Bruger:Sir48/sandkasse: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
opdatering
Linje 40:
====Planetariske uligevægter====
Airys opdagelse af en ny uligevægt i Venus og Jordens bevægelser er i visse henseender hans mest bemærkelsesværdige bedrift. Ved at korrigere elementerne i [[Jean Baptiste Joseph Delambre|Delambre]]s [[soltabel]]ler fik han mistanke om, at en uligevægt var blevet overset af deres konstruktør. Årsagen ledte han ikke forgæves efter ret længe: Tretten ganges gennemsnitlig bevægelse af Venus er så tæt på at være otte gange Jordens, at forskellen kun udgør en lille brøkdel af Jordens gennemsnitlige bevægelse, og da det udtryk, der afhænger af denne forskel, som i sig selv er meget lille, i integrationen af [[differentialligning]]erne får en [[multiplikation|multiplikator]] på omkring 2.200.000, kunne Airy udlede en mærkbar uligvægt over en periode på 240 år (''Phil. Trans.'' cxxii. 67). Undersøgelsen var måske den mest arbejdskrævende, som op til Airys tid havde været gennemført inden for planetar teori, og den var den første specifikke forbedring af soltabellerne, som var udført i England siden fremkomsten af [[gravitation|tyngdekraftteorien]]. Som anerkendelse for dette arbejde modtog han i 1833 en [[Gold Medal of the Royal Astronomical Society|guldmedalje fra Royal Astronomical Society]].{{sfn|Chisholm|1911|p=446}} (Han modtog endnu en i 1846).
 
====Airy-skive====
 
[[Optisk opløsning|Opløsning]] af optiske apparater begrænses af [[diffraktion]]. Derfor kan selv den mest perfekte linse ikke helt danne et punktformet billede i dens [[Fokus (optik)|fokus]], men der er i stedet et lyst, centralt mønster, der nu kaldes [[Airyskive|Airyskiven]], omgivet af koncentriske ringe, der danner et Airymønster. Airyskivens størrelse afhænger af lysets bølgelængde og blændestørrelsen. [[John Herschel]] havde tidligere beskrevet fænomenet,<ref>Herschel, J. F. W., "Light," in [https://archive.org/details/treatisesonphysi00hersrich ''Transactions Treatises on physical astronomy, light and sound contributed to the Encyclopaedia Metropolitana''], Richard Griffin & Co., 1828, p. 491.</ref> men Airy var den første, der forklarede det teoretisk.<ref>Airy, G. B., "On the Diffraction of an Object-glass with Circular Aperture," [https://archive.org/details/transactionsofca05camb ''Transactions of the Cambridge Philosophical Society'', Vol. 5], 1835, p. 283-291.</ref>
 
Dette var et centralt argument for at tilbagevise en af de sidste tilbageværende begrundelser for absolut [[geocentrisk|geocentrisme]]: [[Tycho Brahe]] og [[Giovanni Battista Riccioli]] pegede på, at fraværet af [[parallakse]] for stjernerne, som kunne opdages på denne tid, indebar, at stjernerne befandt sig i uhyre afstand. Men det blotte øje og de tidlige teleskoper med lille blænde syntes at vise, at stjernerne havde skiver af en vis størrelse. Dette ville indebære, at stjernerne var mange gange større end [[Solen]] (man kendte ikke til [[superkæmpe]]r eller [[hyperkæmpe]]r, men nogle beregnedes til endog at overstige størrelsen af hele universet, som den var estimeret på den tid). At stjernerne havde skiver, var imidlertid en fejltagelse. Man så i virkeligheden ikke stjernens billede, mens dens Airyskive. I virkeligheden ligner det reelle billede af næsten alle stjerner punktformet lys, selv ved brug af de bedste teleskoper med de største blænder.
 
