Max Born: Forskelle mellem versioner

'''Max Born''' (født [[11. december]] [[1882]] i [[Breslau]], –død [[5. januar]] [[1970]] i [[Göttingen]]) var en [[Tyskland|tysk]] [[fysiker]] og [[matematiker]], der spillede en stor rolle i udviklingen af [[kvantemekanik]]ken. I [[1954]] modtog han [[Nobelprisen i fysik]]. Born var desuden en af de 11 videnskabsfolk, der underskrev Russell-Einstein-manifestet.

Han læste [[matematik]] under [[David Hilbert]] og tog sin [[doktorgrad]] i [[1906]] fra [[Georg-August-Universität Göttingen]] og blev senere [[professor]] i teoretisk fysik i Berlin, hvor han samarbejdede med [[Max Planck]], [[Albert Einstein]] og [[Walther Nernst]]. Fra [[1921]] til [[1933]] vendte han tilbage til Göttingen, hvor han blev professor og i samarbejde med [[Wolfgang Pauli]], [[Werner Heisenberg]] og [[Pascual Jordan]] udviklede store dele af den moderne kvantemekanik. Blandt Borns vigtigste resultateterresultater var den såkaldte [[Born-Oppenheimer-approksimeringen|Born-Oppenheimer-approksimering]], der i [[1928]] førte til orbitalmodellen.