Kirkeskib (skibsmodel): Forskelle mellem versioner

[[Fil:Holmens_Kirke_Copenhagen_ship1.jpg|thumb|''Christianus Quintus'' i [[Holmens Kirke]].]]

[[Fil:Kastelskirken_Copenhagen_ship.jpg|thumb|Fregatten ''Jylland'' i [[Kastelskirken]].]]

[[Fil:De_Gamles_Bys_Kirke_Copenhagen_ship.jpg|thumb|''Haabet'' i [[De Gamles Bys Kirke]].]]

[[Fil:Helligåndskirken Hvide Sande 7 Kirkeskib b.JPG|thumb|''Jenny Skomager'' i [[Helligåndskirken (Ringkøbing-Skjern Kommune)|Helligåndskirken]] i [[Hvide Sande]], et ægte votivskib.]]

[[Fil:Davidskirken_Copenhagen_ship.jpg|right|thumb|''Neptunus'' i [[Davidskirken]].]]

Et '''kirkeskib''' er en [[skib]]smodel i en kirke og er ofte en [[votivgave]].

Kirkeskibe kendes fra alle europæiske områder med tilknytning til havet, men ingen steder er de så udbredt eller traditonen så levende, som i Danmark. I de tidligere danske områder i [[Nordtyskland]], [[Sydslesvig]] og [[Slesvig-Holsten|Holsten]] er traditionen også ret udbredt, og at det skyldes det danske tilhørsforhold, hvilket ses af, at mange af modellerne stadig bærer [[Dannebrog]].

I Europa findes votivskibe fra 1400-tallet. I Danmark omtales de først midt i 1500-tallet, men de kan have eksisteret længe før. De ældste bevarede skibe i Norden er fra omkring år 1600. [[Galeon]]en i Storkyrkan i [[Stockholm]] menes at være fra år 1590, det ældste norske fra 1610 (Mariakirken i [[Bergen]]), og det ældste danske menes at være modellen i [[Ho Kirke]] fra 1600-10. De ældste syntes være en del af en kirkes samlede udsmykning.

Den mest populære skibsmodel er [[Fregatten Jylland|fregatten ''Jylland'']], som hænger i over 30 danske kirker. Det mest populære navn synes at være ''Haabet'', som der er 75 af i kirkeskibet.dk's database (inklusive fire med stavemåden ''Håbet''), skarpt fulgt af ''Danmark''. DetAndre forekommer, at skibeneskibe har mytologiske navne som ''[[Odin]]'', ''[[Juno]]'' og især ''[[Neptun (gud)|Neptun]]''. Det kan forekomme malplaceret i en kirke, men hvis det modellerede skib hed sådan, er der ikke noget at gøre ved dét.

ForVisse at skibetforudsætninger skal være et votivskibopfyldt, erfor derat bestemteet forudsætninger,skib derkan skalvære opfyldeset votivskib: En [[votivgave]] er opfyldelsen af et løfte til Gud om, at man vil give gaven, hvis man overlever et skibsforlis eller en anden livstruende situation. Der skal foreligge en forhåndsaftale om gaven, og man mener ikke, at der er nogen af de danske kirkeskibe, der opfylder denne definition. Derimod har [[Handels- og Søfartsmuseet]] en [[junke]], som stammer fra et kinesisk tempel, hvor det var givet som votivskib.

En mindre strikt definition af votivskib er fremsat,: somHer indebærer atgives skibsmodellen gives som taknemmelighedsgave af en sømand, der har overlevet et skibsforlis, og som selv bygger modellen af det forliste skib. Efter denne definition findes der ét ægte votivskib i Danmark, nemlig kutteren ''Jenny Skomager'' i [[Helligåndskirken (Ringkøbing-Skjern Kommune)|Helligåndskirken]] i [[Hvide Sande]]. Den er både bygget og skænket af en sømand, som overlevede et forlis i [[Østersøen]] i december 1961.<ref>[https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/en-julenat-han-aldrig-glemmer En julenat han aldrig glemmer]</ref>

'''Der er mangeflere teorier om kirkeskibe:'''

* Danske søfolk har under deres rejser set votivskibe i de katolske kirker i Sydeuropa uden at kende baggrunden for dem og tænkt, at 'sådan et må vi også have'. Det kan være søfolkenes ''standsgaver''. De rige kunne donere dyre altertavler o.lign., menmens de fattige søfolk kunne i det mindste kunne pynte deres kirke med deres husflidsarbejde.

* ''Kirkeskibe i Thisted Amt'', forlaget Jul på Mors, 1978, Jens Ole Petersen.