Frederiksværk: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Små sproglige justeringer.
Linje 51:
[[Fil:Frederiksværk - ved kanalen.jpg|thumb|Ved kanalen.]]
 
Da [[flyvesand]]et havde tilstoppet såvel [[Arresø]]s gamle forbindelse med [[Kattegat]] mod nord som senere dens forbindelse med [[Isefjorden]], lod [[Frederik IV]] grave en [[kanal]] [[1717]]-[[1719|19]] af danske soldater under ledelse af [[major]] [[Eberlin v. Feriden]]. Efter en gammel overlevering var det dog svenske fanger, der udførte arbejdet, og det kan også godt forholde sig rigtigt, da svenske fanger ofte gik over i dansk tjeneste eller blev sat i arbejde og endog blev udlejet til godsejere. DetKanalen var denneforudsætningen kanalfor, somat gavder anledningkunne til oprettelsen af debygges store fabriksanlæg, da man villesom benytteudnyttede [[vandkraft]]en,. ogSamtidig dermedopstod tilbyen anlæggelsen af byenFrederiksværk.<ref name="Trap122">[http://runeberg.org/trap/3-2/0128.html J.P. Trap: Danmark, 3. udgave, bind 2 (1898), s. 122]</ref>
 
=== Tidlige fabriksforsøg ===
 
I [[1728]] overdrog Frederik IV til overlandbygmester [[Johan Kornelius Krieger]] at bygge en [[agatslibemølle]] ved kanalen;. møllenMøllen trådtetog vistman i brug i 1729, men den blev allerede nedlagt straks efter [[Christian VI]]’s død i 1746. I de næste år var der planer om at omdanne møllen til en læderfabrik, med det komhvilket dog ikke blev til udførelsenoget. Derimod inddrog kongen 1751 en større strækning ved åen og overlod til franskmanden [[Etienne Jandin de Peyrembert]] at anlægge et kanonværk her. MenSelv arbejdetom medkongen atskød fremstillebetydelige brugbaresummer kanoneri mislykkedesprojektet, uagtetmislykkedes atarbejdet kongenmed skødat betydeligefremstille summerbrugbare i projektetkanoner. [[1756]] skænkede [[Frederik V]] agatmøllen til [[etatsråd]] [[Just Fabritius]] og [[kancelliråd]], senere [[generalmajor]], [[Johan Frederik Classen]] med overdertilhørende mere end 90 tdr.tønder land. (etAreal areal,blev dersiden dog snart forøgedes)udvidet på den betingelse, at de to entreprenører skulle anlægge et [[Krudtværket i Frederiksværk|krudtværk]]. DetteI trådte1758 iproducerede virksomhedman 1758det underførste krudt på værket, der fik navnet Frederiksværk. For at skaffe vandkraft til denne industri blevudgravede man den kanal, der bøjer mod nord fra åen, som fører vandet fra Arresø til Roskilde Fjord, udgravet. Ved indgangen til krudtværket blev kanalen bøjet mod vest og fortsat, indtil den mundede ud i fjorden; ved ombøjningen opførtes et [[bolværk]] med [[sluse]], for at man kunne lede vandet, og derpå blevopføre [[stampemølle|stampe-]] og kærnemøller opførtpå stedet. Derudover anlagde de to kompagnoner et [[kanonstøberi]]; deog stodkunne således for store leverancerlevere afbåde [[krudt]] og [[kanon (våben)|kanoner]] til hæren under den aktuelle og faretruende [[Preussiske Syvårskrig]], oghvorfor de blev stærkt begunstigede af staten.<ref name="Trap122"/>
 
