HMS Terror (1813): Forskelle mellem versioner

I årene 1848 til 1854 brugte Storbritannien 760.000 pund på at lokalisere deres forsvundne søhelt og hans to skibe. Mere end 40 ekspeditioner, langt de fleste engelske, blev sendt ud for at løse gåden. Men de første nyheder om Franklin-ekspeditionens skæbne skete først i 1854, da polarforskeren [[John Ross (polarforsker)|John Ross]] fik kontakt med en gruppe inuitter under et ophold ved Pelly Bay i nordligste Canada. Inuitterne fortalte Ross, at de fire år tidligere havde truffet en gruppe på 40 syge og udhungrede mænd, som trak en jolle og et par slæder efter sig. Senere var inuitterne stødt på 30 omkomne sømænd, der lå stivfrosne i telte og under en jolle, der var vendt på hovedet i et desperat forsøg på at holde kulden ude. Rae købte flere genstande af inuitterne, bl.a. astronomiske instrumenter og en medalje, der havde tilhørt Franklin. John Raes opdagelser fik Franklins kone til at sponsorere endnu en eftersøgning af sin mand. Da eftersøgnings-ekspeditionen nåede øen King William i 1859 fandt den knoglerester af besætningsmedlemmerne fra HMS Terror og HMS Erebus. Mest opsigtsvækkende var fundet af et dokument underskrevet af Francis Crozier, kaptajnen på HMS Erebus. Dokumentet var dateret til den 25. april 1848 og beskrev, hvordan begge skibe var blevet forladt efter at have været frosset fast i isen siden september 1846, og at de 105 overlevende planlagde at begive sig sydpå. Især en note i marginen af dokumentet sprang i øjnene. Her stod: “Franklin døde den 11. juni 1847”.