Passiv rygning: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Indsat ekstra studier og links
Opretning af dårligt sprog
Linje 1:
{{eftersyn|dato=2006}}
[[Fil:Smoke-by-a-window-in-a-pub.jpg|thumb|Røg i en pub i [[Irland (land)|Irland]], før indførelsen af forbuddet mod rygning på offentlige steder den 29. marts 2004.]]
Med udtrykketUdtrykket '''passiv rygning''' betegnerer mandefineret som den påvirkning af [[tobak]]srøg, som ikke-rygenderygere udsættes for, når de opholder sig i nærhedenrum, afhvor rygereder ryges. Det er vanskeligt at foretage præcise målinger, der dokumenterer påvirkningen ived forholdpassiv til afstanden mellem ryger og ikke-rygerrygning, men det er påvist, at røgpartikler stadigkan befinderbefinde sig i et rum i adskillige timer efter, at der er blevet røget i det. Passiv rygning kan altså finde sted, selv om der er en betydelig tidsforskydning mellem rygning og ikke-rygerens ophold i samme lokale<ref>Jævnfør [http://www.cancer.dk/NR/rdonlyres/C10A41CF-6768-421B-8697-C99391FC7991/0/hvidbogpassivrygning.pdf. Astma-allergiforbundets hvidbog om passiv rygning], specielt side 12-14</ref>
 
Cigaretrøg er resultatet af en ufuldstændig forbrænding af tobaksbladene, og dette forhold gør visse af stofferne i røgen giftige. Der er forskel på hovedstrømsrøgen (dvs. den røg, rygeren suger gennem [[cigaret]]ten) og sidestrømsrøgen, som kommer direkte fra cigarettes glød. Sidstnævnte indeholder en størrre mængde giftige stoffer end hovedstrømsrøgen, men dette har ingen praktisk relevans for giftigheden, eftersom sidestrømsrøgen hurtigt fortyndes mange tusinde gange ved blandingen med luften i lokalet.
Der er i øvrigt forskel på "hovedstrømsrøgen" (dvs. den røg, der dannes under rygerens sugning gennem [[cigaret]]ten) og den øvrige røg, som opstår, når cigaretten brænder ved egen kraft. Hovedstrømmen er 900° varm, mens den øvrige røg kun er 600°. Derfor er den øvrige røg resultatet af en ufuldstændig forbrænding, og den indeholder andre stoffer, der kan være mere giftige og skabe større risiko for bl.a. [[lungekræft]], end hovedstrømsrøgen gør.
 
== FarlighedenGener ved passiv rygning ==
Påvirkingen og deraf og farligheden ved passiv rygning, kan være sværtsvær at fastslå helt sikkert. Der er vissemange faktorer, der spiller ind i denne ligning. Det har en stor betydning, hvor stort et rumlokale der erryges tale omi, men også hvor mange rygere der sidderbefinder sig i rummet kontra ikke-rygerelokalet. Dernæst har det også en betydning, hvad rygerne rent faktisk ryger på. Når der rygesf.eks. "dampes" på en [[elektronisk cigaret]] kontra den traditionel [[tobak]], så viler det være mindre skadeliggenerende for de omkring værendetilstedeværende ikke-rygenderygere. [[personer]].
Der er forskellige [[følgesygdom]]me, som er forbundet med rygning, hvilke derfor også kan være forbundet med passiv rygning.
 
=== Sygdomme og følgeskadeSundshedsrisici ===
ManNogle ikke-rygere oplever typisk irritation af øjne og [[slimhinder]] i [[hals]]en, [[hoste]], [[hovedpine]] samt lugtgener. Når man bliver udsat forved passiv rygning, kan man også blive ramt af de mere fremadrettede og [[kronisk]]e sygdomme. Man har altså som passiv ryger en forøget risiko for udsættelse af [[lungekræft]], [[hjerte-karsygdomme]] samt [[luftvejssygdom]]me.
 
