Ritzaus Bureau: Forskelle mellem versioner

155 bytes fjernet ,  for 3 år siden
sprogret
m (Korrektur)
(sprogret)
'''Ritzaus Bureau A/S''', ofte forkortet ('''Ritzau''', (egen skrivemåde: '''/ritzau/'''), er [[Danmark]]s største [[nyhedsbureau]]. Ritzaus nyhedsprodukter er baseret på et abonnementssystem, så: bureauet mod betaling leverer nyheder til aviser, radio- og tv-stationer og websites.
 
Ritzaus Bureau blev grundlagt af [[Erik Nicolai Ritzau]] i [[København]] den [[1. februar]] [[1866]] under navnet ''Nordisk Centralbureau for Telegrammer''. Nyhederne fra udlandet kom via [[telegraf]]en fra Wolffs Bureau (det nuværende [[Deutsche Presse-Agentur]] (DPA) i [[Berlin]]. Ritzau samarbejder i dag med tilsvarende nyhedsbureauer over hele verden og er medlemmer af [[EANA]], Den Europæiske Alliance af Nyhedsbureauer, og Minds International – en netværksorganisation med bl.a. [[Agence France-Presse|AFP]], [[Associated Press]] (AP), EFE, [[Deutsche Presse-Agentur]] (DPA) og de nordiske nyhedsbureauer [[TT Nyhetsbyrån]], [[Norsk Telegrambyrå]] (NTB) og finske [[STT]]. Derudover er Ritzaus Bureau er medlem af [[Gruppe 39]], som er et samarbejde om udvikling og benchmarking mellem 8otte europæiske nyhedsbureauer. Ritzaus [[administrerende direktør]] og [[chefredaktør]], [[Lars Vesterløkke]], er formand for Gruppe 39 og Minds International.
 
Ritzaus Bureau var til [[1947]] ejet af familien Ritzau til [[1947]] og derefter som [[interessentskab]] ejet af den samlede danske [[presse]]. [[Danmarks Radio]] (DR) blev medejer fra [[1. januar]] [[2007]]. I 2011 blev selskabet omdannet til [[aktieselskab]]. [[Berlingske Media]] udtrådte af ejerkredsen i 2012.
 
Ritzau-familien dominerede selv chefposterne på bureauet i mange år. [[Lauritz Ritzau]] (søn af Erik Nicolai Ritzau) var blandt andet enedirektør/adm. direktør i hele 35 år fra 1923 til 1958. Herefter overtog en af bureauets mest betydningsfulde chefer posten som administrerendeadm. direktør. Gunnar Rasmus Næsselund fungerede i forvejen somvar bureauets udenrigsredaktør og chefredaktør, men fik nu også direktørposten, som han sad på fremhavde til 1969, og blev den første adm. direktør, som ikke var en del af Ritzau-familien.
 
{{Citat|Som leder af Ritzau forvandlede han det gamle og noget tørre distributionsorgan for officielle meddelelser til en nyhedsbetjening for den samlede danske presse der dels gjorde stoffet journalistisk læseligt og dels drog fordel af de muligheder der lå i kommunikations-teknikkens udvikling, først med fjernskriverne, siden med datamatikken og satellitterne.|Dansk Biografisk Leksikon om Gunnar Næsselund.}}
 
I 1994 blev tidligere chefredaktør for ''[[Aalborg Stiftstidende]]'' [[Uffe Riis Sørensen]] adm. direktør og chefredaktør. Han sad på posten frem til [[1. januar]] [[2008]], hvorefter den tidligere DR-programdirektør Lars Vesterløkke overtog direktørstolen.
 
Ritzau beskæftiger cirka 180 medarbejdere, hvoraf omkring 80 er [[redaktion]]elle. Hovedparten arbejder på bureauets hovedredaktion i [[Store Kongensgade]] i København,. men bureauetBureauet har desuden redaktioner i [[Århus|Aarhus]], [[Bruxelles]] og på [[Christiansborg]]. Da det i 2012 viste sig svært at bemande bureauet om natten, blev en redaktion i [[Sydney]] åbnet.<ref>{{Cite web|url=http://journalisten.dk/ritzau-rykker-til-australien|title=Ritzau rykker til Australien|work=Journalisten|author=Søren Frandsen|date=29. marts 2012|accessdate=20. marts 2018}}</ref> Sydney-redaktionen har siden åbningen stået for Ritzaus dækning af nattens begivenheder. Flere andre danske medier har efterfølgende åbnet redaktioner i Sydney med samme formål.
 
