Offsettryk: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m bot: fjern tom linje før Commonscat; kosmetiske ændringer
mNo edit summary
Linje 1:
[[Fil:Scanseri 4c offset.jpg|thumb|4-farve offsettrykmaskine]]
'''Offsettryk''' er en form for plantryk (planografi), dvs. det er udviklet fra [[litografi]]en. Det(stentryk) erog som denne baseret på det litografiske princip, at fed trykfarve med (vegetabilsk) olie som bindemiddel skyr vand. Den var betinget af fotografiske teknikker og blev opfundet i 1904 i USA af Ira Washington. En forløber for offset til tryk på papir var engelsk metode til tryk på tin (emballage og lignende). Richard March Hoe opfandt i 1843 offset-rotationspressen, med en metalcylinder i stedet for [[Aloys Senefelder]]<nowiki/>s litografiske stenplade.
 
I offsettryk er trykelementet en plade, oftest af aluminium, hvis overflade er gjort kornet, så den let kan gøres våd. Pladen er dækket med en lysfølsom polymer. Denne polymer belyses gennem en fremkaldt fotografisk film eller direkte i en [[sættemaskine|lasersættemaskine]]. De belyste områder hærdes, og de ikke belyste områder af polymeren fjernes. Pladen anbringes nu på en cylinder i trykmaskinen.
 
'''olie skyr vand:'''
I trykmaskinen påføres vand til trykpladen fra et fugteværk, vandet sætter sig kun på de kornede, udækkede områder af trykpladen. Fugtevandet er normalt tilsat alkohol og et hårdhedsregulerende middel. Derefter påfører valser trykfarve, der så ikke sætter sig på trykpladen, der hvor denne er fugtig. Trykpladen presses nu mod en gummibeklædt valse, hvor trykfarven overføres til gummiet. Gummivalsen rører nu papiret, der presses mod denne af en anden valse. Farven afsættes nu på papiret. Deraf navnet offset.
 
Offsettrykpladen med det retvendte trykbillede påføres vand (fugt). Trykbilledet skyr vand, hvorpå farvevalser med den oliebaserede trykfarve afsættes på trykpladen netop dér hvor der ikke er fugtet med vand. Deraf navnet "offset". Trykpladen afsætter et spejlvendt billede med trykfarven på en gummivalse, der herpå afsætter trykket på papiret.
Offset har fuldstændigt afløst [[bogtryk]] til større oplag. Offset havde førhen også en større udbredelse på mindre trykmaskiner, det kaldtes kontoroffset. Dette er nu afløst af [[xerografi]]sk tryk eller fotokopier.
 
Selve trykkemaskinen eller "trykpressen" har ikke undergået de store forandringer siden mellemkrigsårene. Måske bortset fra offset-rotationspressen, der navnlig havde avisproduktion for øje. Men forarbejdet til fremstillingen af offsetplader, selvom de groft sagt benyttede de samme gamle principper fra begyndelsen af 1900-tallet, har undergået en teknologisk udvikling, der stadigvæk pågår.
 
I offsettryk er trykmediet en plade, oftest af aluminium, hvis overflade er gjort modtagelig for fugt (vand med additiver (typisk alkohol). Pladen er dækket med en lysfølsom polymer (emulsion). Denne polymer belyses gennem en fremkaldt fotografisk film, direkte i en [[sættemaskine|lasersættemaskine]], CTP (Computer to Print). Trykpladen kaldes her for Ablation Plate (ablationsplade), idet trykbilledet brændes fast til pladen med laserteknik der i det store og hele overflødiggør fremkaldervæske og fixér: økonomisk tidsbesparende og miljøvenligt fravær af fotografiske kemikalier, der indgår i den traditionelle pladefærdiggørelse med negativ film som mellemkopi, hvor de belyste områder hærdes, mens de ikke-belyste områder af polymeren fjernes.
 
Pladen anbringes nu på en cylinder i trykmaskinen, som ovenfor skitseret.
 
Frem til ca. 1965 var højtryk fremherskende trykteknik (bortset fra fotogravure til kulørte blade i meget store oplag) . Højtryk med blysats og kostbare klicheer til billeder i offset af fotografiske processer. Fordelen ved offsettryk, baseret som den er på reprofotografiske arbejdsgange at billeder kunne gengives billigere og bedre end med klicheer i højtryksteknikken. Udviklingen af foto- og filmsats gjorde også offsetteknikken konkurrencedygtig i tekstbaseret reproduktion, "brødtekst". - og det næste skridt var skærmombrydningens gennembrud, omkring 1985-90, dvs typografisk tilrettelægning ikke som hidtil i papirmontage men i særlige computerprogrammer (DTP-programmer). Desuden det rent mekaniske aspekt under selve trykningen, nemlig at offset-trykpladen består af én enkel komponent (nemlig trykpladen), mens der i højtryk med sin blysats opereres med mange, håndværksbetingede komponenter. Offset-trykpladen kommer desuden ikke i direkte forbindelse med trykemnet (papiret), og er dermed er mindre udsat for slid ved store oplag, idet gummivalsen tager slæbet, overfor højtrykkets sats og klicheer, der udsættes for stort tryk og deraf følgende slitage. Herhjemme anlagde forlaget Gyldendal trykkeriet Nordisk Bogproduktion med det formål at trykke romaner og
 
I trykmaskinenTrykmaskinen påføres vand til trykpladen fra et fugteværk, vandet sætter sig kun på de kornede, udækkede områder af trykpladen. Fugtevandet er normalt tilsat alkohol og et hårdhedsregulerende middel. Derefter påfører valser trykfarve, der så ikke sætter sig på trykpladen, der hvor denne er fugtig. Trykpladen presses nu mod en gummibeklædt valse, hvor trykfarven overføres til gummiet. Gummivalsen rører nu papiret, der presses mod denne af en anden valse. Farven afsættes nu på papiret. Deraf navnet offset.
 
Offset har fuldstændigt afløst [[bogtryk]] til større oplag. Offset havde førhen også en større udbredelse på mindre trykmaskiner, det kaldtes kontoroffset (f.eks. Rotaprint). Dette er nu afløst af [[xerografi]]sk tryk, Digital Printing med udgangspunkt i PDF eller som fotokopier.
 
'''Fremtiden.'''
 
Miljømæssige og økonomiske hensyn vil på sigt muligvis erstatte aluminiumspladerne med plastic. Trykplader af særligt præpareret papir til små oplag forekom allerede omkring 1940. "Print on Paper"/tryk på papir i fremtiden: Offset med oliebaseret trykfarve vil måske forenes med af Digital Print, hvor et typisk elektrostatisk som bekendt danner trykbilledet og hvor farvepigmenter indkapslet i mikroplast brændes fast på trykemnet (eller rettere smeltes ind i det med varmevalser efter strygejernsprincippet, sådan som det kendes fra laserprintere og fotokopieringsmaskiner). Overfor det sidste med farvens eller mere præcist: bindemidlets sammensætning) - har den litografiske offsetmetode, baseret på, at vand skyr olie - sin store praktiske og økonomiske fordel, især til mellemstore og store oplag. Den fotografiske bearbejdelse af det grafiske forlæg vil yderligere blive digitaliseret og automatiseret. Ulempen, bortset fra det tekniske apparat, er den kostbare og omstændelige pladefremstilling. Denne videreudvikles i en ikke fjern fremtid. Det er mindre en teknologisk udfordring end et spørgsmål om afvejning af økonomi og kvalitet.
 
== Kilder/referencer ==