Hvalros: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Udvider yderligere fra en:wiki |
Udvider lidt mere |
||
Linje 66:
De [[extraokulære muskler]] (øjnmuskulaturen) er veludviklede. Dette og konstruktionen af [[øjnhulen]] gør det muligt for dyret at vende øjnene i forskellige retning og se både forud og bagud samtidig. Denne arts syn er dog tilsyneladende bedst egnet til at se på kort afstand.<ref>{{cite book |last=Kastelein |first=Ronald A. |year=2008 |contribution=Walrus ''Odobenus rosmarus'' |page=1214 |title=Encyclopedia of Marine Mammals |editor1-last=Perrin |editor1-first=William F. |editor2-last=Würsig |editor2-first=Bernd |editor3-last=[[Hans Thewissen|Thewissen]]|editor3-first=J.G.M. |edition=2nd |isbn=012373553X }}</ref>
=== Stødtænder og
[[File:Morse IRSNB.JPG|thumb|right|Skelet fra en hvalros]]
[[File:Walrus (Odobenus rosmarus) skull at the Royal Veterinary College anatomy museum.JPG|thumb|Kranie med stødtænder.]]
Det mest fremtrædende træk ved hvalrossen er dens lange stødtænder. Det er forlængede [[hjørnetand|hjørnetænder]], som både hannerne og hunnerne har. Det kan nå en længde på op til 1 m, og veje op til 5,4 kg.<ref>{{cite book|author1=Berta, A. |author2=Sumich, J. L. |lastauthoramp=yes |year = 1999|title = Marine mammals: evolutionary biology|publisher = Academic Press|location = San Diego, CA|pages = 494 pp.}}</ref> Stødtænderne hos hannerne er en smule længere og tykkere, så de kan rbuge dem til at slås, dominans og til at vise sig; de stærkste hanner med de største tænder dominerer typisk de sociale grupper. Stødtænderne bruges også til at skabe og opretholde huller i icen, og hvalrosserne bruger dem til at trække sig op af vandet og op på isen.<ref name="Fay82">{{cite journal|author = Fay, F. H.|year = 1982|title = Ecology and Biology of the Pacific Walrus, ''Odobenus rosmarus divergens'' Illiger|url=http://fwspubs.org/doi/pdf/10.3996/nafa.74.0001|journal= North American Fauna |volume=74 |pages=1 |doi=10.3996/nafa.74.0001}}</ref> Man troede tidligere, at de brugte stødtænderne til at grave bytte frem på havbunden, men analyser af slidmærkerne på tænderne indikerer, at de bliver slæbt igennem sedimentet, mens de i stedet bruger snuden til at grave med.<ref name="Ray06">{{cite journal|author = Ray, C.|author2 = McCormick-Ray, J.|author3 = Berg, P.|author4 = Epstein, H.E.|year = 2006|title = Pacific Walrus: Benthic bioturbator of Beringia|journal = Journal of Experimental Marine Biology and Ecology|pages = 403–419|doi = 10.1016/j.jembe.2005.12.043|volume = 330}}</ref> Hvalrossers [[tandsæt]] varierer meget, men de har generelt relativt få tænder udover stødtænderne. Det maksimale antal tænder er 38, der sad efter formlen: {{DentalFormula|upper=3.1.4.2|lower=3.1.3.2}}, men over halvdelen af tænderne er rudimentære, og de optræder med mindre en 50 % frekvens, og deres tændsæt inkluderer normalt kun 18 tænder, der sidder efter formlen {{DentalFormula|upper=1.1.3.0|lower=0.1.3.0}}.<ref name="Fay85"/>
=== Knurhår ===
Omkring stødtænderne har hvalrosser en bred måtte af stive børster (en slags [[knurhår]]), der giver hvalrossen et karakteristisk "skæg". De kan have mellem 400 og 700 hår, der er arrangeret i 13-15 rækker og være omkring 30 cm lange, selvom de i naturen ofte bliver slidt af så de er meget kortere, da dyret søger føde en større del af tiden.<ref name=Kastelein1990>{{cite journal|author = Kastelein, R.A.|author2 = Stevens, S.|author3 = Mosterd, P.|last-author-amp = yes|year = 1990|title = The sensitivity of the vibrissae of a Pacific Walrus (''Odobenus rosmarus divergens''). Part 2: Masking|url=http://www.aquaticmammalsjournal.org/share/AquaticMammalsIssueArchives/1988/Aquatic_Mammals_14_3/Kastelein.pdf|journal = Aquatic Mammals|volume = 16|issue = 2|pages = 78–87}}</ref> Knurhårene sidder i nogle muskler og har både blod og nerver, hvilket gør dem til et meget sensitivt organ, der kan differentiere former der er ned til 3 mm tykke og 2 mm brede.<ref name="Kastelein1990"/>
=== Hud ===
Udover knurhårene har hvalrosser kun meget sparsom pels og de fremstår helt bare. Deres hud er rynket og tyk - helt op til 10 cm omkring halsen og skuldrene på hannerne. [[Spæk]]laget under er op til 15 cm tykt. Unge hvalrosser er meget mørke brune og de vokser sig lysere og mere [[kanal]]farvede med alderen. Gamle hanner ender med at blive næsten lyserøde. Da blodkar i huden trækker sig sammen i kold vand kan hvalrosser se næsten helt hvide ud, når de svømmer. Et [[Sekundære kønskarakterer|sekundært kønskarakteristika]] er at hannernes hud er mere nobret og har knuder, hvilket ses særlig meget omkring halsen og skuldrene.<ref name="Fay82"/>
[[File:Eskimo woman dressing walrus skin, Alaska, nd (COBB 273).jpeg|thumb|En indfødt kvinde i alaska iført et hvalrosskind.]]
Hvalrossen har en [[Halspose|luftpose under struben]], der fungerer som en flydebobbel, der gør det muligt at ligge vertikalt i vandt og sove. Hannerne har en stor [[baculum]] (penisknogle), der er op til 63 cm lang, hvilket er den længst efor noget landpattedyr, både i absolut størrelse og i forhold til kropsstørrelsen.<ref name="Fay85"/>
== Referencer ==
| |||