Frederik Wilsbech: Forskelle mellem versioner

'''Frederik Balthazar Wilsbech''' (født [[19. december]] [[1844]] i [[Nejede]], [[Alsønderup Sogn]], død [[1. februar]] [[1907]] i [[Næstved]]) var en dansk [[arkitekt]], som især har sat sit præg på Næstved og [[Sydsjælland]].

 

Han var søn af [[landmåler]] Andreas Balthazar Wilsbech og Kirstine Christiane født Brasen. Wilsbech fungerede som [[tømrer]] ved genopførelsen af [[Frederiksborg Slot]] og var tegner hos [[August Klein|August]] og [[Vilhelm Klein]]. Omkring [[1878]] var han på en længere udlandsrejse, som førte ham til [[Kejserriget Tyskland|Tyskland]], [[Tredje franske republik|Frankrig]], [[Schweiz]] og [[Kongeriget Italien|Italien]]. Ved hjemkomsten nedsatte han sig med egen tegnestue i Næstved i [[1879]].

 

Allerede inden da havde han vist sit værd med den ny hovedbygning på herregården [[Nordfelt]] på [[Møn]] fra [[1874]]. Med basis i Næstved fik Wilsbech i anden halvdel af 1800-tallet masser af opgaver med at tegne nye offentlige bygninger i købstæderne på det sydlige Sjælland og på Møn. Han betjente sig af tidens historicisme, hvor internationale stiltræk fra [[Renæssancens arkitektur|renæssance]] og [[Barokkens arkitektur|barok]] blev imiteret, men selve strukturen for hans facadekompositioner var stadig [[klassicisme]]ns. Materialemæssigt fremstår hans bygninger ofte simpelt i røde maskinsten og med [[skifer]]tag. Til tider fornemmer man et udblik til stilpræget hos samtidige figurer som [[Johan Daniel Herholdt (arkitekt)|J.D. Herholdt]].