Olav Tryggvason: Forskelle mellem versioner

'''Olav Tryggvason''' (''Óláfr Tryggvason'') (ca. [[968]] – [[1000]] i [[søslaget ved Svold]]) var konge i [[Norge]] fra [[995]] til 1000. Ifølge [[saga]]traditionen var han søn af Astrid Eriksdatter og Tryggve Olavsson, og dermed sønnesøns søn af [[Harald Hårfager]].<ref>https://snl.no/Olav_Tryggvason</ref>

 

 

Olav voksede op i [[eksil]] i Rusland. Han blev døbt i [[England]] omkring [[994]]. I [[995]] kom han tilbage til [[Norge]] under oprøret mod [[Håkon jarl]]. Efter dennes død blev Olav hyldet som [[Norge]]s konge. Han forsøgte med både straf og belønning at kristne landet. I [[997]] grundlagde han [[Trondheim]] under navnet [[Nidaros]] ved [[Nidelven (Trøndelag)|Nidelven]]s udmunding.

== Fødsel ==

[[Fil:Froylandsvannet fra Klepp.jpg|thumb|Frøylandsvandet, hvor Astrid Eriksdatter angiveligt fødte Olav på en holm under sin flugt fra [[dronning Gunhild]].]]

Olav Tryggvason blev født efter sin fars død. Nogle kilder opgiver, at hans far var konge på Oplandene; andre, at han var konge i Ranrige ([[Bohuslän]]). Olavs mor Astrid, datter af stormanden Erik Bjodaskalle, skal være kommet fra en gård kaldt ''Offrustaðir'' eller ''Oprustaðir'', i nyere tid identificeret som Obrestad på [[Jæren]], men det er ren gætning.<ref>https://nbl.snl.no/Olav_1_Tryggvason</ref> Der findes ingen pålidelig kundskab om Olavs barndom og unge år. Lalandsholmen i Frøylandsvandet i [[Rogaland]] er blevet udpeget som det sted, hvor Olav Tryggvason blev født. [[Amtmand]] Bendix Cristian de Fine skriver i ''[[Stavanger]] Amtes udførlige Beskrivelse'', udgivet i [[1745]]: {{citat|Kong Oluf Tryggesson, som Sturlesson Skriver at være fød paa een Holme i et fersk Vand paa [[Jæren|Jæderen]], siges endnu efter gammelt Sagn at skal være den Holme som ligger i Frøylandsvandet, da dog samme Holme kun er liden. Man seer òg deraf, at der har da været Skov paa Jæderen.}}

Andre kilder udpeger Kongeøen i [[Randsfjorden]] som hans fødested.<ref>http://www.historiskehadeland.no/dynside.asp?m=54014&s=54020</ref> Hans mor Astrid var gravid, da hendes mand Tryggve omkom i en træfning med [[Harald Gråfeld]] til søs i Bohuslän. Fra før af havde ægteparret to døtre, Astrid Tryggvesdatter (senere gift med [[Erling Skjalgsson]])<ref>https://nbl.snl.no/Erling_Skjalgsson</ref> og Ingeborg Tryggvesdatter (senere gift med Ragnvald jarl fra [[Västergötland]]).<ref>Hans Bekker-Nielsen: Ingeborg Tryggvesdatter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=97838</ref> De to småpiger har nok været sendt til opfostring hos andre, som det den gang var almindeligt. Ifølge sagaen sendte [[dronning Gunhild]] folk ud efter den gravide Astrid. Det er ikke utænkeligt, at Gunhild ønskede at knytte en mulig tronarving til sig; men der er et sagnagtigt præg over dronning Astrids flugt ud på en holm, hvor hun fødte sin søn, omgivet af sine trofaste mænd. De øsede vand over drengen og kaldte ham Olav efter farfaren. Om sommeren lå Astrid i skjul på holmen med sit følge; men da det gik mod efterår og blev koldere, fulgte de hende hjem til hendes far på Obrestad. Der blev hun vinteren over, med to tjenestepiger og sønnen Olav, sin fosterfar Torolv Luseskæg og hans søn, den 6-årige Torgils.<ref>http://www.olhov.net/olavtry.html kap. 1-2</ref>

 

En dag på [[torv]]et blev Olav tilsnakket af en mand i stort følge. Det viste sig at være hans morbror Sigurd, der løskøbte både Olav og Torgils fra Reas, og tog dem med til [[Novgorod|Holmgard]]. Her skal Olav en dag på torvet have fået øje på Klerkon, der havde dræbt hans og hans mors fosterfar Torolv Luseskæg. Sin lille [[økse]] knaldede han ind i hjernen på drabsmanden, og løb derefter hjem til sin morbror og fortalte ham det. Sigurd tog drengen med til dronning Allogia, og bad hende om hjælp. Folk var ude efter ham, men kongen sørgede for at idømme [[bøde]]r for drabet, og dronningen betalte dem. Senere blev Olav hos kongeparret i 9 år og blev behandlet godt.<ref>http://www.olhov.net/olavtry.html kap. 7-8</ref>

 

== Galleri ==