Newtons love: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m {{cite web}} til {{cite book}}
m Refs, kosmetiske ting, {{km}}
Linje 1:
[[File:Newtons laws in latin.jpg|thumb|Newton 1. og 2. lov i udgivelse på latin fra 1687]]
'''Newtons love''' er tre [[Lov (naturvidenskab)|fysiske accessdate=28.love]], martsaf 2010}}</ref>oprindelig fem,<ref name=lov>{{cite book | url=httphttps://books.google.dk/books?id=Urumwws_lWUC&pg=PA30PA27&lpg=PA27&ots=DIK70KKkIe&hl=en#v=onepage&q&f=false | title= Elements of Newtonian mechanics: including nonlinear dynamics | author1= Jens M. Knudsen | author2= Poul G. Hjorth | edition=tredje | year=2002 | accessdate=28. marts 2010 | ISBN= 3-540-67652-X | page=27-30 er lov 1-5 nævnt | publisher= Springer-Verlag Berlin Heidelberg New York}}</ref> der er grundlæggende i den [[klassisk mekanik|klassiske mekanik]]. De blev første gang fremsat af [[Isaac Newton]] i hans hovedværk ''[[Philosophiæ Naturalis Principia Mathematica|Principia]]''.
'''Newtons love''' er tre [[Lov (naturvidenskab)|fysiske love]], af oprindelig fem,<ref>{{cite book
| url=http://books.google.com/books?id=Tm0FAAAAQAAJ&pg=PA1#v=onepage&q=&f=false
| title= The mathematical principles of natural philosophy
| volume= 1
| author1= Sir Isaac Newton
| author2= John Machin
| page= 19-20 indeholder lov 1-3
}}</ref><ref>{{cite book
| url= http://books.google.com/books?id=OqrmAAAAMAAJ&pg=PA12&hl=da&cd=1#v=onepage&f=false
| title= Mathematical principles of natural philosophy.
| author= Sir Isaac Newton
| publisher= Knight
| translator-first= Robert
| translator-last= Thorp
| edition= anden
| city= London
| year= 1802
| page= 12 indeholder lov 4 og 5
| accessdate=28. marts 2010}}</ref><ref>{{cite book | url=http://books.google.dk/books?id=Urumwws_lWUC&pg=PA30&lpg=PA27&ots=DIK70KKkIe | title= Elements of Newtonian mechanics: including nonlinear dynamics | author1= Jens M. Knudsen | author2= Poul G. Hjorth | edition=tredje | year=2002 | accessdate=28. marts 2010 | ISBN= 3-540-67652-X | page=27-30 er lov 1-5 nævnt | publisher= Springer-Verlag Berlin Heidelberg New York}}</ref> der er grundlæggende i den [[klassisk mekanik|klassiske mekanik]]. De blev første gang fremsat af [[Isaac Newton]] i hans hovedværk ''[[Philosophiæ Naturalis Principia Mathematica|Principia]]''.
 
I denne [[encyklopædi]] er lovene behandlet i særskilte artikler:
*[[Newtons første lov]] (Lov om inerti): "Et legeme som ikke er påvirket af en kraft, eller af kræfter der ophæver hinandens virkning, vil enten være i hvile eller foretage en jævn retlinet bevægelse."
 
*[[Newtons andenførste lov]] (Lov om inerti): "Et legeme medsom massenikke (''m''),er der påvirkespåvirket af en resulterende kraft (''F''), vileller haveaf enkræfter accelerationder (''a'')ophæver hinandens virkning, somvil opfylder:enten Fvære =i mhvile *eller aforetage en jævn retlinet bevægelse."<ref name=lov />
Newton's anden lov kan udtrykkes som:
 
:*[[Newtons anden lov]]: "Et legeme med massen (''m''), der påvirkes af en resulterende kraft (''F''), vil have en acceleration (''a''),<ref name=lov /> som opfylder: F = m * a."<ref>{{cite web|url=https://howthingsfly.si.edu/ask-an-explainer/what-does-fma-mean-newtons-second-law|title=What does "F=ma" mean in Newton's Second Law?|website=howthingsfly.si.edu|date=17. oktober 2011|accessdate=30. december 2018}}</ref>
<math>\sum\vec{F}=m\cdot\vec{a}</math>
Newton's::Newtons anden lov kan udtrykkes som:
*[[Newtons tredje lov]]: (Lov om aktion og reaktion): "Et legeme a, der påvirker et legeme b med en kraft, vil blive påvirket med en lige stor modsat rettet kraft."
 
::<math>\sum\vec{F}=m\cdot\vec{a}</math>{{km|dato=december 2018}}
 
::*[[Newtons tredje lov]]: (Lov om aktion og reaktion): "Et legeme a, der påvirker et legeme b med en kraft, vil blive påvirket med en lige stor modsat rettet kraft."<ref name=lov />
 
Den vigtigste af de tre love kan siges at være 2. lov, idet den på sin vis indeholder både 1. og 3. lov som specialtilfælde.