Åbn hovedmenuen

Ændringer

10 bytes tilføjet ,  for 10 måneder siden
Har bl.a. fjernet den fejlagtige oplysning om, at viceadmiral Vedel blev fyret af statsminister Buhl i september 1943. Vedel var medlem af departementschefstyret helt frem til maj 1945, og Buhl var ikke statsminister i september 1943.
I 1848 blev den nye flåde for første gang beordret udrustet til at deltage i det der senere blev til [[1. Slesvigske krig]]. Efter at [[Hæren]]s garnisoner i [[Kiel]] og [[Flensborg]] havde gjort oprør mod kongen, blev flåden sendt mod [[Als]], hvor den i stor udstrækning blev frem til [[1851]]. Derefter fulgte en periode, hvor marinen i modsætning til hæren gennemgik en teknologisk omstilling, og under [[2. Slesvigske Krig|krigen i 1864]], demonstrerede det helt moderne panserbatteri [[Panserbatteriet Rolf Krake|Rolf Krake]] god støtte til hæren i forsvaret af Dybbøl-stillingen. Efterfølgende forsøgte marinen at følge med i den tekniske udvikling, men måtte dog i en lang periode se de største bevillinger gå til hæren, især i forbindelse med udbygningen af [[Københavns befæstning]]. I årene op til [[1. verdenskrig]] skete dog en yderligere modernisering, blandt andet ved anskaffelse af [[Undervandsbåd|Ubåde]] (herunder 6 ubåde af [[Havmanden (ubådsklasse)|Havmandsklassen]]), og under denne konflikt var marinen fuldt ud i stand til at varetage sine opgaver i forbindelse med hævdelsen af den danske neutralitet.
 
I mellemkrigstiden blev den forsvaret og dermed også den danske flåde tillagt meget lav prioritet hos politikerne – i særdeleshed i perioden 1929-1942 under [[Thorvald Stauning]] – og Danmark havde derfor ved [[2. verdenskrig]]s udbrud og under besættelsen en meget lille flåde. Søværnet var efterfølgende i krise, og tilliden til militære og politiske chefer på et lavpunkt. Søværnet samarbejdede under besættelsen indtil [[1943]] med [[Tyskland|tyskerne]], ved bl.a. at stryge søminer på tværs af de danske bælter, af hensyn til den danske infrastruktur (færgeruter, etc.) efter politisk pres. Spændingerne mellem den tyske besættelsesmagt og det danske forsvar var dog voldsomme, og tog til i landet som helhed i 1942-1943, og den [[Besættelsen#Øgede spændinger|29. august 1943]] overfaldt tyske enheder de danske forsvarsstyrker ([[Operation Safari]]). Flådens chef, viceadmiral A. H. Vedel, havde i al hemmelighed overbragt følgende ordre til sine skibschefer: "Flåden må ikke falde i Nazi-Tysklands hænder. Skibscheferne skal derfor enten sænke deres skibe, eller flygte til nærmeste allierede eller neutrale havn." Det lykkedes enkelte enheder at sejle til [[Sverige]], hvor de kom til at indgå i [[Den Danske Flotille]]. Af de større skibe blev 32 sænket, 2 var ved Grønland, 4 nåede til Sverige, mens 14 faldt i tyskernes hænder. Af de små skibe nåede ni til Sverige, mens 50 faldt i tyskernes hænder. Tyskerne havde efterfølgende succes med at hæve og reparere 15 af de 32 større skibe, der blev sænket. Episoden medførte A. H. Vedels afskedigelse, efter ordre fra statsminister [[Vilhelm Buhl]] i september 1943. I november 1943, tillod svenske myndigheder, at 500 danske soldater, blev trænet i Sverige som politisoldater, og i efteråret 1944 blev dette tal løftet til 4.800, hvorved der formelt blev oprettet en dansk militær brigade i eksil.
 
=== Under den kolde krig ===
Efter [[2. verdenskrig]] blev Danmark i 1949 medlem af [[NATO]] hvorefter flåden blev genopbygget, primært ved hjælp af [[våbenhjælpsprogrammet]], der var en militær pendant til [[Marshall-planen]], som fik midler fra [[USA]]. Men der blev endvidere indkøbt en række skibe af forskellig type i England, og et antal skibe fra den opløste tyske [[Kriegsmarine]] blev overført til Danmark (bl.a. motor[[torpedobåd]]e).
 
Under Den Kolde Krig blev den danske flåde opbygget og moderniseret, primært med henblik på at forsvare landet mod en invasion fra [[Warszawapagten]] og kontrollere de danske stræder. De typiske former for operationer for det danske søværn i en eventuel krigssituation var mineudlægning med såvel store minelæggere som f.eks. ''[[Falster-klassen]]'' (17[[Knob (fart)|kn]]/1.991[[BRT]]) og kystminelæggere som ''[[Lindormen-klassen]]'' (14[[Knob (fart)|kn]]/577[[BRT]]) for at spærre de danske sunde og bælter for østlige krigsskibe og angreb på en fjendtlig invasionsstyrke med mange, små hurtiggående fartøjer som torpedobåde af ''[[Søløven-klassen]]'' (54[[Knob (fart)|kn]]/158[[BRT]]) og missiltorpedobåde af ''[[Willemoes-klassen]]'' (45[[Knob (fart)|kn]]/260[[BRT]]). Samtidigt gik tjenesten i Nordatlanten (nu kun Grønland og Færøerne efter Islands løsrivelse i 1944) fra at være ren suverænitetshåndhævelse, til også at kunne deltage overvågningen af Warszawapagtens flådeaktiviteter og sporing af ubåde. Til dette blev der i 1962 indkøbt et antal [[Alouette III]]-helikoptere, som indledningsvis tilgik [[Flyvevåbnet]]s [[Eskadrille 722]], og senere blev overført til Søværnet ved oprettelsen af [[Søværnets Flyvetjeneste]] i 1977. I 1960 blev behovet for en lastvognsbaseret støtteenhed også erkendt og ''Søværnets Mobile Base'' (MOBA) blev oprettet. Indledningsvis som en ren genforsyningsenhed kaldet MOBA LOG, senere kom MOBA OBS til og gjorde enheden i stand til at understøtte helikopteroperationer og foretage og viderebringe radarbilleder og fra 1990'erne af havde MOBA [[Harpoon|Harpoon-missilbatterikapacitet]]. MOBA blev nedlagt i 2003. Desuden blev Danmarks efterretningsmæssige kompetencer styrket ved anvendelsen af [[undervandsbåd]]e og oprettelsen af [[Frømandskorpset]]. Flådestationerne [[Flådestation Frederikshavn|Frederikshavn]] og [[Flådestation Korsør|Korsør]] samt [[Langelandsfortet]] og [[Stevnsfortet]] blev opført for NATO-midler i 1950'erne.
 
=== Efter den kolde krig ===
* [http://www.navalhistory.dk/Danish/Historien/Historien.htm Flåden i kamp: Danmarks flådes historie]
* [http://foto.fak.dk/fotoweb/ Marinens Biblioteks Digitale Fotoarkiv]
*[http://koldkrig-online.dk/forsvaret/soevaernet/ Søværnet under den kolde krig]
{{Commonskat|Navy of Denmark}}
 
39

redigeringer