Tøyen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Linkfiks |
|||
Linje 4:
[[Fil:Moske Urtegata Oslo.jpg|thumb|Tøyen er et område af Oslo med et højt antal [[muslim]]ske indvandrere. Billedet viser Urtehagen [[moské]] i Urtegata.]]
'''Tøyen''' er et strøg i [[Oslo]], som ligger delvis i [[Gamle Oslo]] og delvis på [[Grünerløkka]], mellem [[Sofienberg]], Ola Narr, [[Kampen]], [[Grønland (Oslo)|Grønland]] og [[Enerhaugen]]. Området er for det meste domineret af ældre bygårde og blokke. Tøyenbekken, mellem den
== Navnet ==
Linje 10:
== Historie ==
'''Tøyen hovedgård''' er en af Oslo-områdets mange ''vin''-gårde, og kan ud fra sit navn dateres til de første århundreder e.Kr. I [[middelalderen]] tilhørte gården Nonneseter [[kloster]]. Den regnes som den ældste bevarede tømmerbygning i Oslo og [[Akershus]], med hovedfløjens tømmer dateret til 1679. <ref>{{Cite news | author = Lars Hoff | title = Tøyen hovedgård er Oslo eldste tømmerbygning | url = http://www.uniforum.uio.no/nyheter/2006/08/toeyen-hovedgaard-er-oslos-eldste-toemmerbygning.html | publisher = UniForum | date = august 2006}}</ref> I [[1600-tallet]] var gården ejet af Norges [[kansler]] [[Jens Bjelke]]. Tøyen gård havde tilhørt flere private familier, før den i 1812 blev købt af kong [[Frederik 6.]] for 170.000 [[rigsdaler]]. Han skænkede gården til det nyoprettede [[Universitetet i Oslo|Kgl. Frederiks Universitet]], der fik grunden udstykket i de såkaldte "professorløkker" (''løkke'' = grundstykke). "Løkkerne" blev regnet som et tillæg til den ordinære professorløn, som den gang var beskeden. På "løkkerne" kunne professorerne bygge huse, holde køer og dyrke mad. I alt tyve grunde blev udparcelleret til dette formål. Den største og mest kendte var "Keyserløkka", det 114 mål store område, som blev tildelt historieprofessor [[Jakob Rudolf Keyser]] i 1850. En del af ejendommen blev senere udlagt til [[
[[Munchmuseet]] ligger øst for Tøyenparken (botanisk have). I parkområdet mellom Tøyen, Ola Narr og Lille Tøyen ligger Tøyenbadet.
|