|
== Baggrund og uddannelse ==
Lothar de Maizière tilhører en adelig fransk [[hugenotterne|hugenottisk]] familie som kom til [[Preussen]] i det [[17. århundrede]]. Han er søn af advokaten [[Clement de Maizière]], og nevø af generalen [[Ulrich de Maizière]], som var vesttysk forsvarschef. Hans fætter [[Thomas de Maizière]] sidderhar siddet i flere af [[Angela Merkel]]s regeringregeringer. Lothar de Maizière er gift og har tre døtre.
Efter at have taget [[Abitur]] i [[1958]] studerede han fra [[1959]] til [[1965]] [[bratsch]] ved musikhøjskolen i [[Østberlin]], og virkede fremspillede til [[1975]] som bratschistbratsch i flere orkestre. På grund af en nerveskade i armen, som vanskeliggjorde hans virke som musiker, studerede han fra [[1969]] til 1975 samtidigt jura ved [[Humboldt-Universität zu Berlin|Humboldt-universitetet]], og fik i 1975 advokatbevilling. Fra 1987 var han næstledernæstformand for advokatkollegiet i Østberlin under [[Gregor Gysi]]. Han havde samtidig møderet for DDRsDDR's højesteret i sager som gjaldtom militær strafferet. Som advokat repræsenterede han hovedsagelighovedsageligt unge, som blev forfulgt, fordi de nægtede at gøre militærtjeneste eller deltog i pacifistiske aktiviteter.
== Politisk karriere ==
Maizière blev allerede i [[1956]] medlem af CDU i DDR, et af de såkaldte "blokpartier", dvs. et parti hvis politik var at følge det ledende partisparti, [[SED]]'s, politik. Hans far var også et ledende medlem af CDU i DDR.
Mellem 1986 og 1990 var han vicepræsident for den protestantiske kirkesynode i DDR.
Efter murens fald blev Lothar de Maizière i slutningen af november 1989 valgt til formand for CDU i DDR, og kort efter udnævnt til minister for kirkespørgsmål og viceformand for ministerrådet (vicestatsminister) i [[Hans Modrow]]s regering i DDR.
Efter det første og sidste frie valg til [[Folkekammeret|Volkskammer]] (parlamentet), hvor koalitionen ''[[Allianz für Deutschland]]'', som hans parti deltog i, vandt en stor sejr, blev han 12. april 1990 valgt til DDRsDDR's første og sidste demokratiske formand for ministerrådet (statsminister). Da han stillede op til valg som topkandidat for ''Allianz für Deutschland'' var han forholdsvis ukendt, og den store valgsejr skyldtes hovedsagelig DDR-befolkningens forventninger om tysk genforening og D-marken, og ikke mindst den personlige popularitet til [[Helmut Kohl]], som støttede Maizières valgkampMaizière.
[[Angela]] Merkel startede sin politiske karriere som regeringstalskvinderegeringstalsmand for Maizière. Fra august var Maizière også DDRsDDR's udenrigsminister.
På dagen for genforeningengenforeningsdagen, den 3. oktober 1990, blev Maizière udnævnt til minister uden portefølje i Helmut Kohls føderale regering. På grund af påstande om samarbejde med [[Stasi]] gik han af allerede 17. december 1990. Maizière var medlem af [[Forbundsdagen]] fra genforeningen til 15. oktober 1991.
Han er nu formand for [[Stiftung Denkmalschutz Berlin]]. Fra 1996 har han arbejdet som advokat i Berlin.
| 