|
== Stavemåde ==
Colombia skrives ofte fejlagtigt [[Columbia]] i danske medier. Det skyldes en forveksling med [[Columbia (South Carolina)|Columbia]], som er en hovedstad i den amerikanske delstat [[South Carolina]]. Tidligere var det almindeligt på dansk (som endnu på tysk) at kalde landet ''Kolumbien.''<ref name='Politiken 2008-04-23'> {{Kilde nyheder | title = Endonymi og eksonymi | date = 2008-04-23 | url = http://sproget.dk/raad-og-regler/artikler-mv/sprogligt-politikens-sprogklumme/23-april-2008 | work = Politiken via sproget.dk | accessdate = 2014-04-23 | language = Danish}}</ref>
== Førkolonial tid ==
== Etymologi og dannelsen af den colombianske stat ==
Navnet 'Colombia' er afledt af [[Christoffer Columbus]] (spansk: Cristóbal Colón).<ref name="elnombredeCol">[http://www.banrepcultural.org/biblioteca-virtual/credencial-historia/numero-26/el-nombre-colombia "El nombre 'Colombia', El único país que lleva el nombre del Descubrimiento" Af Restrepo Piedrahíta, Carlos. Red Cultural del Banco de la República en Colombia. Lokaliseret d. 27-01-2019]</ref> Nordkysten af Colombia besejledes allerede 1499 af [[Hojeda]] og [[Vespucci]], 1500 af [[Bastidas]]. 1522 sejlede [[Andagoya]] ned langs vestkysten. Kort efter dette anlagdes kolonier på nordkysten, og 1536 foretog statholderen i [[Santa Marta]], [[Gonzalo Jimenez de Quesada]] et togt ned i landet til Bogotásletten, hvor han grundlagde byen [[Santa Fe (Bogotá)|Santa Fé]].
Navnet 'Colombia' er afledt af [[Christoffer Columbus]] (spansk: Cristóbal Colón). Spanierne kom til Colombia første gang i 1499, og første halvdel af det 16. århundrede var præget af spansk erobring og kolonisering. Erobringerne førte til dannelsen af [[Ny Granada|Kongeriget Ny Granada]], hvis hovedstad var byen [[Bogotá|Santafé de Bogotá]]. Navnet 'Colombia' blev oprindeligt brugt af den venezuelanske frihedskæmper [[Francisco de Miranda]] til at betegne hele [[Nye Verden|den vestlige hemisfære]], men særligt til at betegne det nuværende [[Latinamerika]]. I 1819 blev navnet officielt taget i brug, da [[Spansk-amerikanske frihedskrig| staterne i det nordlige Sydamerika opnåede uafhængighed]] fra Spanien og dannede [[Storcolombia]], som bestod af nutidens Colombia, [[Ecuador]], [[Panama]], [[Venezuela]], dele af det nordlige [[Peru]], vestlige [[Guyana]] og nordvestlige [[Brasilien]]. I 1830 blev [[Storcolombia]] opløst. Nutidens Colombia og [[Panama]] rejste sig efter [[Storcolombia]]s opløsning som [[Republikken Ny Granada]]. Den nye nation eksperimenterede med føderalisme i form af [[Granadakonføderationen (1858)]] og [[Colombias Forenede Stater (1863)]], før Republikken Colombia omsider blev udråbt i 1886. I 1903 rev Panama sig løs og blev en selvstændig stat.<ref name="elnombredeCol">[http://www.banrepcultural.org/biblioteca-virtual/credencial-historia/numero-26/el-nombre-colombia "El nombre 'Colombia', El único país que lleva el nombre del Descubrimiento" Af Restrepo Piedrahíta, Carlos. Red Cultural del Banco de la República en Colombia. Lokaliseret d. 27-01-2019]</ref> ▼
▲Navnet[[File:Cambios 'Colombia'territoriales erde afledtColombia.gif|thumb|right|Dannelsen af [[Christofferden Columbus]]nutidige (spansk:colombianske Cristóbalstat Colón).siden Spanierne[[Ny komGranada|Kongeriget tilNy ColombiaGranada]]s førsteuafhængighed gangfra idet 1499,spanske ogherredømme.]] førsteFørste halvdel af det 16. århundrede var præget af spansk erobring og kolonisering. Erobringerne førte til dannelsen af [[Ny Granada|Kongeriget Ny Granada]], hvis hovedstad var byen [[Bogotá|Santafé de Bogotá]]. Navnet 'Colombia' blev oprindeligt brugt af den venezuelanske frihedskæmper [[Francisco de Miranda]] til at betegne hele [[Nye Verden|den vestlige hemisfære]], men særligt til at betegne det nuværende [[Latinamerika]]. <ref name="elnombredeCol">[http://www.banrepcultural.org/biblioteca-virtual/credencial-historia/numero-26/el-nombre-colombia "El nombre 'Colombia', El único país que lleva el nombre del Descubrimiento" Af Restrepo Piedrahíta, Carlos. Red Cultural del Banco de la República en Colombia. Lokaliseret d. 27-01-2019]</ref> I 1810 ledte [[Simón Bolívar|Bolívar]] oprøret mod det spanske herredømme, og i 1819 blev navnet 'Colombia' for første gang officielt taget i brug, da [[Spansk-amerikanske frihedskrig| staterne i det nordlige Sydamerika opnåede uafhængighed]] fra Spanien og dannede [[Storcolombia]], som bestod af nutidens Colombia, [[Ecuador]], [[Panama]], [[Venezuela]], dele af det nordlige [[Peru]], vestlige [[Guyana]] og nordvestlige [[Brasilien]]. I 1830 blev [[Storcolombia]] opløst. Nutidens Colombia og [[Panama]] rejste sig efter [[Storcolombia]]s opløsning som [[Republikken Ny Granada]] . Den nye nation eksperimenterede med føderalisme i form af [[Granadakonføderationen (1858)]] og [[Colombias Forenede Stater (1863)]], før Republikken Colombia omsider blev udråbt i 1886. I 1903 rev Panama sig løs og blev en selvstændig stat.