Den danske modstandsbevægelse: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
m Gendannelse til seneste version ved SorenRK, fjerner ændringer fra 85.27.191.30 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
Linje 1:
{{sprog|dato=april 2012}}
'''Den danske [[modstandsbevægelse]]''' var dels et [[civil]]t baseret modsvar til den [[Tyskland|tyske]] [[besættelsen|besættelse]] af [[Danmark]] under [[2. verdenskrig]], dels et militært koordineret modsvar, der var inspireret af engelsk militær. Modstandsbevægelsen i Danmark havde indtil [[1942]], hvor krigs lykkenkrigslykken skiftede, kun få medlemmer. Modstandsbevægelsen foretog [[sabotage]] af [[industri (branche)|industri]], [[jernbane]]r og [[Henrettelse|likvidering]] af [[stikker]]e.
[[Fil:Denmark Fights for Freedom.ogv|thumb|'Denmark Fights for Freedom', film om den danske modstandsbevægelse fra 1944]]
Modstandsbevægelsen blev aldrig stor og overtog ikke områder fra tyskerne. Alligevel satte den sit tydelige præg på 2. verdenskrig. Blandt de største bedrifter var redningsaktionen for de danske [[jøde]]r til [[Sverige]], en aktion der betragtes som en af de største aktioner gennemført af en modstandsbevægelse i et land besat af [[Nazi-Tyskland]]. Resultatet var, at store dele af den dansk/jødiske befolkning overlevede besættelsen.
Modstandsbevægelsen bestod af grupper fra alle dele af landet.
 
Blandt de tidligste var [[Thomas Sneum]], [[Churchillgruppen]] og [[Hvidstengruppen]]. De største modstands gruppermodstandsgrupper var [[Holger Danske (modstandsgruppe)|Holger Danske]] og [[BOPA]]. I [[Sverige]] samledes [[Den Danske Brigade]], der kom i aktion i maj 1945.
 
== Den tidlige modstand 1940-1942 ==
I de tidlige besættelse sårbesættelsesår var modstandsbevægelsen ustruktureret og aktioner forekom sporadisk. Et af de tidlige eksempler på denne type modstand var [[Churchill-klubben]], som blev dannet i 1940 af en gruppe drenge i Aalborg. Gruppens sabotageaktioner bestod af ildspåsættelse, hærværk og våbentyveri.
 
=== Modstanden bliver organiseret ===
Efter Tysklands invasion af [[Sovjetunionen]] i 1941 blev [[Danmarks Kommunistiske Parti]] (DKP) forbudt i Danmark. Partiet begyndte i løbet af 1942 at organisere væbnede modstands gruppermodstandsgrupper vendt imod den tyske besættelsesmagt og den danske regerings samarbejdpolitiksamarbejdspolitik. Samtidig begyndte partiet at udgive den illegale avis [[Land og Folk]], som blev et af de største illegale blade under besættelsen.
 
En af de kommunistiske modstands gruppermodstandsgrupper, som blev dannet i løbet af 1942, var [[KOPA]] (Kommunistiske Partisaner). KOPA's aktiviteter bestod primært af mindre angreb med hjemmelavede bomber, hærværk og ildspåsættelser. I 1943 skiftede gruppen navn til [[BOPA]] (Borgerlige Partisaner). [[BOPA]] var under besættelsestiden med en lille kreds af aktive modstandsfolk i stand til at gennemføre adskillige store sabotageaktioner og likvideringer.<ref>[http://modkraft.dk/artikel/f-rste-sabotageaktion-efter-samarbejdspolitikkens-sammenbrud Albert Scherfig ''Første sabotageaktion efter samarbejdspolitikkens sammenbrud'', Modkraft.dk 2015]</ref> BOPA stod bl.a. bag en af besættelsestidens største enkeltsabotager: sprængningen af radiofabrikken [[Torotor]] i Ordrup 2. januar 1945. Sprængstoffet til aktionerne skaffede [[BOPA]] sig ved tyverier. Feks. fra [[Faxe Kalkbrud]] i december 1942.
 
Den anden store modstandsgruppe var [[Holger Danske (modstandsgruppe)]], som blev stiftet i foråret 1943. Holger Danske var en ægte "borgerlig" modstandsgruppe i modsætning til [[BOPA]].