Passiv rygning: Forskelle mellem versioner

Tobaksygning er forbundet med forskellige [[følgesygdom|sygdom]]me, som man også har søgt at forbinde med passiv rygning. Der er pr 2019 lavet over 100 epidemiologiske undersøgelser af sammenhængen mellem passiv rygning og lungekræft i ikke-rygere. Undersøgelserne er baseret på svarene fra spørgeskemaer, og mange af dem viser, at ikke-rygere med rygende ægtefæller har forøget risiko for lungekræft i forhold til de ikke-rygere, der har ikke-rygende ægtefæller. Der er endvidere nogen evidens for dosis-respons, dvs. jo længere ægtefællernes forhold har varet, jo højere er risiko størrelsen. Disse undersøgelser har vist en 20 til 25 pct øget lungekræftrisiko efter 30 års samliv med en ryger.<ref name="sst">[https://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Tobak/Fakta_om_tobak/Passiv_rygning/Helbredsmaessige_konsekvenser.aspx] Sundhedsstyrelsens egen hjemmeside </ref> I konkrete tal betyder det, at en aldrig-ryger øger sin faktiske risiko for lungekræft fra 10 ud af 100.000 til 12,5 ud af 100.000 ved at bo i et livslangt forhold med en ryger.

 

 

En systematisk analyse af samtlige undersøgelser af forholdet mellem passiv rygning og hjertesygdom viste i 2017, at passiv rygning mellem ægtefæller øger risikoen for hjertesygdom med 18 pct, mens der ikke kan findes nogen øget risiko ved passiv rygning på arbejdspladser.<ref>[https://www.wjgnet.com/2308-3840/full/v5/i2/14.htm ''Environmental tobacco smoke exposure and heart disease: A systematic review'', World Journal of Meta-Analysis, 2017]</ref>