Trørød: Forskelle mellem versioner

== Historie ==

Landsbyen Thryrwth (Trørød), nævntes i et brev fra [[Pave Urban 3.|pave Urbans 3.]] til [[Absalon]] i 1186. Her bekræftede paven, at landsbyen testamenteredes til kirken i [[Roskilde]] som tilliggende til sognets største landsby [[Nærum]]. Trørød var i 1500-1600-tallet en af sognets mindste landsbyer, med et samlet landbrugsareal på halv størrelse af en gennemsnitlig [[herregård]]. Trørøds jorder blev kortvarigt [[Pantsætning|pantsat]] efter [[Anden Karl Gustav-krig|svenskekrigene 1658-59 (Anden Karl Gustav-krig)]], men i en enkelt gård indløste [[Kronen]] ikke panten. Den blev indrettet som kobbermøllen ”Freudenlund” ([[Frydenlund]]), men tilbagekøbt af [[kronen]] og indrettet som jagthytte i [[1683]].

 

Trørød bestod i 1682 af 7 gårde og 3 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 117,2 [[tønde land|tønder land]] skyldsat til 40,50 tønder [[hartkorn]].<ref>Pedersen, s. 6</ref> [[Dyrkningssystem]]et var [[alsædebrug]].<ref>Frandsen, bilagskort</ref> I 1635 var udsædens relative fordeling: 48% [[rug]], 39% [[byg]], 13% [[havre]].<ref>Frandsen, s. 101</ref>

 

I 1911 havde Trørød 342 indbyggere, heraf ernærede 119 sig ved landbrug, 126 ved håndværk og industri og 22 ved handel.<ref>J.P. Trap: Danmark; 4. udgave</ref>

 

== Fra landsby til forstad ==