Versionen fra 11. mar. 2018, 18:08 redigér Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits sprogret ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 19. jan. 2019, 14:09 redigér fjern redigering Erik Christensen (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 11.777 edits udvidet artikel Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Fil:Faroe map 1673 by lucas debes.png\|thumb\|Det første kort over [[Færøerne]]: ''FÆROARUM – Prima & accurata delineatio'' af Lucas Debes 1673]] [[File:Faroe stamp 063 faeroae et faeroa reserata.jpg\|thumb\|''Færoæ & Færoa reserata. Det er Færøernis oc Færøeske Indbyggeris Beskrifvelse''. Kopenhagen: 1673, London: 1676, Leipzig: 1757, Tórshavn: 1963,e 2005 - Lucas Debes’ pionierværk om Færøerne på et er [[Postverk Føroya\|færøsk frimærke]] fra 1981]] '''Lucas Jacobsøn Debes''' (født [[1623]] i [[Stubbekøbing]], død [[28. september]] [[1675]] i [[Thorshavn\|Tórshavn]]) var [[præst]] og [[topograf]]. Hans fader var Jacob Nielsen, først [[kapellan]] i [[Stubbekøbing]], siden præst på [[Bogø]] (d. [[1633]]). Lucas Debes blev [[1647 student fra Slagelse, 1651]] kapellan i Thorshavn, [[1652]] [[sognepræst]] sammesteds (Sydstrømø Præstegæld) og [[rektor]] ved [[latinskole]]n. Da han under krigen [[1658]]-[[1659]] rejste ned til [[Danmark]], vist nok i anledning af en strid, han havde med landfogeden Johannes Heidemann, blev skibet undervejs opbragt af svenskerne. I et års tid måtte han nu som fange opholde sig i [[Gøteborg]], hvor han dog ved sin lærdom og sine [[prædiken]]er vandt kommandantens gunst, så at han endelig blev frigiven og kom til [[København]]. Efter at være vendt tilbage til [[Færøerne]] blev han vice[[provst]]. Da [[Frederik 3.]] forlenede sin yndling [[Christoffer Gabel]] og dennes efterkommere med Færøerne, kom Debes snart i bitter strid med Gabels land[[foged]]er, der søgte at undertrykke [[gejstlig]]heden og i det hele optrådte med utilbørlig selvrådighed over for beboerne. Ligeledes fik Debes strid med [[kommandant]]en i [[Thorshavns Skanse]], der på en skammelig måde havde krænket hans hus. Trods disse vanskelige forhold lykkedes det ham dog at hævde sin stilling. 1667 blev han viceprovst, landprovst 1670 og magister 1673. Han var gift med sin forgængers, Hans Rasmussen Færøs, enke, Anne Rasmusdatter. Han havde ingen børn, men flere af hans søsters talrige efterkommere har antaget slægtsnavnet Debes. Da han under krigen [[1658]]-[[1659]] rejste ned til [[Danmark]], formodentlig i anledning af en strid, han havde med landfogeden Johannes Heidemann, blev skibet undervejs opbragt af svenskerne. I et års tid måtte han nu som fange opholde sig i [[Gøteborg]], hvor han dog ved sin lærdom og sine [[prædiken]]er vandt kommandantens gunst, så at han endelig blev frigiven og kom til [[København]]. Efter at være vendt tilbage til [[Færøerne]] blev han vice[[provst]]. Da [[Frederik 3.]] forlenede sin yndling [[Christoffer Gabel]] og dennes efterkommere med Færøerne, kom Debes snart i bitter strid med Gabels land[[foged]]er, der søgte at undertrykke [[gejstlig]]heden og i det hele optrådte med utilbørlig selvrådighed over for beboerne. Ligeledes fik Debes strid med [[kommandant]]en i [[Skansin (Tórshavn)\|Thorshavns Skanse]] Claus Becker, der på en skammelig måde havde krænket hans hus. Trods disse vanskelige forhold lykkedes det ham dog at hævde sin stilling. [[1670]] blev han landprovst, og da han med flere af øernes beboere havde klaget over lidte forurettelser til den kongelige kommissær, som 1670 besøgte Færøerne i anledning af [[Christian 5.]]s hylding, så blev han udvalgt til med et par andre færinger at rejse ned til København for at føre sagen igennem hos [[regering]]en. Opholdet i hovedstaden benyttede Debes til i maj [[1673]] at erhverve [[magistergrad]]en og