====Astronomer Royal====
Line 55 ⟶ 61:
[[File:George Biddell Airy by Ape.jpg|right|thumb|George Biddell Airy karrikeret af [[Carlo Pellegrini|Ape]] i magasinet ''[[Vanity Fair]] '' november 1875]]
{{Uddybende|Opdagelsen af Neptun}}
I juni 1846 begyndte Airy en korrespondance med den franske astronom [[Urbain Le Verrier]] om dennes forudsigelse af, at uregelmæssigheder i [[Uranus (planet)|Uranus]]' bevægelse skyldtes en endnu uopdaget klode. Da han var klar over, at Cambridge-astronomen [[John Couch Adams]] havde antydet at have fremsat en tilsvarende forudsigelse, bad Airy den 9. juli [[James Challis]] om at foretage en systematisk søgning i håb om at sikre Storbritannien en triumf ved opdagelsen. I sidste ende blev det dog en rivaliserende eftersøgning i Berlin af [[Johann Gottfried Galle]], tilskyndet af Le Verrier, som vandt førstepladsen i kapløbet.<ref name="ODNB"> [[Allan Chapman]] (2006). "Airy, Sir George Biddell (1801–1892)". [[Oxford Dictionary of National Biography]] (online ed.). [[Oxford University Press.]] doi:10.1093/ref:odnb/251. (Subscription or UK public library membership required.)</ref> Skønt Airy blev "udskældt yderst voldsomt af både englændere og franskmænd"<ref name="airy">{{cite book |last2=Wilfrid |first2=Airy, |first=George Biddell |last=Airy |title=The Autobiography of Sir George Biddell Airy |publisher=Cambridge University Press |date=1896 |url=https://books.google.com/?id=-mUSAAAAIAAJ&pg=PA342&dq=edward+maunder+astronomer |oclc=13130558 |accessdate=24. februar 2008}}</ref> for ikke tidligere at have handlet på Adams' forslag, har det også været fremført, at Adams' henvendelser havde været vage og nølende<ref name="ODNB"/> og yderligere, at søgning efter en ny planet ikke var et ansvarsområde for en Astronomer Royal.<ref>{{cite ODNB |last=Hutchins |first=R. |date=2004 |title=Adams, John Couch (1819–1892) |id=123}}</ref>
 
====Test af ætermodstand====
Line 86 ⟶ 92:
[[File:George Biddell Airy (1801-1892), by John Collier.jpg|thumb|right|George Biddell Airy ([[John Collier (Pre-Raphaelite painter)|John Collier]], 1883)]]
 
I juli 1824 havde Airy mødt Richarda Smith (1804–1875) på en spadseretur i [[Derbyshire]]. Han skrev senere: "Vore øjne mødtes ... og min skæbne var beseglet ... Jeg følte uimodståeligt, at vi måtte forenes", og Airy friede to dage efter. Richardas far, præsten Richard Smith, mente dog, at Airy ikke havde detilstrækkelige finansielle midler til at kunne gifte sig med hans datter. Først i 1830, da Airy var fast ansat i sin stilling ved Cambridge, blev der givet tilladelse til ægteskabet.<ref name="ODNB"/><ref name=Chapman1998/><ref name=Chapman2003/>
 
Familien Airy fik ni børn, hvoraf de tre ældste døde som små. Den ældste levende, [[Wilfrid Airy]], blev designer af og ingeniør ved [[George Tomline]]s [[Orwell Park Observatory]].<ref name="goward2005"/><ref name="goward2006"/> Wilfrids datter var kunstneren [[Anna Airy]].<ref name="goward2006"/>
 
Deres søn [[Hubert Airy]] (1838–1903) var læge og pioneeren pioner i undersøgelse af [[migræne]].<ref>{{cite journal |pmid=20608346 | volume=39 | title=Hubert Airy, contemporary men of science and the migraine aura | year=2009 | journal=J R Coll Physicians Edinb | pages=263–7 | last1 = Eadie | first1 = MJ}}</ref>
 
Deres ældste datter, Hilda (1840–1916), giftede sig med [[Edward Routh]] i 1864.<ref>{{cite ODNB |last=Fuller |first=A. T. |year=2004 |title=Routh, Edward John (1831–1907) |id=35850}}</ref>
Line 146 ⟶ 152:
{{commons category|George Biddell Airy}}
* {{wikisource author-inline}}
{{* [[:en_wikiquoteen:wikiquote:George Biddell Airy|Citater fra George Biddell Airy på Wikiquote {{en sprog}}]]
* {{wsPSM|Sketch of George Biddell Airy|3|May 1873}}
* {{MacTutor Biography|id=Airy}}
Line 159 ⟶ 165:
* {{UK National Archives ID}}
 
==Mindeord===
*[[Edward Routh|E. J. R.]], ''Proceedings of the Royal Society'', '''51''' (1892), i–xii
*''[[The Times]]'', 5. januar 1892