=== Johan Frederik Classen ===
 
Da Fabricius udtrådte af kompagniskabet i 1760, blevhvorefter værket overgik til egentlig statsejendom daved kongenkongens købtekøb detaf Frederiksværk for 130.000 rigsdaler. Men den [[enevælde|enevældige]] majestæt lod Classen fortsætte med at bestyre det ved både at beholde inspektionen og, som det hed, "''at han dermed efter eget Behag maa skalte og valte, som han vil''". Endelig, efter et forgæves forsøg på at få Frederiksværk (tillige med [[Kronborg Geværfabrik]]) gratis tilskødet, blev Classen eneejer af værket mod en købesum af 100.000 rigsdaler. Gunstige handelsforhold, navnlig under den [[Amerikanske uafhængighedskrig|Nordamerikanske Frihedskrig]], og stor imødekommenhed fra kongens side, satte Classen i stand til at udrette meget, så at ikke alene hans fabrikker blomstrede op, men hele stedet og egnen gik frem; med held lod han hele det sandede terræn [[plantage|beplante]], så at hanhvilket ikke alene fikgav træ nok til krudtmøllerne, men også skaffede læ for byen,. og ligeledesHan virkede hanogså som ivrig landmand: megetHan forejede detstore omliggendejordarealer gods,omkring derbyen. også var kommet i hans besiddelse (bøndergodsetBøndergodset, dersom kom i hanshan hændererhvervede i 1768, udgjorde 798 tdr.tønder land htkhartkorn.), ogHer på hvilketfik han fik tilladelse til at oprette hovedgårdene [[Arresødal]] og [[Grønnæssegaard]].<ref name="Trap122"/>
 
En central del af kanonværket var [[Gjethus]]et, støbehuset. GjethusetDette støbehus blev opført i to etaper;. enNordfløjen nordfløjvar (færdigopført i [[1764]]), ogmens enden dertiltrefløjede hørendeindustribygning trefløjetstod industribygning (færdigopførtfærdig i [[1769]]). Gjethuset findes endnu; efter en periode med kraftigt forfald i sidste halvdel af det 20. århundrede1900-tallet blev Gjethuset og området omkring det restaureret i et storstilet byggeprojekt i starten af 1990'erne. Iog dagtjener eri Gjethusetdag som kulturhus.<ref> [http://www.gjethus.dk Gjethuset kulturhus]</ref>
 
Efter, at Classen varClassens død på Arresødal den [[24. marts]] [[1792]], blev ifølge en bestemmelse i hans testamente Frederiksværks etablissement med bygninger, og maskiner osv. samt de to godser Arresødal og Grønnæssegaard overdraget til [[landgreve]] [[Carl af Hessen]], imod, at denne årlig svaredebetalte 7.000 rigsdaler til det af Classen ved testamentet oprettede fideikommis. I året [[1804]] overdrog landgreven Frederiksværk, (hvis gæld imidlertid var vokset, så at den oversteg ejendommens værdi), og godserne til sin svigersøn, kronprins Frederik (senere [[Frederik VI]]),. derKronprinsen oprettede en egen administration for dem, indtil deejendommene helt kunne blive statsejendom efter udløsning af medarvingerne,. men disseDisse forhandlinger vedvarede under hele Frederik VI’s regeringstid og ordnedesvar først tilendebragt i begyndelsen af [[Christian VIII]]s (1840).<ref name="Trap122"/>
 
I [[1833]] stoppede kanonproduktionen, og. detDet anslås, at der i alt er blevet produceret mellem 2.500 og 2.600 kanoner i Frederiksværk<ref>[http://www.frederiksvaerkugeblad.dk/index.php?id=9918&dbid=154188&sted=frederiksvaerk&no_cache=1 Frederiksværk | Dinby.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref>.
 
=== Handelsplads ===
Linje 71:
[[Fil:Frederiksværk - ved kirken.jpg|thumb|Ved [[Frederiksværk Kirke|kirken]].]]
 
