Forskel mellem versioner af "Goethes farvelære"

m
Små sproglige justeringer.
m (Små sproglige justeringer.)
{{ingen kilder|dato=oktober 2011}}
[[Fil:GoetheFarbkreis.jpg|thumb|Goethes farvecirkel. ]]
 
'''Goethes farvelære''' blev udarbejdet af den tyske videnskabsmand, forfatter og filosof [[Johann Wolfgang von Goethe]] i årene [[1790]] til [[1832]].
I 1790 anskaffede Goethe sig [[Isaac Newton|Newtons]] ''Optics''.
 
GoetheImod opdagedeforventning imodgjorde forventninghan den opdagelse, at i et fuldstændigt hvidt rum, hvor han så på den hvide væg igennem et [[prisme]],atforblev væggen forblev hvid, mens [[farve]]rne kun viste sig, ved vinduessprossen, hvor [[lys]] og [[mørke]] mødes – ved vinduessprossenmødtes.
Goethe konkluderede derfor, at en grænse mellem lys og mørke er nødvendig, for at farverne bliver til.
 
I [[1793]] fandtudformede han fremsin til en seksdeltseksdelte [[farvecirkel]].
 
Goethe fandt tre måder som, farver viser sig på, tre slags farver: fysiologiskeFysiologiske, fysiske og kemiske farver.
 
* '''Fysiologiske farver:'''
De fysiologiske farver er de mest flygtige af farverne. Det er de farvevirkninger deropstår spontant i [[øje]]t og som bliver afbildet på [[nethinde]]n som reaktion på det,man har set. Disse farver kaldes også et [[efterbillede]]. Øjet er et skabende organ, da det selv producerer lys og farver. Det er kun fordi øjet selv kan skabe farven, at verden viser sig i farver for os.
 
De fysiologiske farver er de mest flygtige af farverne. Det er de farvevirkninger, der deropståropstår spontant i [[øje]]t og som bliver afbildetafbildes på [[nethinde]]n som reaktion på det, man har set. DisseMan farvertaler kaldesogså ogsåom et [[efterbillede]]. Øjet er et skabende organ, da detder selv producerer lys og farver. Det er kun, fordi øjet selv kan skabe farven, at verden viser sig i farver for os.
* Fysiske farver
Fysiske farver er “lysfarver” som opstår når lyset møder en farveløs genstand, for eksempel prismet, eller atmosfæriske tilstande som [[dis]], [[tåge]] og [[regn]]. Fysiske farver er uhåndgribelige som farvene i [[regnbue]]n og prismet.
For at en fysisk farve skal opstå, kræves der altså tre ting: lyset, mørket og et medium som forbinder dem.
 
* '''Fysiske farver:'''
Lyset fra solen er blændende og farveløst. Men så snart lyset går gennem et mere eller mindre uklart medium, ser vi den gule farve. Hvis graden af uklarhed i mediet øges, antager det en gulrød farve, som højnes til rubinrød. Ser vi derimod mørket gennem et uklart medium, som samtidig er illumineret af et indfaldende lys, ser vi blåt. Bliver mediet mere gennemskinneligt, toner farven gradvis over i violet. Det kalder Goethe for farvelærens urfænomen: En lys baggrund set gennem et uklart medium bliver gul med tendens mod gulrødt. En mørk baggrund, set gennem et oplyst, uklart medium, bliver blå med tendens mod violet. Lys som forandres af mørke, giver varme farver. Mørke som forandres af lys, giver kolde farver.
 
Fysiske farver er “lysfarver”, som opstår, når lyset møder en farveløs genstand, for eksempel prismet, eller atmosfæriske tilstande som [[dis]], [[tåge]] og [[regn]]. Fysiske farver er uhåndgribelige som farvene i [[regnbue]]n og prismet.
For at en fysisk farve skal opstå, kræves der altså tre ting: lysetLyset, mørket og et medium somtil at forbinderforbinde dem.
 
Lyset fra solen er blændende og farveløst. Men så snart lyset går gennem et mere eller mindre uklart medium, ser vi den gule farve. Hvis graden af uklarhed i mediet øges, antager det en gulrød farve, som højnes til rubinrød. Ser vi derimod mørket gennem et uklart medium, som samtidig er illumineret af et indfaldende lys, ser vi blåt. Bliver mediet mere gennemskinneligt, toner farven gradvis over i violet. DetGoethe kalderbetegnede Goethedet forsom farvelærens urfænomen: En lys baggrund set gennem et uklart medium bliver gul med tendens mod gulrødt. En mørk baggrund, set gennem et oplyst, uklart medium, bliver blå med tendens mod violet. Lys, som forandres af mørke, giver varme farver. Mørke, som forandres af lys, giver kolde farver.
* '''Kemiske farver:'''
 
De kemiske farver er de mindst flygtige – eller mest bestandige – af farverne. De findes i dyre-, plante- og mineralriget og er bundne til selve stoffet. De kemiske farver er ikke afhængige af andre forhold end lysets tilstedeværelse og materialets kemiske sammensætning. Alle farver som knytter sigknyttet til en genstands stoflighed, og som kan iagttages under [[mikroskop]], som synligsynligt [[farvepigment]], er kemiske farver.
 
== Zur Farbenlehre ==
 
BogenGoethes ''Zur Farbenlehre'' (1810), et værk på næsten 1.000 side, indeholder en [[didaktisk]], en [[polemisk]] og en historisk del. I den didaktiske del forsøger han at give en samlet fremstilling af farvefænomenerne. I den polemiske del kritiserer han i krasse vendinger [[Newton]]s teori om, at lyset er sammensat af farver. Værket afsluttes med en fremstilling af farvelærens historie fra den græske antik frem til år 1800.
Goethes ''Zur Farbenlehre'' (1810) er et værk på næsten 1000 sider.
Bogen indeholder en [[didaktisk]], en [[polemisk]] og en historisk del. I den didaktiske del forsøger han at give en samlet fremstilling af farvefænomenerne. I den polemiske del kritiserer han i krasse vendinger [[Newton]]s teori om at lyset er sammensat af farver. Værket afsluttes med en fremstilling af farvelærens historie fra den græske antik frem til år 1800.
 
HansGoethes øvrige afhandlinger og skriftlige studier om farvelæren udgør tilsammen lidt over 700 sider.
 
== Om farvelæren ==
Foruden en lang række udenlandske udgivelserbøger om Goethes farvelære findes der også danske udgivelser, der introducerer til og behandler farvelæren, fx:
* Marie Louise Lauridsen m.fl.: ''Lyset, mørket og farverne'', 1998.
* Henrik Boëtius: ''I sansningens enhed'', 2015.
1.767

redigeringer