Passiv rygning: Forskelle mellem versioner

De seneste større meta-analyser, der har undersøgt sammenhængen mellem passiv rygning og lungekræft, har imidlertid ikke fundet nogen sikker sammenhæng, og stiller spørgsmål ved, om sammenhængen mellem passiv rygning og lungekræft er årsagsrelateret.<ref>[https://www.wjgnet.com/2308-3840/full/v4/i2/10.htm Environmental tobacco smoke exposure and lung cancer: A systematic review], World Journal of Meta-Analysis, 2016</ref><ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6068922/ Meta-Analysis and Systematic Review in Environmental Tobacco Smoke Risk of Female Lung Cancer by Research Type], Int J Environ Res Public Health, 2018</ref><ref>[https://videnskab.dk/kort-nyt/forskere-passiv-rygning-giver-ikke-kraeft Forskere: Passiv rygning giver ikke kræft], videnskab.dk, februar 2014</ref>

 

 

Sandsynligheden for at få astmatisk [[bronkitis]], eller [[astma]] er 50 pct højere hos børn af rygere end hos børn af ikke-rygere.<ref>[https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/tobak/fakta/passiv-rygning/helbredsmaessige-konsekvenser/saerligt-foelsomme-grupper] Sundhedsstyrelsen - Helbredsrisici ved passiv rygning hos særligt følsomme grupper.</ref> Omvendt har børn, der er opvokset i rygerhjem en 22 pct lavere sandsynlighed for at få lungekræft i forhold til børn, der er opvokset i røgfrie hjem.<ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9776409 ''Multicenter case-control study of exposure to environmental tobacco smoke and lung cancer in Europe'', J Natl Cancer Inst, 1998]</ref>