VedI midten af 1800-tallet beskrives Frederiksværk som en fabriksby med [[jernstøberi]] (90 arbejdere), [[maskinfabrik]] (60 arbejdere), knivfabrik med slibemølle (57 arbejdere), [[krudtfabrik]] (27 arbejdere) og [[kobbervalseværk]] (24 arbejdere) samt adskillige mindre private virksomheder fra bryggerier til et "smedeværksted for agerdyrkningsredskaber" samt et par priviligerede handelsvirksomheder.<ref name="Trap103">J.P. Trap: Danmark, bind I (1858), s. 103</ref>
 
I [[1850]] fik Frederiksværk status af [[Handelspladser i Danmark|handelsplads]].<ref name=autogeneret1>[http://dia-prod-mas-01.kb.dk/GUIDResolver/template/multi?src=online_master_arkiv_2/non-archival/DUP/utms-2000/trap4_02/ J.P. Trap: ''Danmark'', 4. udgave, bind 2 (1920); s. 59]</ref> Til trods herfor var den samtidige [[J.P. Trap]] skeptisk med hensyn til stedets handelsmuligheder. I første udgave af sin statistisk-topografiske beskrivelse af Danmark skrev han: "''Om Frederiksværk, når de tvende førnævnte købmandsberettigelser ved besiddernes død eller ved afløsning måtte blive hævede, ville kunne under friere konkurrence hæve sig som handelssted, anses som tvivlsomt''".<ref name="Trap103"/>
Linje 77:
=== Fæstegodset sælges til selveje ===
 
Ifølge lov af [[8. april]] [[1851]] blev fæstegodset solgt til selvejendom 1854—551854-55, Arresødal blev solgt i 1855, Grønnæssegaard i 1859.<ref name="Trap122"/>
 
=== Heegaard og landmilitæretaten ===
Linje 83:
Fabrikkerne blev ifølge lov af 4. maj 1856 i 1857 afhændede til fabrikejer [[Anker Heegaard]], der tiltrådte dem 1. januar 1858 og drev dem som maskinfabrik, jernstøberi og [[Emalje (glasmateriale)|emaljeværksted]], mens krudtværket bevaredes som statsejendom og gik over til landmilitæretaten.<ref name="Trap122"/>
 
Krudtværket, derblev senere blev underlagt direktøren for artilleriets tekniske tjeneste, og har lige fra anlæggelsen været hærens hovedleverandør,. og fraFra 1884 leverede det også krudt til flåden. Det ældste krudt, der fabrikeredes, var stampemøllekrudt;. 1862I1862 blev de gamle stampemøller nedlagtenedlagt, og valsepressekrudtetman gik over til produktion af valsepressekrudt ([[laminoirkrudt]]et) blev indført. Senere blevfremstillede indført fabrikationen afman krudt, tilvirket ved hydraulisk presning, ogsiden dernæst fabrikation af prismatisk krudt, først sort, og senere brunt, og. værketVærket havde så godt som ene leveret alt det brune krudt, der benyttedes til ladninger selvaf tilselv rigets sværeste kystkanoner.<ref name="Trap122"/> Endelig blevi 18911891gik man over til fabrikationen af røgfrit krudt. indførtMan på værket, i hvilken anledning der blevanlage anlagtda en særegenafsidesliggende afdeling i [[Arresødal Skov]] ved søen, [[Sørups Vang]], hvor enkelte operationer ved det røgfri krudts fabrikation foregik,. menMens den egentlige fabrikation foregik på det gamle krudtværk, hvor der derfor blev opført flere nye bygninger og gjort andre forandringer.<ref name="Trap113">[http://runeberg.org/trap/3-2/0129.html Trap, s. 113]</ref>
 
Krudtmøllerne drevesvar tidligerei begyndelsen udelukkende veddrevet af vandkraft, og. derDer fandtes endnu vedomkring århundredeskiftetår (1900) 3tre vandhjul, (hvoraf et var en turbine). Men da møllernes antal blev betydeligt forøget, og da vandkraften ikke slog til, blev derindførtes tillige indført dampkraft.<ref name="Trap113"/>
 
Frederiksværks befolkning var stigendesteg i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet:. Der boede 739 mennesker i byen i 1850, 708 i 1855, 764 i 1860, 915 i 1870, 839 i 1880, 1.098 i 1890, 1.431 i 1901, 1.664 i 1906 og 1.672 i 1911.<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 4f</ref>
 
