Anne Frank: Forskelle mellem versioner

PåTil hendessin 13-års-fødselsdag den 12. juni 1942, fik Anne Frank en bog af sin far, som hun havde vist ham et par dage tidligere i et butiksvindue. Selvom det var en [[autograf-]]bog, indbundet i rødt og hvidt læder<ref>van der Rol, Ruud, and Verhoeven, Rian "Anne Frank Beyond the Diary: A Photographic Remembrance", Scholastic Inc, 1992, page 3</ref> og havdemed en lille lås på forsiden, besluttede Frank sig for at bruge den som dagbog,<ref>{{Harvnb|Lee|2000|p=96}}</ref> og hun begyndte at skrive i den næsten øjeblikkeligt. Selvom mange af hendes første noter omhandler dagligdagsbegivenheder i hendes liv, så fortælleromtaler hun også om nogle af de ændringer, som sker i Holland efter den tyske besættelse. I hendessin note den [[20. juni]] 1942, fortæller hun om mange af de restriktioner, som er blevetblev pålagt de hollandske jøder, og hun fortæller om sin sorg over hendessin bedstemorsmormors død, tidligere detsamme år.<ref>{{Harvnb|Frank|1947|pp=1–20}}</ref> Mindet om mormoren blev både til trøst og sorg for Frank, næsten som en skytsånd. <ref>https://www.litcharts.com/lit/the-diary-of-anne-frank/symbols/grandma</ref>

Frank drømte om at blive [[skuespiller]]. Hun elskede at se [[film]], men defra den [[8. december]] [[1941]] var hollandske jøder var forment adgang til biografer[[biograf]]er og lignende fra den 8. december 1941 og fremad.<ref>{{Harvnb|Müller|1998|pp=119–120}}</ref>

I juli 1942 modtog Margot Frank en beskedbeordring fra ''[[Zentralstelle für jüdische Auswanderung]]'' (Telefoncentral= hovedkvarter for jødiskejødisk immigranter[[udvandring]]), som beordererom hende til at flytteudflytning til en [[Tyske koncentrationslejre|arbejdslejr]]. Otto Frank fortaltearrangerede herefteret sinskjulested familiefor at de alle ville gå under jordenfamilien i rum over og bag Opektas grund i [[Prinsengracht]], en gade langs en af Amsterdams kanaler, hvor[[kanal]]er. nogleNogle af hans mest betroede medarbejdere ville hjælpe dem. DenneIndkaldelsen besked tilaf Margot tvang dem til at gå under jorden adskillige uger tidligere end oprindeligt planlagt.<ref>{{Harvnb|Müller|1998|p=153}}</ref>