Hvalros: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Kaare (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Steenthbot, fjerner ændringer fra 87.60.112.116 (diskussion | bidrag) |
Udvider artikel i forbindelse med Villys nytårskonkurrence |
||
Linje 2:
| navn = Hvalros
| farve = pink
| billede =
| billedbredde = 250px
| billedtekst =
| status =
| statussystem = iucn3.1
| status_ref = <ref name=iucn>{{IUCN2008|assessors=Lowry, L., Kovacs, K. & Burkanov, V. (IUCN SSC Pinniped Specialist Group)|year=2008|id=15106|title=Odobenus rosmarus|downloaded=22 March 2009}} Database entry includes a brief justification of why this species is of data deficient</ref>
Linje 29:
}}
'''Hvalrossen''' (''Odobenus rosmarus'') er et [[havpattedyr]] i [[Sæler|sælfamilien]], der lever i spredte områder omkring [[Nordpolen]] i [[Ishavet]] og i [[subarktis]]ke have på den [[nordlige halvkugle]]. Hvalrossen er den eneste nulevende art i [[familie (biologi)|familien]] [[Odobenidae]] og [[Slægt (biologi)|slægt]] ''Odobenus'. [[Art]]en kan opdeles i [[underart]]erne<ref name=msw3>Wozencraft, W.C. (2005). "[http://www.departments.bucknell.edu/biology/resources/msw3/browse.asp?id=14001024 Order Carnivora}". I [[Don E. Wilson|Wilson, D.E.]]; Reeder, D.M. ''[https://books.google.dk/books?id=JgAMbNSt8ikC&pg=PA532&redir_esc=y#v=onepage&q&f=false Mammal Species of the World: A Taxonomic and Geographic Reference]'' (3rd ed.). Johns Hopkins University Press. pp. 532–628. ISBN 978-0-8018-8221-0. OCLC 62265494.</ref> '''atlantisk hvalros'' (''O. r. rosmarus'') som lever i [[Atlanterhavet]], '''stillehavshvalros''' (''O. r. divergens'') som lever i [[Stillehavet]] og '''''O. r. laptevi''''', som lever i [[Laptevhavet]] i Ishavet.
Voksne hvalrosser kan kendes på deres [[Stødtand|stødtænder]], [[knurhår]] og størrelse. Voksne hanner i Stillehavet kan veje mere end 2.000 kg<ref name="Walrus: Physical Characteristics">[http://www.seaworld.org/infobooks/walrus/phycharwal.html Walrus: Physical Characteristics]. seaworld.org</ref> og blandt [[pinnipedia]] bliver dette kun overgået af [[søelefanter|Søelefanten]].<ref name="Fay85">{{cite journal|author = Fay, F.H.|year = 1985|url = http://www.science.smith.edu/departments/Biology/VHAYSSEN/msi/default.html|title = Odobenus rosmarus|journal = [[Mammalian Species]]|volume = 238|pages = 1–7|doi = 10.2307/3503810|issue = 238|jstor = 3503810}}</ref> Hvalrosser lever hovedsageligt på lavt vand over [[Kontinentalsokkel|kontinentalsoklen]], hvor de bruger store dele af deres liv på [[havis]], hvor de leder efter føde i form af [[Bentiske zone|bentiske]] [[muslinger]]. Hvalrosser kan levere relativt længe, og de er sociale dyr. De bliver betragtet som [[nøgleart]] i de arktiske havområder.
Hvalrossen spiller ofte en vigtig rolle i mange [[Cirkumpolære folk|indfødte arkiske kulturer]], der har jagtet hvalrossen for dens kød, fedt, skind, stødtænder og knogler. I løbet af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev hvalrosser jagtet og dræbt i stort omfang for deres [[spæk]], [[hvalroselfenben]] og kød. Populationen af hvalrosser faldt drastisk i hele det arktiske område. Siden da er bestanden gået noget op, selvom populationerne i Atlanterhavet og Laptevhavet stadig er spredte og langt mindre end inden mennesket begyndte at jage dem.