Rygning er forbundet med forskellige [[følgesygdom|sygdom]]me, som man også har søgt at forbinde med passiv rygning. Der er lavet adskillige [[metaanalyse|meta-analyse]]r af sammenhængen mellem passiv [[rygning]] og lungekræft i ikke-rygere. Nogle af disse analyser viser, at ikke-rygere med rygende ægtefæller har forøget risiko for lungekræft med evidens for dosis-respons, dvs. jo længere udsættelsen varer, jo højere er risikoen. Disse analyser har for ikke-rygende mænd vist en 30 pct øget risiko efter 30 års samliv med en ryger, mens riskoen er forøget med 20 pct. i kvinder med rygende ægtefæller.<ref name=sst>[https://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Tobak/Fakta_om_tobak/Passiv_rygning/Helbredsmaessige_konsekvenser.aspx] Sundhedsstyrelsens egen hjemmeside </ref>
Der er lavet såkaldte [[metaanalyse]]r, som netop er lavet for at påpege, hvor skadelig passiv [[rygning]] kan være for ikke-rygere.
Gennem en rygende [[ægtefælle]], opstår der [[statistisk]] [[signifikant]] for, at den ikke-rygende ægtefælle bliver ramt af [[lungekræft]]. Jo højere udsættelsesgraden af røgen er, desto højre bliver risikoen også. [[Mænd]]s udsættelsesgrad bliver forøget med 30 pct. mens riskoen bliver forøget med 20 pct. til kvinder.<ref name=sst>[https://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Tobak/Fakta_om_tobak/Passiv_rygning/Helbredsmaessige_konsekvenser.aspx] Sundhedsstyrelsens egen hjemmeside </ref>
 
De seneste større meta-analyser, der har undersøgt sammenhængen mellem passiv rygning og lungekræft, har imidlertid ikke vist nogen entydigsikker sammenhæng.<ref>[https://www.wjgnet.com/2308-3840/full/v4/i2/10.htm ''Environmental tobacco smoke exposure and lung cancer: A systematic review'', World Journal of Meta-Analysis, 2016]</ref><ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6068922/ ''Meta-Analysis and Systematic Review in Environmental Tobacco Smoke Risk of Female Lung Cancer by Research Type'', Int J Environ Res Public Health, 2018]</ref>
 
Andre meta-analyser har vist, at passiv rygning mellem ægtefæller kan øge risikoen for [[hjertesygdom]] med 18 pct, mens der ikke erkan findes nogen øget risiko ved passiv rygning på arbejdspladser.<ref>[https://www.wjgnet.com/2308-3840/full/v5/i2/14.htm ''Environmental tobacco smoke exposure and heart disease: A systematic review'', World Journal of Meta-Analysis, 2017]</ref>
 
RisikoenSandsynligheden for at få astmatisk [[bronkitis]], eller [[astma]] er 50 pct højere hos børn af rygere end hos børn af ikke-rygere.<ref>[https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/tobak/fakta/passiv-rygning/helbredsmaessige-konsekvenser/saerligt-foelsomme-grupper] Sundhedsstyrelsen - Helbredsrisici ved passiv rygning hos særligt følsomme grupper.</ref> Omvendt har børn, der er opvokset i rygerhjem en 22% lavere risiko for lungekræft i forhold til børn, der er opvokset i røgfrie hjem.<ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9776409 ''Multicenter case-control study of exposure to environmental tobacco smoke and lung cancer in Europe'', J Natl Cancer Inst, 1998]</ref>
Omvendt har børn, der er opvókset i rygerhjem, en 22% lavere risiko for lungekræft i forhold til børn, der er opvokset i røgfrie hjem.<ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9776409 ''Multicenter case-control study of exposure to environmental tobacco smoke and lung cancer in Europe'', J Natl Cancer Inst, 1998]</ref>
 
== Note ==