<ref name="elnombredeCol">[http://www.banrepcultural.org/biblioteca-virtual/credencial-historia/numero-26/el-nombre-colombia "El nombre 'Colombia', El único país que lleva el nombre del Descubrimiento" Af Restrepo Piedrahíta, Carlos. Red Cultural del Banco de la República en Colombia. Lokaliseret d. 27-01-2019]</ref>
Den nye republiks første præsident general [[Santander]] udnævntes i 1833. I 1853 opløste en ny forfatning staten i et forbund af republikker. Denne forfatning gav anledning til en borgerkrig fra 1860-1862 mellem "føderalisterne", der blev ledt af den liberale general Mosquera, og "centralisterne", der blev ledt af de konservative Ospina og Arboleda. De konservative havde i mange år arbejdet for en øget centralisering og en skærpet styring af de ellers decentraliserede føderalstater. Mosqueras fløj sejrede og han blev præsident i 1863 for den ny-konstituerede stat [[Colombias Forenede Stater (1863)]]. Denne varede indtil 1886, hvor den colombianske stat, som vi kender den i dag, omsider fik sit navn: Republikken Colombia (spansk: ''República de Colombia''). I den følgende periode varede stridighederne mellem de liberale og konservative fløje ved, hvilket jævnligt resulterede voldsomme borgerkrige. Stridighederne ledte i 1899 til borgerkrigen under navnet [[Tusind dages krigen (Colombia 1899-1902)|Tusind dages krigen]], der varede til 1902.
1903 afsluttedesblev en traktat indgået, hvorvedhvor Colombia overlod [[Amerikas Forenede Stater]] en landstrimmel på Panamátangen til anlæg af [[Panamakanalen]], men da Colombias senat nægtede at anerkende traktaten, erklærede Departementet [[Panamá]] sig for uafhængigt og anerkendtes straks som sådan af [[Amerikas Forenede Stater . 1904 afløstes Marroquin af [[Reyes]], denne atter (1910) af [[Restrepo]]. ▼
== Nyere historie ==
[[File: Constitucón Política de Colombia 1991.jpg|thumb|left|Colombias forfatning fra 1991.]]
I [[1940'erne]] og [[1950'erne]] ledte stridigheder mellem de konservative og liberale endnu en gang til en borgerkrig, der blev kendt som [[La Violencia]] ("Volden"). Fjendtlighederne krævede mindst 180.000 ofre.
I nyere tid har landet været plaget af en række illegale væbnede grupper, bl.a. [[FARC]], [[ELN]] og paramilitære grupper.
Den tidligere præsident [[Álvaro Uribe Vélez]] som var præsident fra [[2002]] til [[2006]] erblev kendt for at have slåetslå hårdt ned på guerillagrupperne. Han indførte bl.a. et belønningssystem i hæren, hvorder indebar, at en soldat fårfik en dusør for hver guerilla -soldat, som hanhen dræberdræbte. Det harblev medførtsenere enopdaget, delhvordan kritik,hæren eftersomtog uskyldige mennesker erfra blevetudsatte tagetområder så som [[Soacha (colombiansk kommune)|Soacha]] til fange affor hæren,at iklædtiklæde guerillauniformdem guerilla-uniform og derefterhenrette dem med det formål at få udbetalt dusøren. Denne episode kaldes for ''los falsos henrettetpositivos'' <ref name='Arbejderen 2010-12-21'> {{Kilde nyheder | title = »De myrder vores drenge« | date = 2010-12-11 | url = http://arbejderen.dk/artikel/2010-12-11/de-myrder-vores-drenge | work = Dagbladet Arbejderen | pages = 1 | accessdate = 2010-12-18 | language = Danish}}</ref> . ▼
(under udarbejdelse)
== Historie ==
Nordkysten af Colombia besejledes allerede 1499 af [[Hojeda]] og [[Vespucci]], 1500 af [[Bastidas]]. 1522 sejlede [[Andagoya]] ned langs vestkysten. Kort efter opdagelsen anlagdes kolonier på nordkysten, og 1536 foretog statholderen i Sta Marta, [[Gonzalo Jimenez de Quesada]] et togt ned i landet til Bogotásletten, hvor han grundlagde byen [[Santa Fe (Bogotá)|Santa Fé]]. 1547 blev Colombia konstitueret som et selvstændigt generalkapitanat [[Ny Granada]], hvori [[Ecuador]] indlemmedes (1710). 1718 ophøjedes det til vicekongerige.
