Autisme: Forskelle mellem versioner

|noter =

}}

 

Autismens [[ætiologi]] er ukendt, men har en klar genetisk komponent. For familier som allerede har et autistisk barn er sandsynligheden for at det næste barn også bliver autistisk op mod 5%, mod omkring 0,6% for familier i almindelighed. For at diagnosen autisme kan stilles, skal symptomerne have vist sig inden barnet fylder tre. Hvis symptomerne først viser sig, efter at barnet er fyldt tre år, kan diagnoserne være atypisk autisme eller Aspergers Syndrom. Dog er man ved at gå bort fra at skelne mellem infantil autisme, atypisk autisme eller Aspergers syndrom. I stedet bruges diagnosen ''Autisme Spektrum Forstyrrelse'' (forkortes ASF). Aspergers-diagnosticerede er normalt til højt begavede og har som oftest ikke sproglige vanskeligheder, som børn diagnosticeret med ''Infantil autisme'' ofte har.<ref>[http://www.autismeforening.dk/autismeforening.aspx?u=142&sid=193 Autismeforeningen.dk, Hvad er Autisme Spektrum Forstyrrelse?]</ref> Diagnosen stilles ud fra en række [[psykiatri]]ske kriterier. Nogle forskere mener, at autisme ikke er én lidelse, men en fælles diagnose for flere forskellige tilstande.{{kilde mangler|dato=Uge 23, 2012}}