Den Franske Revolution: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Savfisk, fjerner ændringer fra 2A02:AA7:400C:D699:6CC6:B731:E836:5D72 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
Linje 34:
 
== Revolutionens betydning ==
Skønt den umiddelbart endte i fiasko, anses den franske revolution for at være én af de mest skelsættende begivenheder i verdenshistorien og som begyndelsen til ”[[nyeste tid]]”. Først og fremmest betød den borgerskabets endelige frembrud som politisk magthaver, og den lancerede også teorier om ligeret for loven, [[menneskerettighederne|menneskerettigheder]] osv. i politik. I fransk historie gjorde den ende på [[enevælde]]n og blev dermed en forløber for de senere revolutioner i 1830, 1848, 1870, som endelig gennemførte republikken. Nogle af de ændringer, den fik gennemført (statsovertagelse af kirkegods, udstykning af adelens jord), var af så afgørende betydning, at de blev stående, og generelt blev revolutionsårenes omvæltninger så indflydelsesrige, at ingen franske regimer senere kunne komme uden om at tage stilling til dem. Samtidig blev den en inspiration for udlandet, dels gennem udbredelsen af revolutionære idéer, dels også gennem Napoleons felttog i det følgende årti, hvorved visse – ganske vist især formelle – elementer fra revolutionen indførtes i de besatte lande.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}}
 
Den terror og det diktatur, som revolutionen førte til, har dog også medført kraftige fordømmelser af den, og den bidrog uden tvivl til at afskrække mange fra at forsøge yderligere revolutionære handlinger i lang tid fremover. Terroren må sandsynligvis ses i lyset af det pres, som republikken var udsat for i en truende situation, men den udsprang flere gange af [[paranoia]] og førte til voldsomt overdrevne repressalier. Formentlig ville revolutionen i alle tilfælde have ført til voldelige sammenstød, når reformlinjen stødte sammen med de konservative kræfter, men krigen blev sandsynligvis i alle tilfælde afgørende for revolutionens senere udvikling. Den flyttede magtcentret til hæren og de militære hensyn, og den banede vejen for Napoleons magtovertagelse.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}}
 
Revolutionen kan betragtes under flere synsvinkler: som et kongeligt reformforsøg, der blev overtaget af stærkere kræfter, som et fremstød fra borgerskabets side og som et forsøg på en national genrejsning af landet. Dens udgangspunkt var typisk hovedstadens, og i meget af sin politik, specielt understregningen af centralregeringens magt overfor provinserne, er den faktisk en logisk følge af den franske kongemagts tidligere bestræbelser. Ideologisk betød den de liberale kræfters gennembrud på kontinentet, [[girondinerne|gironden]] og [[jakobinerne|jakobinismen]] kan ses som forløbere for nationalliberale og radikale partier. Derimod spillede underklassen reelt en lille rolle; [[pjalteproletariat]]et fungerede ofte som "stødtropper" i revolutionsårenes omvæltninger, men uden at få egentlig magt, selv om politikere som Marat kunne optræde som en slags talsmand for dem. Imidlertid er revolutionen blevet en del af fransk identitet, og flere af de politiske traditioner og symboler, som i dag forbindes med Frankrig (f.eks. [[Système International d'Unités|Det metriske system]], [[departement (Frankrig)|departementerne]], [[Marseillaisen]], [[Trikoloren]] og Bastilledagen) stammer fra den.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}}
 
== Analyse af revolutionen ==