I takt med en eskalerende mediekrise begyndte Ritzaus Bureau i 00’erne at udvikle kommunikationsrelaterede produkter til kunderandre uden forend deres traditionelle kundegruppe,kundegrupper og medier,. førstFørst og fremmest pressemeddelelsestjenesten [[Via Ritzau]].
 
1. april 2017 opkøbtekøbte Ritzaus Bureau billedbureauet [[Polfoto]] fra [[Politiken]]. Billedtjenesten blev ved opkøbet omdøbt til Ritzau Foto.
 
{{Citat|Ritzaus Bureau har længe været det eneste nationale nyhedsbureau i Europa, som ikke har haft sit eget fotobureau. Derfor er det et stort og vigtigt strategisk skridt for virksomheden, at vi nu kan knytte en fotonyhedstjeneste til vores forretning.|Lars Vesterløkke, Ritzaus administrerende direktør og chefredaktør, i en pressemeddelelse fra Ritzaus Bureau 31.03.2017.}}
 
I januar 2018 opkøbtekøbte Ritzau desuden det Berlingske-ejede billedbureau [[Scanpix]] og samlede dermed Danmarks to største billedtjenester under Ritzau. Ritzaus billedbureau blev ved denne lejlighed omdøbt til Ritzau Scanpix.
 
== Konkurrence ==
Derimod gjorde [[Berlingske Media]] – under Lisbeth Knudsens ledelse – i 2012 alvor af at udtræde af ejerkredsen bag Ritzau og etablerede [[Berlingske Nyhedsbureau]] (BNB), der leverede nyheder til koncernens egne udgivelser, delejede medier samt en gruppe eksterne kunder.
 
Det blev den 16. november 2015 annonceret, at Berlingske Nyhedsbureau (BNB) og eksisterende kunder, pr. 1. december 2015 afhændes tilbage til Ritzaus Bureau.<ref>{{Cite|url=http://www.business.dk/media/berlingske-afhaender-sit-nyhedsbureau-til-ritzau|title=Berlingske afhænder sit nyhedsbureau til Ritzau|date=16. november 2015|accessdate=20. marts 2018|work=Berlingske Business}}</ref>
 
== Cavlingprisen ==
[[Jens Jørgen Espersen]], [[journalist]] ved Ritzaus Bureau, modtog [[Cavlingprisen]] i [[januar]] [[1988]] på baggrund af en skarpsindig journalistisk fremdragelse af [[thorotrast]]-sagen. Denne sag havde indtiltil november [[1987]] været upåagtet af den danske offentlighed.
 
== 40-procents-reglen ==
[[Konkurrencerådet]] godkendte den [[30. november]] [[2005]], at Ritzaus Bureau fra den [[1. januar]] [[2007]] fik mulighed for at begrænse sine abonnenters (især [[gratisavis]]erne ''[[Urban (avis)|Urban]]'' og ''[[MetroXpress]]'') overforbrug af utilsigtede [[faksimileudgave]]r fra bureauets nyhedstjeneste. Denne godkendelse blev vedtaget på baggrund af en opfordring fra Ritzaus øvrige abonnenter (især betalingsaviserne), der – i kraft deres egne og selvfinansierede avisredaktioner – anså det for dels uacceptabelt og, dels at bryde med ideen om interessentskabet, at de pågældende gratisaviser havde foretaget en [[outsourcing]] af deres journalistiske [[redaktion]]er til Ritzaus Bureau. Konkurrencerådet fastlagde begrænsningen til maksimalt 40% af det samlede redaktionelle stof i abonnenternes udgivelse, selvom Ritzau forinden havde givet tilsagn om en maksimal anvendelsesgrad på 25%. Konkurrencerådet begrundede sin afgørelse med blandt andet, at en eventuel anvendelsesgrad på 25% ville kunne udgøre et misbrug af den dominerende position i den danske presse, som Ritzaus Bureau udgør på baggrund af sin virksomhedsform.
 
== Litteratur ==
Anonym bruger