Versionen fra 9. apr. 2018, 16:53 redigér Pugilist (diskussion \| bidrag) Administratorer 153.196 edits exit lommeuld uden kilder ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 21. jan. 2019, 12:16 redigér fjern redigering Nordfra (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.939 edits Omdefineringen fra 1944. Gå til næste forskel →
Linje 1: {{eftersyn\|dato=juni 2013}} [[Fil:Guerre 14-18-Humour-L'ingordo, trop dur-1915.JPG\|thumb\|Fransk antitysk propagandapostkort fra [[1.første verdenskrig]].]] [[Fil:Hitler pincushion IMG 1332b.jpg\|thumb\|Propaganda ~~tager~~antager mange former. Her en nålepude fra [[1941]] fremstillet i USA.]] '''Propaganda''' er et systematisk forsøg på at påvirke [[Mennesker\|folk]] ved at kommunikere bestemte [[Mening\|holdninger]], [[Vinkel (journalistik)\|vinkler]] og [[perspektiv]]er. Det bruges især om [[politisk]]e og [[religiøs]]e idéer. Ordet kommer af [[latin]] ''propagare'' = udplante, ~~udvide~~udbrede, ''"det, der bør udbredes"''. <ref>https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=propaganda</ref> I [[1622]] grundlagde pave [[Gregor XV\|Gregor 15.]] "''la Congregatio de Propaganda Fide''" ~~''Den~~(= den gejstlige orden for udbredelse af den katolske tro~~''. Den~~) ~~har~~med ~~som~~det ~~mål~~formål at ~~analysere~~udbrede ~~troens spredning i ikke katolske områder~~[[katolicisme]]n. Propaganda ~~bruges,~~benyttes til at ~~når~~præsentere et [[budskab~~]] bliver præsenteret~~ som den hele og fulde [[sandhed]], mens ~~det~~den i virkeligheden har en skjult [[dagsorden]]. ~~Den~~Det kendes fra [[reklame]]r. Propaganda kan udnytte [[følelser]] som [[angst]], [[had]], [[glæde]] og stolthed. [[Joseph Goebbels]] spillede på det tyske folks følelser før og under den [[anden verdenskrig]] med opfordring til "den totale krig", mens [[Churchill]] i maj [[1940]] meget realistisk forespejlede sin befolkning "''[[blod]], slid, [[tåre]]r og [[sved]]''" i den kommende krig. <ref>http://time.com/3848735/churchill-best-speeches-blood-toil-tears-sweat/</ref> Ordet ''propaganda'' bruges om "sandheden" i [[politisk]]e sammenhænge. Dygtig propaganda fortæller sit budskab indirekte og fremstiller sammenhænge, så modtageren skaber sit eget billede ved at blande dem sammen. I [[1944]] udsendte det norske pressedirektorat under [[Nasjonal Samling]] et [[direktiv]] om, at "propaganda" fra da af skulle have den modsatte betydning: "''Ordet propaganda" benyttes ofte i forkert betydning. Det indskærpes derfor, at ordet kun skal bruges om sand oplysning, mens vore modstanderes virksomhed skal benævnes [[agitation]], hetzkampagne, løgnmeldinger o.l. Ordet "løgnpropaganda" indeholder en selvmodsigelse og skal derfor ikke benyttes.''" At propaganda skulle defineres som sand oplysning, blev dog af kort varighed. <ref>Bjørn Westlie: ''Hitlers norske budbringere'' (s. 120), forlaget Aschehoug, Oslo 2012, ISBN 978-82-03-29358-0</ref> Propaganda kan bruge stærke [[følelser]] som [[angst]], [[had]], [[glæde]] og [[stolthed]]. [[Adolf Hitler]] og hans propagandaminister [[Joseph Goebbels\|dr. Goebbels]] brugte effektivt propaganda på det [[Nazi-Tyskland\|tyske]] folk længe før – og under [[2. Verdenskrig]]. == Noter == [[Sovjetunionen]]s [[Josef Stalin]] brugte propaganda på befolkningen - og på de lande som [[Sovjetunionen]] havde kontrol over. Et eksempel på [[frigørelse]] fra propaganda er [[Tjekkietslovakiet]] under [[foråret i Prag]]. Sovjetunionen invaderede igen Tjekkoslovakiet også for at sætte en stopper for udgivelser af ulovlige aviser, der ødelagde den [[sovjetunionen\|sovjetiske]] progaganda. <References /> == Litteratur ==

Propaganda: Forskelle mellem versioner