]], ca. 600 [[muskler]], 206 [[knogle (anatomi)|knogler]], over 100 led, 90.000 km [[vene]]r, [[arterie]]r og [[kapillær]]er samt 13 [[milliard]]er [[nervecelle]]r. Hvert [[minut]] hele livet igennem pumpes 4-6 [[liter]] [[blod]] gennem [[Hjerte (organ)|hjertet]]. Mennesket har ca. 25 [[billion]]er røde [[blodlegeme]]r som hver er ca. 0,007 [[Millimeter|mm]] i [[diameter]]. Deres samlede overflade menes at være ca. 1.300 m². [[Hjerne]]n vejer gennemsnitligt 1.350 [[gram (enhed)|gram]]. Mennesket har op til fem millioner hår.<ref name=lcf>{{kilde|titel=Det vidende menneske (= homo sapien)|url=http://www.lcf.dk/det-vidende-menneske-homo-sapien/|forfattere=Rasmus Bach Hansen, Pia Møller Søe|dato=19/3 2012|udgiver=APPETIZE magasin, MediaX}}</ref>
 
==Særlige karaktertræk==
 
=== Sprog ===
{{uddybende|Sprog}}
Talesproget er det vigtigste træk der adskiller mennesket fra dyrene. Sproget gør det muligt at dele erfaringer og tanker. Der findes omkring 6.000 forskellige sprog i verden. [[Skriftsprog]]et menes at være blevet udviklet for cirka 5-6000 år siden.<ref>{{kilde|titel=Dyret i dit spejl|forfatter=[[Bent Jørgensen]]|side=148|år=2003|isbn=87-02-01479-3|udgiver=Gyldendal}}</ref>
 
Et [[gen]] kaldet [[FOXP2]] har betydning for talesprog og forståelse af sprog.<ref>{{cite journal | vauthors = Nudel R, Newbury DF | title = FOXP2 | journal = Wiley Interdiscip Rev Cogn Sci | volume = 4 | issue = 5 | pages = 547–560 | date = 2013 | pmid = 24765219 | pmc = 3992897 | doi = 10.1002/wcs.1247 }}</ref> Et lignende gen ses også hos [[mus]] og [[chimpanse]]r, men ikke i samme variation eller med samme funktion.
 
=== Lang barndom ===
Ingen dyrearter har så lang en [[barndom]] som mennesket, der først er voksen i en alder af omkring 18 år.<ref>{{kilde| titel=Mennesket - et illustreret opslagsværk|år=2005|forfatter1=Robert Winston|forfatter2=Susan Aldridge|udgiver=Aktium|isbn=87-91296-18-8|side=}}</ref> Kvinders [[menstruation]] indtræder normalt i 9-15 års alderen. Menneskebørn er normalt først i stand til at klare sig selv uden voksnes hjælp, fra de er omkring 9 år gamle.<ref>Der er dog beskrevet flokke af forladte børn under 2. verdenskrig. Disse 3-6 årige børn klarede sig på egen hånd.</ref> Selv om en [[svin|gris]] er omtrent lige så stor som et menneske, er den voksen på bare et år. En årsag til den lange barndom er, at vores komplekse hjerne kræver lang tid til at udvikle sig. Gennem barndommen udvikles menneskets hjerne til at fungere i vores meget komplekse [[samfund]] og [[kultur]] som det kræver 20 til 30 år at tilegne sig.<ref>{{kilde|titel=Hvorfor er barndommen så lang og skrøbelig?|url=https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvorfor-er-barndommen-sa-lang-og-skrobelig|dato=17. marts 2014|forfatter=Kristian Sjøgren|udgiver=videnskab.dk}}</ref>
 
=== Tobenet gang ===
[[Fil:Primatenskelett-drawing.jpg|250px|right|thumb|Sammenligning af skelettet fra et menneske og en [[gorilla]] - strakt så proportionerne kan sammenlignes.<br />Forskellene viser menneskets tilpasning til opret gang.]]
Man har ment, at mennesket sammen med [[fugle]] var enestående ved den tobenede gang. Men flere fortidsdyr har kunnet gå på to ben, [[Dinosaurus|dinosaurerne]] tæller ikke med her, da de tobenede dinosaurer er beslægtede med nutidens fugle. Den fælles forfader for mennesket og de [[store menneskeaber]] havde knogang. De store menneskeaber har bevaret knogangen, hvor de går på fingrenes yderside med knyttede næver.
 
