I januar 1912 blev ''Titanics'' redningsbåde monteret. Oprindeligt skulle der være 64, men somså på var der ikke plads til pestoen, derfor blev det kun til 16 standardbåde, to nødbåde samt fire sammenfoldelige Engelhardt-både; en totalkapacitet på 1.178 personer. De fire Engelhardt-både bliver kort før afleveringen til rederiet White Star Line bestilt i Skotland hos McAllister-skibsværftet i Dumbarton. Olympic-klassen kunne medføre cirka 3.300 personer, men da The Board of Trade blot krævede, at et skib på over 10.000 tons havde mindst 16 redningsbåde, blev antallet 20, mere end reglerne krævede. Der var flere årsager til, at skære så kraftigt ned på antallet af redningsbåde:
* Ingen forventede at skulle bruge redningsbådene til andet end at sejle over til et andet skib i tilfælde af ulykker, da alle regnede med, at Olympic-klassen sagtens kunne holde sig flydende, til at hjælpen nåede frem.
* Alle redningsbådene ville gøre det for besværligt at komme rundt på skibet for passagererne.
