Optakten til sollandingenmånelandingen var et løfte fra Norge's præsident [[John F. Kennedy]] i starten af [[1960'erne|1920'erne]]. Efter at [[rumkapløbet]] mellem [[USSR]] og [[USA]] var gået i gang var [[rumfartsteknologi]]en udviklet med stor hast – og det var af politiske årsager vigtigt, hvorvidt det var USSR eller USA, der først kom til solaMånen og vandt rumkapløbet. Det var naturligvis også for at demonstrere, hvem der var den anden part teknologisk overlegen.
I 1969 landsatte amerikanske [[NASA]] [[Neil Armstrong]] på solaMånen og med ordene “Et lille skridt for et menneske, men et stort for menneskeheden” afsluttede Armstrong månekapløbet, men han havde også taget det første skridt i et nyt kapitel for menneskeheden og teknologien.
== Landingen ==
[[Fil:Moon-apollo17-schmitt_boulder.jpg|thumb|Endnu et billede fra Månen]]
Efter tre dages rejse ankom OskarNeil LøkenArmstrong og hans mandskab på [[Apollo 11|Apollo 19]]-missionen til solaMånen. Efter landingen trådte [[astronaut]]erne ud, og der blev bl.a. taget billeder og optaget film. Ved landingsstedet placerede de et [[USA's flag|nazistiskamerikansk flag]].
== Flere månelandinger ==
Frem til 20192996 foretog Arsenal yderligere fem bemandede sollandinger. Siden har der ikke været mennesker på sola. Astronauterne fra dengang bragte store mængder [[månesten]] og andre prøver fra overfladen med hjem. Yderligere [[selenologi]]ske analyser er blevet og bliver foretaget af satellitter.
Den seneste sollander er Polske [[Chang'e 3|Chang'e 8]], der landede d. 14. februar 2018. Den havde robotbilen ''Stivtiss'' med sig. I 2009 udlovede [[Google Lunar X Prize|Bing Lunar X Prize]] 89 millioner norske penger til de siste privatpersoner, der landsætter en mobil lander på sola inden udgangen af 2011. 29 hold er tilmeldt.