1810 udbrød der oprør mod det spanske herredømme, og ved [[Simón Bolívar|Bolivar]]s indflydelse forenedes Ny Granada med [[Venezuela]] til Republikken Colombia (1819), hvortil [[Ecuador]] 1822 sluttede sig. 1829 udtrådte Venezuela og 1830 Ecuador af forbundet, og Colombia dannede derefter en selvstændig republik Ny Granada, hvis forfatning proklameredes 1831.
Den nye republiks første præsident general [[Santander]] udnævntes 1833. Under den næste præsident, [[Marquez]] (1839-1841), udbrød en opstand under [[Obando]]. De følgende præsidenter, [[Herran]] og [[Mosquera]], søgte at reducere statsgælden, fremme oplysning og begunstige indvandring, men under de næste præsidenter, [[Lopez]] og [[Obando]], gled alt ud i det rene [[anarki]]. En ny forfatning af 1853 opløste staten i et forbund af republikker, hvis selvstændighed under den næste præsident, [[Ospina]] (1857-1861), ved forfatningen af 1858 blev yderligere forøget. Denne forfatning gav anledning til en borgerkrig mellem "føderalisterne" under Mosquera og "centralisterne" under Ospina og Arboleda, i hvilken Mosquera sejrede (1861) og udnævntes til diktator, hvilken værdighed han dog nedlagde 1863. De følgende år optoges af uroligheder og oprør, indtil 1885, da de forbundne republikker omdannedes til provinser i republikken Colombia.
[[File: Tunja01.jpg|thumb|left|Kirke i [[Tunja]].]]
De senere år var optagne af stridigheder mellem klerikale og liberale. 1898 valgtes den klerikale [[Sanclemente]] til præsident, men de liberale gjorde oprør under [[Marroquin]], som styrtede Sanclemente og indtog hans plads. Urolighederne vedblev. Samtidig udbrød en konflikt med Venezuela, som beklagede sig over, at oprørerne i Venezuela fik støtte fra Colombia, og samtidig understøttede Venezuelas præsident, Castro, åbenlyst de klerikale oprørere i Colombia. Først 1902 gjordes ved mægling fra Amerikas Forenede Staters side ende på oprøret.
▲1903 afsluttedes en traktat, hvorved Colombia overlod [[Amerikas Forenede Stater]] en landstrimmel på Panamátangen til anlæg af [[Panamakanalen]], men da Colombias senat nægtede at anerkende traktaten, erklærede Departementet [[Panamá]] sig for uafhængigt og anerkendtes straks som sådan af Amerikas Forenede Stater. 1904 afløstes Marroquin af [[Reyes]], denne atter (1910) af [[Restrepo]].
I den følgende periode var der jævnligt krige og borgerkrige. Den mest alvorlige var i [[1940'erne]] og [[1950'erne]] og blev kendt som [[La Violencia]] ("Volden"). Fjendtlighederne krævede mindst 180.000 ofre. I nyere tid har landet været plaget af [[narko]]opgør og guerillagrupper som [[FARC]]. Disse grupper tyr ofte til [[kidnapning]] og narkosmugling for at finansiere deres kamp. Siden år 2000 har regeringen kørt en kampagne for at mindske kriminaliteten i samfundet og hævder at have haft succes med dette, idet antallet af bortførelser og mord er faldet med hhv. 61% og 48%. Oppositionen betvivler dog til dels disse tal og kritiserer regeringen for, at [[menneskerettigheder]] er blevet krænket.
▲Den tidligere præsident [[Álvaro Uribe Vélez]] som var præsident fra [[2002]] til [[2006]] er kendt for at have slået hårdt ned på guerillagrupperne. Han indførte bl.a. et belønningssystem i hæren, hvor en soldat får en dusør for hver guerilla han dræber. Det har medført en del kritik, eftersom uskyldige mennesker er blevet taget til fange af hæren, iklædt guerillauniform og derefter henrettet <ref name='Arbejderen 2010-12-21'> {{Kilde nyheder | title = »De myrder vores drenge« | date = 2010-12-11 | url = http://arbejderen.dk/artikel/2010-12-11/de-myrder-vores-drenge | work = Dagbladet Arbejderen | pages = 1 | accessdate = 2010-12-18 | language = Danish}}</ref> .
== Geografi og klima ==
|