== Etymologi ==
[[File:Walrus on Carta Marina.jpeg|left|thumb|Hvalros, med mærket ''Ros marus piscis'', afbildet på ''[[Carta Marina]]'' i 1500-tallet.]]
Ifølget [[J.R.R. Tolkien]]<ref>J.R.R. Tolkien and the OED, [http://public.oed.com/history-of-the-oed/newsletter-archive/jrr-tolkien-and-the-oed/ J.R.R. Tolkien and the OED]</ref> så er oprindelsen af ordet ''hvalros''' afledt af et [[Germanske sprog|germansk sprog]], og det tilskrives hovedsageligt enten [[Nederlandsk (sprog)|hollandsk]] eller [[oldnordisk]]. Den første del af ordet menes at være afledt af et ord, som det hollandske ''walvis'' ('hval'). Den anden del kan også stamme fra det oldnordiske ord for 'hest'.<ref>[http://dictionary.reference.com/browse/walrus Dictionary.com]. Dictionary.reference.com. Retrieved 16 September 2011.</ref> Eksempelvis betyder det oldnordisk ord ''hrossvalr'' 'heste-hval' og man mener, at dette er blevet overgivet i omvendt form til både hollandsk og dialekter i [[Nordtyskland]] som ''walros'' og ''Walross''.<ref>Dansk Etymologisk Ordbog, Niels Age Nielsen, Gyldendal 1966</ref> En alternativ teorie er, at det er afledt af de hollandske ord ''wal'' 'kyst' og ''reus'' 'kæmpe'.<ref>[http://iberianature.com/britainnature/miscellaneous/etymology-of-mammal-names-in-english/ Etymology of mammal names]. Iberianature.com (29 December 2010). Retrieved 16 September 2011.</ref>
Artsnavnet ''rosmarus'' er skandinavisk. Et norsk manuskript kaldet ''Konungsskuggsja'', som man mener stammer fra omkring1240, referer til hvalrosser som "rosmhvalr" på [[Island]] og "rostungr" på [[Grønland]] (hvalrosser var på dette tidspunkt udryddet i Norge og på Island, mens ordet stadig udviklede sig på Grønland). Adskillige stednavne på Island, Grønland og i Norge kan være afledt af hvalros: [[Hvalfjörður]], Hvallatrar og Hvalsnes for at nævne nogle, der alle har været parringssteder for hvalrosser.
Det gammeldags engelsk ord for hvalros—''morse''—menes at være kommet fra [[Slaviske sprog|slavisk]],<ref>[http://dictionary.oed.com/ morse, n., etymology of] The Oxford English Dictionary. 2nd ed. 1989. OED Online. Oxford University Press.</ref> som igen kommer fra [[Finsk-ugriske sprog|insk-ugrisk]]. Det [[Russisk (sprog)|russiske]] ord морж (''morž'') kan sammenlignes med ''mursu'' på [[Finsk (sprog)|finsk]], ''morša'' i [[nordsamisk]] og ''morse'' på [[Fransk (sprog)|fransk]]. [[Olaus Magnus]], der afbildede hvalrossen på ''[[Carta Marina]]'' i 1539, refererede først til hvalrossen som ''ros marus'', der sandsynligvis er en [[latin]]ificering af ''morž'', og dette blev brugt af [[Carl Linnaeus|Linnaeus]] til hans [[Videnskabeligt artsnavn|videnskabelige navngivning]].<ref name=Allen1880>{{cite book|year = 1880|author = Allen, Joel Asaph |title = History of North American pinnipeds, US Geological and Geographical Survey of the Territorie|publisher = Arno Press Inc. (1974 reprint)|url = {{google books |plainurl=y |id=jFspFxseyC8C}}|isbn = 978-0-405-05702-1}}</ref>
Den tilfældige ligehed mellem ''morse'' og det latinske ord ''morsus'' ("et bid") stammer antageligvis fra hvalrossens ry for at være et "frygteligt monster".<ref name=Allen1880/>
Stoffet ''Odobenus'' kommer fra ''odous'' ([[oldgræsk]] for 'tand') og ''baino'' ([[Græsk (sprog)|græsk]] fra 'gang'), baseret på observationer af hvalrosser der bruger deres stødtænder til at trække sig selv op af vandet. Termen ''divergens'' på latin betyder 'dreje fra hinanden', referer tl deres stødtænder.
