Lov (jura): Forskelle mellem versioner

En meget stor del af lovgivningen er en indirekte følge af statens voksende rolle i samfundet som servicevirksomhed, og mange love og lovjusteringer svarer således mest til løbende virksomhedsbeslutninger i det private erhvervsliv, det være sig i form af administrative og bevillingsmæssige regler eller i form af éngangsbeslutninger. Sådanne éngangsbeslutninger kan f.eks. dreje sig om et større anlægsarbejde<ref>Forslag nr. L 2 i indeværende folketingssamling: Forslag til lov om anlæg af Frederikssundmotorvejen mellem Motorring 4 og Frederikssund.</ref>, såsom et nyt stort sygehus, igangsætning af en stor ny fast forbindelse eller en bevilling til vedligholdelse og modernisering af jernbanenettet. Den store brug af sådan detaillovgivning (frem for regel- og rammestyring) i Danmark rejser det interessante spørgsmål, om en sådan stærkt centraliseret styring er godt eller skidt for demokratiet. Man kan også rejse spørgsmålet, om det er realistisk, at de menige folketingsmedlemmer har tid og ekspertise nok til at bedømme disse ofte meget omfattende og for menigmand svært forståelige lovtekster (med bilag) seriøst.