IfølgeAf ende opgørelse1.664 indbyggere i 1906Frederiksværk vari indbyggertallet 1.664, heraf1906 ernærede 129 sig ved immateriel virksomhed, 44 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 42 ved fiskeri, 945 ved håndværk og industri, 269 ved handel med mere, 109 ved samfærdsel, 82 var aftægtsfolk, 17 levede af offentlig understøttelse og 27 af anden eller uangiven virksomhed.<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 4</ref>
 
=== Jernbaneforbindelse og købstadsrettigheder ===
 
I [[1897]] fik byen jernbaneforbindelse til [[Hillerød]] (Detdet nuværende [[Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane|HFHJ]]) og i [[1916]] til [[Hundested]].<ref>[http://dia-prod-mas-01.kb.dk/GUIDResolver/template/multi?src=online_master_arkiv_2/non-archival/DUP/utms-2000/trap4_02/ J.P. Trap: ''Danmark'', 4. udgave, bind 2 (1920); s. 53]</ref>
 
I [[1907]] fik Frederiksværk [[købstad]]srettigheder.<ref name=autogeneret1 />
Linje 99:
=== Mellemkrigstiden ===
 
GennemI mellemkrigstidenmellemkrigsårene var Frederiksværks indbyggertal voksende: Byen havde i 1921 2.022 borgere<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 63. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1921; s. 2</ref>, i 1925 2.040<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 76. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1927; s. 2</ref>, i 1930 2.061<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 86. bind, 2 hæfte: "Folkemængden 5. November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1931; s. 165</ref>, i 1935 2.227<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 165</ref>, i 1940 2.248 indbyggere.<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 6</ref> MenSamtidig samtidig skete der en vækst ivoksede forstæderne [[Åsebro, Enghaverne og Vinderød Skov]] samt [[Strandvejen, Bjørnehoved og Hvide Klint]] i [[Kregme-Vinderød Kommune]], hvor derfolk, bosattesom sigarbejdede eni rækkeFrederiksværk, personerslog medsig arbejde i Frederiksværkned.
 
{| class="wikitable"
Linje 139:
|}
 
Ved folketællingen i 1930 havde Frederiksværk 2.061 indbyggere,. Af herafdem ernærede 162 sig ved immateriel virksomhed, 899 ved håndværk og industri, 331 ved handel mm, 144 ved samfærdsel, 71 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 145 ved husgerning, 256 var ude af erhverv, og 53 havde ikke oplyst indkomstkilde.<ref>Danmarks Statistik: ''Statistisk Tabelværk'', 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 131</ref>
 
{| class="wikitable"
|-
! Næringsveje<ref>Danmarks Statistik: ''Statistisk Tabelværk'', 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 130 (Bjørnehoved, Enghaverne) og 131 (Frederiksværk)</ref>
! Landbrug<br />m.v.
! Håndværk,<br />industri
! Handel og<br />omsætning
Linje 201:
=== Stålvalseværket ===
 
[[1940]]-[[1942|42]] anlagdes ''"[[Det danske Staalvalseværk]]"'', (DDS), som Frederiksværk nok mest er kendt for. Selvom det blev etableret midt under 2. Verdenskrig, lykkedes det at etablere en dansk fabrikation af stål baseret på skrot. Virksomheden var i mange år en vigtig og sikker leverandør til den danskedansk industri,. somStålvalseværket hervedi fikFrederiksværk har en sikker leverandør. En stor del af forklaringenæren for de danske skibsværfter og maskinfabrikkers succes skyldes DDS.
 
Selvom der tidligere havde været industri i Frederiksværk, var det først med DDSStålvalseværket, at byen for alvor voksede. Mens der var 2.227 indbyggere i Frederiksværk i 1935, var tallet steget til 4.538 i kommunen i 1965.
 
