Passiv rygning: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Tjelly2 (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Tjelly2 (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
Linje 11:
=== Sundshedsrisici ===
[[Tobaksrygning|Tobaksygning]] er forbundet med forskellige [[følgesygdom|sygdom]]me, som man også har søgt at forbinde med passiv rygning. Der er pr 2019 lavet over 100 epidemiologiske undersøgelser af sammenhængen mellem passiv rygning og [[lungekræft]] i ikke-rygere. Undersøgelserne er baseret på svarene fra spørgeskemaer, og mange af dem viser, at ikke-rygere med rygende ægtefæller har forøget risiko for lungekræft i forhold til de ikke-rygere, der har ikke-rygende ægtefæller. Der er endvidere nogen evidens for dosis-respons, dvs. jo længere ægtefællernes forhold har varet, jo højere er risiko størrelsen. Disse undersøgelser har vist en 20 til 25 pct øget lungekræftrisiko efter 30 års samliv med en ryger.<ref name="sst">[https://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Tobak/Fakta_om_tobak/Passiv_rygning/Helbredsmaessige_konsekvenser.aspx] Sundhedsstyrelsens egen hjemmeside </ref> I konkrete tal betyder det, at en aldrig-ryger øger sin faktiske risiko for lungekræft fra 10 ud af 100.000 til 12,5 ud af 100.000 ved at bo i et livslangt forhold med en ryger.
De seneste større meta-analyser, der har undersøgt sammenhængen mellem passiv rygning og lungekræft, har imidlertid ikke fundet nogen sikker sammenhæng, og stiller spørgsmål ved, om sammenhængen mellem passiv rygning og lungekræft er årsagsrelateret.<ref>[https://www.wjgnet.com/2308-3840/full/v4/i2/10.htm Environmental tobacco smoke exposure and lung cancer: A systematic review], World Journal of Meta-Analysis, 2016</ref><ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6068922/ Meta-Analysis and Systematic Review in Environmental Tobacco Smoke Risk of Female Lung Cancer by Research Type], Int J Environ Res Public Health, 2018</ref><ref>[https://videnskab.dk/kort-nyt/forskere-passiv-rygning-giver-ikke-kraeft Forskere: Passiv rygning giver ikke kræft], videnskab.dk, februar 2014</ref>
En systematisk analyse af samtlige undersøgelser af forholdet mellem passiv rygning og [[hjertesygdom]] viste i 2017, at passiv rygning mellem ægtefæller øger risikoen for hjertesygdom med 18 pct, mens der ikke fandtes nogen øget risiko ved passiv rygning på arbejdspladser.<ref>[https://www.wjgnet.com/2308-3840/full/v5/i2/14.htm Environmental tobacco smoke exposure and heart disease: A systematic review], World Journal of Meta-Analysis, 2017</ref>
Sandsynligheden for at få astmatisk [[bronkitis]], eller [[astma]] er 50 pct højere hos børn af rygere end hos børn af ikke-rygere.<ref>[https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/tobak/fakta/passiv-rygning/helbredsmaessige-konsekvenser/saerligt-foelsomme-grupper] Sundhedsstyrelsen - Helbredsrisici ved passiv rygning hos særligt følsomme grupper.</ref> Omvendt har børn, der er opvokset i rygerhjem en 22 pct lavere sandsynlighed for at få lungekræft i forhold til børn, der er opvokset i røgfrie hjem.<ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9776409 ''Multicenter case-control study of exposure to environmental tobacco smoke and lung cancer in Europe'', J Natl Cancer Inst, 1998]</ref>
| |||