Graffiti: Forskelle mellem versioner

212 bytes fjernet ,  for 3 år siden
sprogret
(→‎Om graffiti: Om vikingetidens graffiti.)
(sprogret)
[[Fil:Graffiti 2003 ubt.jpg|thumb|Grafitti i Aalborg]]
[[Fil:Art urbain.jpg|thumb|Grafitti i Bruxelles]]
'''Graffiti''' er en [[kunst]]form og [[subkultur]] udført med [[spraydåse|spraymaling]] på store flader som [[væg]]ge og [[Mursten|mure]]. Graffiti malerneGraffitimalerne er særligt kendt for at male deres "pieces" (malerier) og "tags" (personlige underskrift) i det [[offentlige rum]], hvor det er ulovligt,. detteDet har betydelige omkostninger for både [[samfund]]et som fjerner ulovlig graffiti [[hærværk]] og malerne, der skal betale for fjernelsen.
 
== Om graffiti ==
Ordet ''graffiti'' (i ental ''graffito'') stammer fra [[italiensk]] og betyder en særlig teknik til dekoration af mure. Graffiti er langt fra noget moderne [[fænomen]]; det er kendt før Kristi Fødsel. Nogle betragterser det første graffiti somi hulemalerihulemalerier lavet af stenalderfolk.<ref>[http://wonderopolis.org/wonder/how-old-is-graffiti/ How Old Is Graffiti?], wonderopolis.org, 24. januar 2017</ref> Dog på en noget mere [[Primitivisme|primitiv]] facon som [[politik|politiske]] slagord malet med pensler, imens modsætning tilman i dag, hvor man oftest bruger [[spraydåse|spraymaling]]. Graffiti er i dag slagord, kunstværker, [[billeder]] og lignende malet af [[anonymitet|anonyme]] på mure, [[S-tog]] osv.
 
På siderne af både [[Osebergskibet]] og [[Gokstadskibet]] er der fundet graffiti, til dels af høj håndværksmæssig kvalitet. <ref>[https://www.dagbladet.no/nyheter/fant-foten-til-en-viking-som-satt-og-kjedet-seg/62794232 Asbjørn Svarstad: "Fandt foden fra en viking, der sad og kedede sig", ''Dagbladet'' 26. maj 2013]</ref> Igennem tiden har graffiti været brugt mange gange. Under [[anden verdenskrig]] lavede [[soldater]] graffiti, hvor de færdedes;: sovjetiske soldater på bygninger rundt om i [[Berlin]].<ref>{{cite web|url=https://www.nytimes.com/1985/08/14/opinion/words-from-a-war.html|title=Words From a War|date=14. august 1985|work=The New York Times|accessdate=2. januar 2017}}</ref> Et eksempel på en tekst, en amerikansk soldat skrev, imens han var udstationeret i Europa i 1945:
:''Austin White – [[Chicago]], Ill – [[1918]]
:''Austin White – Chicago, Ill – [[1945]]
:''This is the last time I want to write my name here.
 
''TAKI 183'' er en af skaberne af den nye form for graffiti. I slutningen af [[1960'erne]] og tidligt i [[1970'erne]] var hans [[maleri]]er "TAKI 183" og tags i [[New York City|New York]] i det [[offentlige rum]], så flest muligt kunne se dem. Han blev berømt i [[underground|undergrunden]] og i de højere kredse, fordi ingen kunne undgå at se hans graffiti. TAKI 183 var [[Grækenland|græsk]] og hed Demetrios. "TAKI" var en forkortelse af Demetraki eller Demetrios, og 183 kom af, at han boede på 183rd Street i Washington Heights på [[Manhattan]].
 
