Haugesund: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Sildebyen: Byens skibsrederier.
Linje 25:
== Sildebyen ==
Først i [[1854]] blev Haugesund udskilt fra Torvastad som egen kommune. I [[1866]] fik den [[status]] som [[ladested]] med omkring 3.000 indbyggere. Fra januar [[1911]] øgedes indbyggertallet fra 9.000 til 13.000, da byen voksede til at omfatte også store dele af nabokommunen Skåre. I den periode havde kun [[Oslo]] flere indbyggere pr kvadratmeter. I [[1913]] regnedes Haugesund som Norges fjerde største søfartsby. Den var samtidig meget isoleret og en verdensby. Vejene ind i distriktet og forbindelseslinjerne til andre norske byer var få og dårlige; men skibsfarten gjorde det muligt for lokalbefolkningen at få set sig om i verden. <ref>Arne Vestbø: ''Moritz Rabinowitz, en biografi'' (s. 34), forlaget Spartacus, Oslo 2011, ISBN 978-82-430-0561-7</ref>
 
I 1960'erne fandtes der mere end 60 små familie[[rederi]]er i Haugesund. I [[2018]] var kun omkring ti tilbage; men byen har beholdt sin egen rederiforening, <ref>[https://www.aftenposten.no/amagasinet/i/oRGJ2B/Den-siste-sjoulk] ''A-magasinet'' om norsk skibsfart, 3. august 2018</ref> og huser Sjøfartsdirektoratet med gadeadressen Smedasundet 50A. <ref>https://www.sdir.no/om-direktoratet/kontakt/</ref>
 
I Haugesund arrangeres årligt den norske internationale [[filmfestival]] og [[jazz]]festivalen "Sildajazz" medio august.