Invasionen af Danmark i 1940: Forskelle mellem versioner

I foråret 1939 begyndte den kongelige engelske flåde [[Royal Navy]], at betragte [[Skandinavien]] som en potentiel slagmark i en fremtidig konflikt med [[Nazi-Tyskland]]. Angrebet på Norge, og dermed også Danmark, udsprang i høj grad af [[Storbritannien]] og [[Frankrig]]s krigserklæring mod Tyskland den [[3. september]] [[1939]].<ref>[http://www.arbejderen.dk/index.aspx?F_ID=47636&TS_ID=6&S_ID=70 Dagbladet Arbejderen: 9. april 1940 – Danmark besættes af Nazi-tyskland]</ref> [[Neville Chamberlain]]s krigsregering var ikke meget for at involvere sig i en ny storkonflikt på det europæiske kontinent og overvejede at indføre en blokade for at svække Tyskland indirekte. Den tyske rustningsindustri var afhængig af import af [[jernmalm]] fra [[Kiruna]] i [[Norrland|Nordsverige]], og om vinteren, når [[Den Botniske Bugt]] var frosset til, blev jernmalmen udskibet fra den nordnorske havneby [[Narvik]].<ref>The Illustrated History of World War II. Owen Booth and John Walton. Chartwell Books, Inc. 1998. Side 44-49</ref> Britisk kontrol med den norske kyst, ville dermed bidrage til at styrke blokaden af Tyskland. Samtidig ville et engelsk engagement i Norge -helt ind mod de svenske miner, betyde, at svenskerne måtte tage stilling i krigen. Enten med eller mod Tyskland. Begge dele kunne være attraktivt for Vestmagterne. Gik svenskerne med Vestmagterne, så var malmen for alvor taget fra tyskerne ligesom den var sikret for enlænderneengænderne. I 1939 var den engelske nemlig langt mere afhængig af svenske malmleverancer end Tyskland var. Et forhold som ofte overses. Gik svenskerne der i mod med tyskerne, så ville det betyde en skandinavisk front. Det var et perspektiv, som Frankrig ikke var helt uinteresseret i.Vestmagterne var dog ikke alene om at interessere sig for Norge. Det gjorde tyskerne i særdeleshed også.