Sekularisme i Frankrig: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata
m let sproglig rengøring, bl.a. enhedskomma
Linje 1:
{{ingen kilder|dato=februar 2013}}
[[Fil:Liberte-egalite-fraternite-tympanum-church-saint-pancrace-aups-var.jpg|thumb|200px|[[Den franske republik]]s motto ''[[Frihed, lighed, broderskab]]'' på gavlen af en kirke i Aups, påført efter indførelsen af loven om adskillelse af kirke og stat i 1905. Inskriptionerne er meget sjældne.]]
'''Laïcité''' ([[fransk (sprog)|fransk]]: "verdslighed", opr. af [[græsk (sprog)|græsk]]: λαϊκός, ''laïkós'' = "af folket"; lægmand) er et udtryk, der betegner en gennemført [[sekularisering|sekulær]] [[stat]], hvor [[religion]]en ikke har nogen [[institution]]el indflydelse på statens anliggender og hvor staten omvendt heller ikke har indflydelse på religioners anliggender.
 
Konceptet adskiller sig således fra det engelske ''laicity'', der er en politisk teori med adskillelsen af politik og religion som mål for at kunne sikre [[religionsfrihed]]en, ligesom det også er forskelligt fra [[sekularisme]], der ofte indebærer en fornægtelseuvilje afmod at [[trosretning]]er gennem almindelige politiske processer skal kunne påvirke offentlige anliggender. Laïcité forbindes særligt med [[Frankrig]], idet det her er indskrevet i forfatningen, men kendes også fra [[Tyrkiet]] og [[USA]], mens [[Brasilien]] og [[Belgien]] i mindre grad har elementer heraf.
 
Laïcité ønsker at værne om både [[tankefrihed]] og religionsfrihed og anser fraværet af en statsreligion og den deraf følgende adskillelse af kirke og stat ersom en forudsætning herfor. Således adskiller laïcité sig fra [[anti-klerikalisme]]n, der aktivt bekæmper indflydelse fra religion og gejstlighed. Laïcité opstiller en skillelinje mellem privatlivets sfære, som religionen hører hjemme i, og den offentlige sfære, hvor mennesker skal fremstå uden etniske, religiøse eller andre kendetegn og kun som borgere med samme rettigheder som øvrige borgere. DetDette betyder,indebærer at regeringen i et land med laïcité må afstå fra at indtage religiøse standpunkter.
 
Kritikere af laïcité hævder, at den i praksis er et skalkesjulskalkeskjul for [[anti-klerikalisme]], og at den i stedet for at fremme [[tankefrihed|tanke-]] og religionsfrihed kan hindre den troende i at udvøreudøve sin religion i praksis. En modsat kritik går på, at et samfund er historisk gennemsyret af en dominerende religion og [[de facto]] fremmermå fremme denne. Således placerer man i Frankrig skoleferier så de passer med kirkeåret. De franske myndigheder indvender,bemærket hertil at man har lovfæstet, at alle troende kan få fri på sinederes vigtige religiøse festdage, og at man i skolerne tager hensyn til elevernes forskellige religioner i sin sammensætningsammensætningen af skolemad.
 
Kritikere af laïcité hævder, at den i praksis er et skalkesjul for [[anti-klerikalisme]], og at den i stedet for at fremme [[tankefrihed|tanke-]] og religionsfrihed kan hindre den troende i at udvøre sin religion i praksis. En modsat kritik går på, at et samfund er historisk gennemsyret af en dominerende religion og [[de facto]] fremmer denne. Således placerer man i Frankrig skoleferier så de passer med kirkeåret. De franske myndigheder indvender, at man har lovfæstet, at alle troende kan få fri på sine vigtige religiøse festdage, og at man i skolerne tager hensyn til elevernes forskellige religioner i sin sammensætning af skolemad.
{{DEFAULTSORT:Laicite}}
{{autoritetsdata}}