== Graffiti i Danmark ==
Graffitien kom til [[Danmark]] i 1983, damed filmen Style Wars blev vist.<ref>[http://spraydaasen.dk/index.php?pages=artikel&id=2 Graffitiens historie], spraydaasen.dk,
set 28. november 2017</ref> Graffitien var sammen med [[rap]], [[DJ|DJ'ing]], [[beatboxing]] og [[breakdance]] en af de fem elementer af [[hip-hop]] kulturen. Specielt i [[København]]s gader er graffiti gruppen [[MOA]] (fork. for ''Monsters Of Art'') og kunstneren [[HuskMitNavn]] (''street-art''-kunstner) navne, man tit ser. Den danske MOA-gruppe laver også tags mange steder i hele Danmark og tilmed udlandet. Ofte skelnes der dels mellem den traditionelle graffiti, som en del af [[hip hop]] kulturen, og dels [[street art]]/gadekunst, hvor kunstneren bruger mange andre teknikker end spraymaling.
 
== Graffiti og kriminalitet ==
Den ulovlige del af graffitiengraffiti er både elsket og hadet, og de fleste lande har [[lovgivning]] inden for området, og. strafferammerneStrafferammerne i [[Danmark]] er [[bøde]], [[erstatning]] og i værste tilfælde fængselsstraf, alt efter størrelsen af hærværket. Sammenhængen mellem graffiti og [[kriminalitet]] har været drøftet flere gange, og blandt andetbl.a. har [[Søren Pind]] hævdet, at der er sammenhæng ("[[teorien om knuste vinduer]]"). Dog ses graffitiens kunstnere også som udelukkende lovlydige borgere, der maler på plader eller vægge der er opsat til formålet. Nogle af disse dyrker den lovlige side af graffiti så meget at de lader sig hyre til projekter som "abstrakte kunstere/malere".
 
Graffitiens kunstnere ses også som lovlydige borgere, der maler på plader eller vægge, der er opsat til formålet. Nogle dyrker den lovlige side af graffiti, så de lader sig hyre til projekter som "abstrakte kunstere/malere".
En [[holland]]sk forsker Kess Keizer fra [[Rijksuniversiteit Groningen|Groningen Universitet]] har på baggrund af en undersøgelse konkluderet, at der er væsentlig mere kriminalitet i områder med graffiti, end i områder uden. Undersøgelsen bestod i at klistre reklamer på cykler og fjerne skraldespandene. 33 % smed reklamerne på jorden når det var pænt og rent, mens 69 % smed reklamerne på jorden, når der var graffiti på væggene. Et andet forsøg med at lade en kuvert med penge stikke ud fra en postkasse viste, at 13 % stjal pengene, når postkassen var ren, mens 27 % stjal, når postkassen var beskidt.
 
En [[holland]]sk forsker Kess Keizer fra [[Rijksuniversiteit Groningen|Groningen Universitet]] har på baggrund af en undersøgelse konkluderet, at der er væsentlig mere kriminalitet i områder med graffiti, end i områder uden. Undersøgelsen bestod i at klistre reklamer på cykler og fjerne skraldespandene. 33 % smed reklamerne på jorden, når det var pænt og rent, mens 69 % smed reklamerne på jorden, når der var graffiti på væggene. Et andet forsøg med at lade en kuvert med penge stikke ud fra en postkasse viste, at 13 % stjal pengene, når postkassen var ren, mens 27 % stjal, når postkassen var beskidt.
Bernard Harcourt professor i [[kriminologi]] på [[University of Chicago|Chicago Universitet]] mente dog ikke, at undersøgelserne var seriøse og udtalte, at de kun interesserede sig i alvorligere ting som vold.<ref>Gratisavisen 24timer, den 24. november 2008, side 16, "Grafitti leder til kriminalitet", (refereret fra Los Angeles Times).</ref>
 
Bernard Harcourt professor i [[kriminologi]] på [[University of Chicago|Chicago Universitet]] mente dog ikke, at undersøgelserne ikke var seriøse og udtalte, at de kun interesserede sig iangik alvorligere tingforhold som vold.<ref>Gratisavisen 24timer, den 24. november 2008, side 16, "Grafitti leder til kriminalitet", (refereret fra Los Angeles Times).</ref>
 
{{bredt billede|Graffiti_i_baggård_i_århus_2c.jpg|1500px|Graffiti og tags i en baggård i [[Mejlgade]] i [[Aarhus]]}}
Anonym bruger