Lov (jura): Forskelle mellem versioner

59 bytes tilføjet ,  for 3 år siden
En lov, der har fået lovskraft, har virkning indenfor den statslige forvaltning. Den skal kundgøres for at have retsvirkning over for borgerne (jf. også Dykand-sagen)
(→‎Det udvidede lovbegreb: exit uencyklopædisk lommeuld)
(En lov, der har fået lovskraft, har virkning indenfor den statslige forvaltning. Den skal kundgøres for at have retsvirkning over for borgerne (jf. også Dykand-sagen))
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
== Dansk lovgivning ==
 
I Danmark har [[Folketinget]] og den regerende monark i forening den lovgivende magt, jævnfør [[Grundloven]]s § 3. I praksis (som nærmere reguleret i [[sædvaneret|retssædvane]] og i Grundlovens øvrige bestemmelser) foregår et givet lovforslags ophøjelse til lov, ved at monarken (for tiden dronningen) efter indstilling fra den relevante minister stadfæster lovforslaget ved sin kongelige underskrift, efter dette er blevet vedtaget af Folketinget ved tre særskilte behandlinger ([[Grundloven]]s § 41, stk. 2). Ved stadfæstelsen får loven lovskraft, så derden efterfølgendehar kanvirkning administreresindenfor ogden dømmesstatslige efterforvaltning. Når den er kundgjort, får loven retsvirkning overfor borgerne.
 
Omend ministrene formelt set er en del af den udøvende magt og ikke af den lovgivende magt, er det i Danmark normalt i ministerierne at lovgivningen bliver til på initiativ af den poltiske konstellation, der har regeringsmagten. Og det er resortministeren, der står som den officielle forslagsstiller. Som eksempel kan nævnes, at ud af 67 fremsatte eller betænkningsafgivne lovforslag i folketingssamlingen 2009-10, var kun ét<ref>Forslag nr. L 53: Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget. (Ændring af reglerne om boliger til folketingsmedlemmer m.v.)</ref> fremsat af en gruppe folketingsmedlemmer uden om regeringen. Dog kan det være nødvendigt med forhandlinger og påfølgende justeringer, for at man kan sikre sig, at de forskellige lovinitiativer ikke bliver nedstemt i folketingssalen<ref>Dette gælder i særdeleshed, hvis regeringspartierne ikke udgør et absolut flertal i folketinget</ref>. Eventuelt kan en regering true med at gøre et lovgivningsspørgsmål til et [[kabinetsspørgsmål]], således at falder lovgivningen, så udløses der nyvalg. Det gælder som en grundregel, at ingen regering kan blive siddende, hvis den har et folketingsflertal imod sig. Dette princip kaldes også [[parlamentarisme]].
8.977

redigeringer