Tåregas: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nordfra (diskussion | bidrag) |
Nordfra (diskussion | bidrag) →Tåregassens historie: Tåregassens fremmarch i 30'erne. |
||
Linje 17:
Efter [[første verdenskrig]], der til dels blev udkæmpet ved brug af giftgas, var synet på kemiske våben delt. De, som selv havde set ødelæggelserne, tog stærkt afstand fra brug af gs. Andre påstod, at brug af gas gav færre faldne end [[artilleri]]ild. Biokemiker John Sanderson Haldane ved [[Cambridge]] sagde: "''Kan jeg slås mod fjenden med [[sværd]], kan jeg slås mod ham med [[sennepsgas]].''" To momenter har fulgt os fra første verdenskrig:
* Skillet mellem giftgas og andre våben, hvor man har legitimeret forbudet mod nogle våben og accepten af andre. Tåregas er dermed blevet lovligt, i modsætning til de fleste andre giftstoffer.
* De hensyn, man tog til den [[kemi]]ske industris interesser. Det ville angiveligt være den til skade at tøjle dens iver efter at levere produkter skabt for [[militær]]et. [[Versaillestraktaten]] i [[1919]] fik de allieredes økonomiske interesser ind i [[folkeretten]]. Nu gjaldt det om at bevare freden, både hjemme og i [[koloni]]erne; og her kom tåregassen til nytte. General Amos Fries <ref>http://www.arlingtoncemetery.net/aafries.htm</ref> solgte ved flittig [[lobby]]virksomhed tåregas ind som et harmløst middel til at bevare offentlig orden, og organiserede et netværk af forskere og politikere til at markedsføre "gas for fred". <ref>[https://www.lmd.no/2018/05/lukrative-tarer/ Anna Feigenbaum: "Lukrative tårer", ''Le Monde diplomatique'']</ref>
[[Fil:Bonus army on Capitol lawn cph.3a00515.jpg|thumb|Arbejdsløse veteraner fra [[første verdenskrig]] slog lejr foran Capitol i påvente af at få udbetalt de lovede krigsbonuser.]]
I juli [[1921]] tog Fries' ven, Stephen J. De la Noy, en dåse tåregas med ud på et jorde udenfor [[Philadelphia]]. Han havde inviteret byens politikorps til at afprøve produktet. Pressen var til stede, da 200 politibetjente i [[uniform]] lod sig gasse midt i ansigtet. [[29. juli]] [[1932]] samlede henved 20.000 arbejdsløse krigsveteraner og deres familier sig foran [[Capitol]] i [[Washington D.C.]] med krav om de krigsbonuser, de aldrig havde fået udbetalt. De kaldte sig "Bonushæren" og blev for mange amerikanere selve [[symbol]]et på [[depressionen]] i 30'erne. I [[1924]] havde [[Kongressen]] sagt sig villig til at udbetale krigsbonusen i [[1945]], hvad der gav ophav til kaldenavnet "[[gravsten]]sbonusen". (Og da [[Franklin D. Roosevelt]] blev præsident, nægtede han at udbetale den, fordi den efter hans mening ville skabe [[inflation]]. Kongressen tilsidesatte dog hans andet [[veto]] i [[1936]], og pengene blev omsider udbetalt.) <ref>https://www.stripes.com/news/us/the-veterans-were-desperate-gen-macarthur-ordered-us-troops-to-attack-them-1.480665</ref> Men i 1932 var det præsident [[Herbert Hoover]], der gav Nationalgarden under general [[Douglas MacArthur]] ordre om at fjerne mængden. Tåregasgranater regnet ned over mængden og skabte [[panik]]. Veteranerne gav tåregassen navnet "Hoover ration" efter præsident Hoover, som brugte den mod dem. For politimestrene og [[branche]]n var aktionen en succes. Producenten, ''Lake Erie Chemical'', trykte fotos af aktionen i sin katalog. Senere blev der også plads til billeder af strejkende i [[Ohio]] og [[Virginia]], der flygter fra gasskyer. "''Én mand med'' Chemical Warfare-''gas kan jage tusinde bevæbnede mænd væk,''", påstod [[annonce]]rne stolt. Producenten pralede af en "''uimodståelig eksplosion af blændende og kvælende smerte''", som angiveligt ikke gav varige skader. [[Reklame]]n for tåregas balancerede på stram line: Samtidig som man skulle overbevise om midlets effektivitet, skulle det fremstilles som harmløst. Under depressionen i 30'erne greb USA stadig oftere til tåregass for at kvæle protester. Der skal være indkøbt for 1,25 millioner dollar (21 millioner dollar i dagens værdi) mellem [[1933]] og [[1937]], hovedsageligt med tanke på strejker. <ref>[https://www.lmd.no/2018/05/lukrative-tarer/ Anna Feigenbaum: "Lukrative tårer", ''Le Monde diplomatique'']</ref>
CS-gassen er ingen gas, men et stof, der blev opdaget i [[1928]] af amerikanerne Corson og Stoughton i [[Vermont]], og forbogstaverne "C" og "S" fra hver af [[forsker]]nes [[efternavn]] har givet stoffet navn. Det blev anvendt af [[USA]] i [[Vietnamkrigen]] for at tvinge [[Nationale front for befrielsen af Sydvietnam|Viet Cong]] op af [[tunnel]]erne, mens britiske tropper i [[Nordirland]] anvendte SC fra [[1969]] for at få oprør under kontrol. Selv om tåregas - ifølge [[Konventionen om kemiske våben]] fra [[1993]] - nu er forbudt at anvende i krig, kan det lovligt anvendes af [[politi]]et. <ref>https://www.chemistryworld.com/podcasts/cs-gas/8442.article</ref> Politiet kan have tåregas i bæltet; det må soldater ikke.
Første gang, politiet i [[Danmark]] anvendte tåregas mod [[Demonstration|demonstranter]], var i oktober [[1981]] under rydningen af den besatte [[Arbejdernes Fællesbageri|brødfabrik]] Rutana og gummifabrikken [[Schiønning & Arvé]] i [[København]], der begge var nedlagt. <ref>https://www.dr.dk/historie/webfeature/bz-historie</ref>
Der har i Danmarks nabolande været eksperimenteret med brug af tåregas. Herunder har man i [[Sverige]] lavet forsøg med at tilbyde peberspray eller tåregas til voldsramte kvinder.
|