[[Stålvalseværket]] gik konkurs og lukkede i foråret [[2002]] efter en [[konkurs]]. Industrianlæggene blev senere genåbnet med nye ejere som [[DanSteel A/S]] af nye ejere, mens elektrostålværket forblev lukket. Elektrostålværket blev i august [[2007]] købt af Vorskla Steel<ref>Artikel: [http://ing.dk/artikel/80236 ''Smelteværket i Frederiksværk solgt til superrig ukrainer''] af Bjørn Godske, Tidsskriftet ''Ingeniøren'' onsdag 08. aug 2007 kl. 13:55</ref>. Produktionen genstartedesblev genoptaget i februar 2008, men efter ½et halvt års produktion og endnu et år på kanten af økonomisk kollaps, erklæredes detvirksomheden [[konkurs]], [[15. august]] [[2009]].
 
=== Efterkrigstiden ===
 
Efter [[2. verdenskrig]] fortsatte Frederiksværk sin befolkningsvækst. I 1945 boede der 3.557 indbyggere i købstaden, i 1950 4.143 indbyggere, i 1955 5.213 indbyggere, i 1960 5.722 indbyggere og i 1965 6.805 indbyggere. ByudviklingenDen fandtstørste fortrinsvisbyudviklingen stedforegik i forstadskommunen Kregme-Vinderød Kommune.
 
{| class="wikitable"
Linje 249:
|}
 
ByudviklingenByrådet bevirkede, at der blev nedsatnedsatte et byudviklingsudvalg, som udarbejdede en [[byudviklingsplan]] for Frederiksværk-egnen omfattende både købstaden, forstadskommunen og flere landkommuner.
 
== Museum ==
 
I [[1964]] blevnedlagde man [[Krudtværket i Frederiksværk|krudtværket]], som nu hed ''"Hærens Krudtværk".'', nedlagtDet ogblev overtaget af et privat firma., Iinden det i [[1969]] blev værket omdannet til et [[museum]] under [[Tøjhusmuseet]]. I 1993/94 blev driftenDriften af Krudtværksmuseet overdragetovergik i 1993 til Frederiksværkegnens Museum. Senere blev museernebyens i byenmuseer omorganiseret, ogsåledes at Krudtværket nu er nu en del af [[Industrimuseet Frederiks Værk]].
 
2007 blev Frederiksværk udpeget som [[nationalt industriminde]] af [[Kulturarvsstyrelsen]].
Linje 265:
* [[Benny Nielsen]], tidligere landsholdspiller.
* [[Hanne Boel]], sangerinde.
* [[Kim Christensen]], tidligere fodboldspiller i bl.a. Lyngby og Brøndby.
* [[Lotte Hammer]], forfatter.
* [[Poul Frode Vilspang|Poul Frode Wilspang]], frihedskæmper.
* [[Susan Olsen]], skuespiller.
* [[Stein Bagger]], tidligere direktør i [[IT Factory]] og bedrageridømt .
* [[Søren Hammer]], forfatter.
* Thomas Frank , tidl.tidligere cheftræner i fodboldklubben Brøndby.
* [[Kirsten Ebbensgaard]], tidligere borgmester i Frederiksværk Kommune for "Det Konservative Folkeparti" fra 1982 til 1986 og tidligere Amtsborgmester ligeledesamtsborgmester for "Detsamme Konservative Folkeparti"parti fra 1990 til 1997.
 
== Noter ==
Linje 278:
 
== Litteratur ==
* Jørgen Aagesen: ''Bronzeartilleriet fra General J.F. Classens kanonstøberi 1756-1832''; ISBN 87-89324-15-3.
* Jørgen Burchardt: ''Stålets mænd. Det danske Stålvalseværk 1940-1962.'' 2009.
* Carl Christensen: ''Frederiksværk : enEn dansk fabriksbys historie.''
* ''General Classens Frederiksværk – før og nu'' ISBN 87-980902-0-8.
* Karen Elisabeth Follett; ''Frederiksværkegnen omkring århundredskiftet''; ISBN 87-982082-1-7.
* Allan Vendeldorf: ''Classens værk''; ISBN 87-590-2432-1.
 
== Eksterne henvisninger ==