=== Stor hjerne ===
{{uddybende|Menneskets hjerne}}
Mennesket har en stor [[hjerne]] – dog ikke den største blandt dyrene, f.eks. har både [[elefant]] og [[blåhval]] betydeligt større hjerner. Set i forhold til kroppens størrelse er menneskets hjerne blandt de største, men et mål for dyrs intelligens opnås bedre gennem den såkaldte [[encefaliseringskoefficient]]. [[Delfin]]er og [[dødningehovedabe]]r er eksempler på dyr med forholdsmæssigt store hjerner.<ref name=lcf/>
 
Vor store hjerne har sat os i stand til at forudsige vore handlingers konsekvenser, planlægge vore handlinger og manipulere vore omgivelser i større grad end nogen anden dyreart. Mennesket er derfor i højere grad end andre dyrearter afhængig af kompleks tillært [[kultur]], som en måde at tilpasse vores levevis til vores miljø, til at organisere mangfoldige [[samfund]]sformer og udvikle et stort repertoire af [[teknologi]]er. Ifølge mange teorier er den udviklingsmæssige fordel som har gjort mest for at definere menneskeartens historie udviklingen af [[sprog]] – det komplekse symbolsystem hvormed vi kan kommunikere komplekse ideer til hinanden, og som sætter os i stand til at samarbejde, og til at konstruere symbolske kategorier som vi kan bruge til at interagere med verden. Lignende symbolsystemer kendes blandt andre dyrearter, men de er langt mindre komplekse. Fra vor store hjerne udspringer også vor [[bevidsthed]] om vor egen [[Liv|eksistens]] og vort forhold til resten af verden. Denne bevidsthed om vor egen eksistens som art gør at mennesket ofte har anset sig selv for stående uden for [[dyreriget]].
 
Et gen ([[MGC8902]]) er fundet i særlig mange kopier hos mennesket og forudsagt til at være involveret i konstruktionen af [[protein]]et [[DUF1220]]. DUF1220 er især udtrykt i hjernen.<ref>Magdalena C. Popesco og andre, "Human Lineage-Specific Amplification, Selection, and Neuronal Expression of DUF1220 Domains", ''[[Science]]'', 313(5791):1304-1307, 2006 September.</ref>
 
=== Skjult ægløsning ===
{{Se også|Graviditet|Menstruationscyklus}}
Mennesket har som det eneste pattedyr skjult [[ægløsning]]. Det kan være forklaringen på, at [[monogami]] er opstået som parringssystem. Den skjulte ægløsning gjorde det sværere for mændene at vide, hvornår kvinderne var frugtbare.<ref>{{kilde|titel=Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?|url=https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvorfor-far-kvinder-menstruation-samtidig|dato=6. februar 2012|udgiver=Videnskab.dk|forfatter=Sabine Bott Pedersen}}</ref>
 
[[Menstruationscyklus|Menstruationscyklussen]] er gennemsnitlig 28 dage. Den kan variere mellem 21 og 45 dage og er kontrolleret af hormoner. Under menstruationen bløder kvinden, da slimhinderne i livmoderen, der igennem cyklussen er opbygget for at være klar til en eventuel graviditet, afstødes. Dårlig ernæring og/eller hårdt fysisk arbejde kan stoppe eller give uregelmæssig menstruation, så fortidens kvinder oplevede ikke så mange menstruationer som nutidens kvinder.
 
==Teknologi==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Menneske"