til at udgive to ret ejendommelige skrifter, som han havde forfattet ''"i sit Patmos paa Færø"'', nemlig ''"Kongelig Majestæt ved Profeten Jeremiam afmalet"'', hvori han gennem en utrolig mængde [[bibel]]ske [[citat]]er søger at vise den ærbødighed, kærlighed, lydighed, troskab og tjeneste, undersåtterne er deres arvekonge skyldige, samt ''"Færøernes og færøske indbyggeres beskrivelse"'', et trods adskillige besynderligheder dog for sin tid fortjenstligt skrift. ▼ Debes havde foruden at være en lærd mand også en praktisk evne og dygtighed til at fremstille en sag mundtligt eller skriftligt som sikrede den et heldigt udfald. [[1670]] blev han landprovst. Debes blev stædigt ved med at påtale de Gabelske embedsmænds ulovligheder. Ved forordning af 29.4.1661 havde Gabel opnået at intet klagemål mod magthaverne på øerne kunne komme frem til kongen uden at det først kom til disses kundskab, og selvfølgelig gjorde de alt hvad der stod i deres magt for at hindre Debes i at komme fra væk fra Færøerne og bringe kongen befolkningens klagemål. Debes blev stædigt ved med at påtale de Gabelske embedsmænds ulovligheder. Nogen tid efter sin hjemkomst til Færøerne døde Debes den 28. september 1675. ▼ I anledning af [[Christian 5.]]s hylding, 1670 besøgte den kongelige kommissær Færøerne. Da Debes sammen med flere af Færøernes beboere havde klaget over lidte forurettelser til den kongelige kommissær, blev han udvalgt til med et par andre færinger at rejse ned til København for at føre sagen igennem hos [[regering]]en. 1672 rejste Debes sammen med to færinger til København, og de medbragte da et så stort bevismateriale mod fogeden at de for en kongelig kommission fik sat alle deres ønsker igennem. ~~Han var gift med sin forgængers, Hans Rasmussen Færøs, enke, Anne Rasmusdatter.~~ ▲~~[[1670]]~~Under blev han landprovst, og da han med flere af øernes beboere havde klaget over lidte forurettelser til den kongelige kommissær, som 1670 besøgte Færøerne i anledning af [[Christian 5.]]s hylding, så blev han udvalgt til med et par andre færinger at rejse ned til København for at føre sagen igennem hos [[regering]]en. Opholdetopholdet i hovedstaden benyttede Debes til i maj [[1673]] at erhverve [[magistergrad]]en og til at udgive to ret ejendommelige skrifter, som han havde forfattet ''"i sit Patmos paa Færø"'', nemlig ''"Kongelig Majestæt ved Profeten Jeremiam afmalet"'', hvori han gennem en utrolig mængde [[bibel]]ske [[citat]]er søger at vise den ærbødighed, kærlighed, lydighed, troskab og tjeneste, undersåtterne er deres arvekonge skyldige, samt ''"Færøernes og færøske indbyggeres beskrivelse"'', et trods adskillige besynderligheder dog for sin tid fortjenstligt skrift. ▲Nogen tid efter sin hjemkomst til Færøerne døde Debes den 28. september 1675. 1673 udgav han to bøger af hvilke Kongelig Majestæt ved Propheten Jeremiam affmaled var foranlediget af den tekst han havde valgt 17.8.1670 da han prædikede i Torshavns kirke ved arveedens aflæggelse til Christian V, nemlig profeten Jeremias ord. "Voris Hoffvedets Krone er affalden". Den anden bog, Færoæ et Færoa reserata som vakte stor opsigt da den udkom, og er oversat både til engelsk og tysk er endnu en hovedkilde for dem der vil søge oplysning om Færøerne. == Bibliografi == * ''Færoæ & Færoa reserata: Det er Færøernis oc færøeske Indbyggeris beskrifvelse, udi hvilcken føris til liuset adskillige naturens hemeligheder, oc nogle antiqviteter, som her til dags udi mørcket hafve været indelugt, oc nu her opladis / alle curieuse til velbehagelighed, sammenskrefven oc forklaret aff Lucas Jacobsøn Debes'', [[København]], [[1673]] == Eksterne henvisninger og kilder == * [[H.F. Rørdam]]: [http://runeberg.org/dbl/4/0224.html Dansk biografisk Lexikon 1887-1905, s. 222f]

Lucas Jacobsøn Debes: Forskelle mellem versioner