Autisme: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved 62.44.134.3, fjerner ændringer fra BigboiRasmus (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
fjerner alt hærværk |
||
Linje 1:
{{eftersyn|dato=2006}}
{{Infoboks sygdom |wikidata=alle |ingen_wikidata=
|Navn =
|Billede = <!--P18 kan hentes fra Wikidata -->
|Billedtekst = <!--P2096 og P585 kan hentes fra Wikidata -->
|Opkald efter = <!--P138 kan hentes fra Wikidata -->
|Fagområde = <!--P1995 kan hentes fra Wikidata --><!--NB: "Field", "Specialty"-->
|synonymer = <!--NB: "synonyms"-->
|Association = <!--P2293 kan hentes fra Wikidata -->
|ICD10 = <!--P494 kan hentes fra Wikidata -->
|ICD10.2 =
|ICD10.3 =
|ICD10.4 =
|ICD10.5 =
|ICD9 = <!--P493 kan hentes fra Wikidata -->
|ICD9.2 =
|ICD9.3 =
|ICD9.4 =
|ICD9.5 =
|ICDO =
|OMIM = <!--P492 kan hentes fra Wikidata -->
|DiseasesDB = <!--P557 kan hentes fra Wikidata -->
|MedlinePlus = <!--P604 kan hentes fra Wikidata -->
|ICD9proc = <!--P1692 kan hentes fra Wikidata -->
|PatientUK = <!--P1461 kan hentes fra Wikidata -->
|eMedicineSubj =
|eMedicineTopic =
|eMedicine_mult =
|MeSH = <!--P486 kan hentes fra Wikidata -->
|Beskrevet =
|noter =
}}
'''Autisme''' - en diagnose på det [[autistiske spektrum]] (AS) - er en udviklingsdivergens, som giver sig udslag i begrænset [[social interaktion]] og ikke-gennemsnitlig udvikling af sprog og kommunikation og i repetitive adfærdsmønstre og snævre interesser og fokus <ref name='cf'> Specialpsykologen Christian A. Stewart-Ferrer har skrevet dette [https://www.academia.edu/15575532/H%C3%B8jtfungerende_autisme_Aspergers_etc._en_praktisk_introduktion offentligt tilgængelige paper] om især højere fungerende autismespektrumforstyrrelser</ref>. Autister udviser ofte en række andre, mindre specifikke problemer som overfølsomhed over for sanseindtryk, fobisk angst, søvnforstyrrelser, raserianfald og selvskadende adfærd.
Autismens [[ætiologi]] er ukendt, men har en klar genetisk komponent. For familier som allerede har et autistisk barn er sandsynligheden for at det næste barn også bliver autistisk op mod 5%, mod omkring 0,6% for familier i almindelighed. For at diagnosen autisme kan stilles, skal symptomerne have vist sig inden barnet fylder tre. Hvis symptomerne først viser sig, efter at barnet er fyldt tre år, kan diagnoserne være atypisk autisme eller Aspergers Syndrom. Dog er man ved at gå bort fra at skelne mellem infantil autisme, atypisk autisme eller Aspergers syndrom. I stedet bruges diagnosen ''Autisme Spektrum Forstyrrelse'' (forkortes ASF). Aspergers-diagnosticerede er normalt til højt begavede og har som oftest ikke sproglige vanskeligheder, som børn diagnosticeret med ''Infantil autisme'' ofte har.<ref>[http://www.autismeforening.dk/autismeforening.aspx?u=142&sid=193 Autismeforeningen.dk, Hvad er Autisme Spektrum Forstyrrelse?]</ref> Diagnosen stilles ud fra en række [[psykiatri]]ske kriterier. Nogle forskere mener, at autisme ikke er én lidelse, men en fælles diagnose for flere forskellige tilstande.{{kilde mangler|dato=Uge 23, 2012}}
Omkring tre af fire diagnosticerede autister er drenge. Man har generelt ud fra et klinisk synspunkt antaget, at autisme blot ramte drenge oftere end piger, men ny forskning antyder at det blot er sværere at diagnosticere piger end drenge.<ref>[http://fpn.dk/liv/krop_valvare/article2191159.ece Piger med autisme og ADHD overses<!-- Bot genereret titel -->]</ref><ref>[http://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=406&artikel=3578438 Flickor ges fel diagnoser – Vetenskap & miljö | Sveriges Radio<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
Der har de sidste årtier været en voldsom stigning i antallet stillede autismediagnoser. Årsagerne debatteres både inden og uden for forskningen. Nogen mener, at stigningen skyldes en reel vækst i forekomsten af autister, andre at stigningen blot skyldes at disse mennesker tidlige fik andre diagnoser. En anden forklaring er den øgede fokus på sociale færdigheder, større klasser i folkeskolen og generelt øget vægtning af sociale færdigheder. Det gør, at autister i højere grad skiller sig ud.
Nogen mener, at også forurening og tungmetaller og hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende stoffer i madvarer, fremmer forekomsten af autisme.
Det støtter flere forskningsresultater også.<ref name="a_ht">[http://hjernetips.dk/autisme Autisme - Hjernetips.dk]</ref><ref>[http://helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=1691/sprog=1/grp=9/menu=14/ Flere børn fødes med handicap! - helsenyt.com] 2001</ref><ref>[http://videnskab.dk/krop-sundhed/hvert-tiende-barn-i-fare-forgiftning-af-hjernen Hvert tiende barn i fare for forgiftning af hjernen - Videnskab.dk] 26. november 2008</ref><ref>[http://www.helse.dk/helsedebatten/forurening-medforer-autisme/ Forurening medfører autisme - helse.dk] 27. november 2012</ref><ref>[http://www.gaylleida.net/undersogelse-ser-mulige-forbindelse-mellem-luftforurening-og-autisme-risk/ Undersøgelse ser mulige forbindelse mellem luftforurening og autisme Risk - gaylleida.net] 9. januar 2015</ref><ref>[http://www.globalen.dk/#!Forskere-finder-sammenh%C3%A6ng-mellem-forurening-og-autisme/c16m6/5564926c0cf2adc1ad5c5ef7 Forskere finder sammenhæng mellem forurening og autisme - Globalen.dk] 26. maj 2015</ref>
Nogen mener, at autisme ikke er en uhelbredelig sygdom, men snarere nedsat hukommelse, funktions- og ydeevne, som på grund af hjernen plasticitet kan optrænes til et punkt, hvor det ikke længere volder problemer.<ref>[http://videnskab.dk/kort-nyt/hjernen-kan-vokse-pa-fa-timer Hjernen kan vokse på få timer - Videnskab.dk] d. 5. april 2011</ref><ref name="a_ht" /><ref name="vuaa">[http://hjernetips.dk/vejen-ud-af-autisme Vejen ud af autisme - Hjernetips.dk]</ref><ref name="mser">[https://www.youtube.com/watch?v=jQgrWoglRqE&list=UUKoLJonmQgWn7WEBUHxqC4A Min søn er rask - YouTube]</ref>
De er fortalere for, at børn med diagnosen kan med rigtig tilrettelagt hjernetræning blive raske i løbet af få år.<ref>[http://www.xn--hjerneblgetrning-5ob23a.dk/hvem-kan-hjernetraening-hjaelpe Hjernetræning ved Inger Korsgaard - www.xn--hjerneblgetrning-5ob23a.dk]</ref><ref name="a_ht" /><ref name="vuaa" /><ref name="mser" /><ref>[http://www.hjernetraening.dk/ Institut for Hjernetræning - hjernetraening.dk]</ref>.
== Historie ==
| |||