== Taksonomi ==
Hvalrossen er et [[pattedyr]] i [[Orden (biologi)|ordenen]] [[Rovdyr (orden)|rovdyr]]. Det er den eneste tilbageværende medlem af [[Familie (biologi)|familien]] Odobenidae, der er den ene af tre linjer i underordenen [[pinnipedia]], sammen med [[ægte sæler]] ([[phocidae]]) og [[øresæl]]er ([[otariidae]]). Der har været debat om alle tre linjer er [[Monofyletisk gruppe|monofyletiske]]; altså om de alle fra en enkelt forfæder eller [[Parafyletisk gruppe|parafyletiske]]. Nylige genetiske studier tyder på at alle tre stammer fra en [[Hundelignende rovpattedyr|caniformia]]-forfæder, der er nærest beslægtet med moderne [[bjørn]]e.<ref name=Lento1995>{{cite journal|author = Lento, G.M.|author2 = Hickson, R.E.|author3 = Chambers, G.K.|author4 = Penny, D.|year = 1995| title = Use of spectral analysis to test hypotheses on the origin of pinnipeds | journal = Molecular Biology and Evolution | volume = 12 | issue = 1 | pages = 28–52 | pmid = 7877495|doi = 10.1093/oxfordjournals.molbev.a040189 }}</ref> Moderne multigen-analyser indikerer at odobenider og otariider divergerede fra phocider for omkring 20–26 millioner år siden, mens odobenider og otariider blev separeret for omkring 15–20 millioner år siden.<ref name=Arnason06>{{cite journal|author = Arnason U|year = 2006|title = Pinniped phylogeny and a new hypothesis for their origin and dispersal|journal = Molecular Phylogenetics and Evolution|volume = 41|issue = 2|pages = 345–354|doi = 10.1016/j.ympev.2006.05.022|pmid = 16815048|author2 = Gullberg A|author3 = Janke A|last4 = Kullberg|first4 = Morgan|last5 = Lehman|first5 = Niles|last6 = Petrov|first6 = Evgeny A.|last7 = Väinölä|first7 = Risto}}</ref><ref name=Higdon07>{{cite journal|title=Phylogeny and divergence of the pinnipeds (Carnivora: Mammalia) assessed using a multigene dataset|author1=Higdon, Jeff W |author2=Bininda-Emonds, Olaf |author3=Beck, Robin |author4=Ferguson, Steven H |lastauthoramp=yes |journal=BMC Evol Biol |volume=7|page=216|doi=10.1186/1471-2148-7-216|pmc=2245807|pmid=17996107|year=2007}}</ref> Odobenidae var på et tidspunkt en meget forskelligartet og udbredt familie, der inkluderede mindst 20 arter i underfamlierne Imagotariinae, Dusignathinae og Odobeninae.<ref>{{cite journal|author = Kohno, N.|year = 2006|title = A new Miocene Odobenid (Mammalia: Carnivora) from Hokkaido, Japan, and its implications for odobenid phylogeny|journal = Journal of Vertebrate Paleontology|volume = 26|issue = 2|pages = 411|doi = 10.1671/0272-4634(2006)26[411:ANMOMC]2.0.CO;2}}</ref> Den vigtigste nye evne var udviklingen af en sprøjte/sugemekanisme til føde; stødtænderne blev udviklet senere og er specifikke for Odobeninae, hvor den moderne hvalros er den sidste tilbageværende art.
[[File:Walrus2.jpg|thumb|left|Unge hanner i stillehavsbestanden ved Cape Pierce i [[Alaska]]. Bemærk stødtænderne der har en anden kurve og retning, og den ujævne hud, der er typisk for disse hanner.]]
De to underarter af hvalrosser er almindeligt kendt: Atlanterhavshvalrossen, ''O. r. rosmarus'' (Linnaeus, 1758) og Stillehavshvalrossen, ''O. r. divergens'' (Illiger, 1815). Særlige genetiske forskelle mellem de to underarter indikerer at der har været et meget begrænset genflow, men med en relativt nylig seperation imellem arterne, som er blevet estimeret til at være foregået for mellem 500.000 og 785.000 år siden.<ref name=Hoelzel2002>{{cite book|editor = Hoelzel, A. R.|year = 2002|title = Marine mammal biology: an evolutionary approach|location = Oxford|publisher = Blackwell Publishing |isbn = 0-632-05232-5}}</ref> Disse tidspunkter falder sammen med [[hypotese]]n, der er afledt af [[fossil]]er, om at hvalrosser udviklede fra en [[tropisk]] eller [[subtropisk]] forfader og blev isoleret i Atlanterhavet, og at de derfra gradvist har tilpasset sig forholdende i [[Arktis]].<ref name=Hoelzel2002/> Herfra rekoloniserede hvalrossen sig i det nordlige Stillehav i [[istid]]er under den [[pleistocæn]]e [[Epoke (geologi)|epoke]] via en passage i [[Centralamerika]].<ref name="Arnason06"/>
En isoleret bestand i [[Laptevhavet]] betragtes af myndighederne, inklusive mange russiske biologier og værket ''Mammal Species of the World'',<ref name=msw3/> for at være en tredje underart, ''O. r. laptevi'' (Chapskii, 1940), og den bliver behandlet som sådan i [[Rusland]]<ref>{{cite journal|author = Chapskii, K.K. |year=1940|title = Distribution of the walrus in the Laptev and East Siberian seas|journal = Problemy Severa|volume = 6|pages = 80–94}}</ref> Flere steder blev inddelingen af underarterne og deres seperation ikke accepteret, og Laptevhvalrossen blev betragtet som en underbestand af den atlanterhavshvalrossen eller stillehavshvalrossen, og dette var under diskussion<ref name="Fay85"/><ref>{{cite book|author = Born, E. W.|author2 = Gjertz, I.|author3 = Reeves, R. R.|last-author-amp = yes|year = 1995|title = Population assessment of Atlantic Walrus (Odobenus rosmarus rosmarus L.)|publisher = Meddelelser. Norsk Polarinstitut|location = Oslo, Norway|page = 100}}</ref> indtil 2009, hvor adskillige studier af hvalrosgener viste at det var den vestligste del af stillehavspopulationen.<ref name=Lindqvist2009>{{cite journal | author = Lindqvist, C.| year = 2009 | title = The Laptev Sea walrus ''Odobenus rosmarus laptevi'': an enigma revisited | journal = Zoologica Scripta | volume = 38 | issue = 2 | pages = 113–127 | doi = 10.1111/j.1463-6409.2008.00364.x|display-authors=etal}}</ref>
== Beskrivelse ==
Line 44 ⟶ 62:
De store stødtænder giver hvalrossen et formidabelt våben. Det er kendt at hvalrosser kan knuse is på op mod 20 cm tykkelse med disse stødtænder, som også benyttes i slåskampe og til at holde sig fast i isen når de sover. De er også et egnet redskab til at rode på bunden med og til at komme op på iskanten fra vandet. Hvalrosser svømmer med en gennemsnitsfart på ca. 7 km/t, men kan komme op i en topfart på hele 35 km/t.
==
{{reflist|30em}}▼
* [http://taxonomicon.taxonomy.nl/TaxonTree.aspx?id=67368 Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Odobenus rosmarus]▼
▲{{reflist}}
==
{{wiktionary-flad|hvalros}}▼
{{Commonscat|Odobenus rosmarus}}
▲{{wiktionary-flad|hvalros}}
▲* [http://taxonomicon.taxonomy.nl/TaxonTree.aspx?id=67368 Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Odobenus rosmarus]
{{Autoritetsdata}}
| |||