Ophicleide: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Tilføjet Dies Irae-oplysningen
No edit summary
Linje 3:
Instrumentet blev opfundet af den parisiske opfinder Halary (Halari) i 1817 og patenteret i 1821, Ophicleiden er et dybt klingende instrument, som blev brugt i symfoniorkestere og hornorkestere. I en æra, hvor komponister krævede en lavere stemme til at supplere basuner og hvor stempelventiler var på et primitivt stadium, anvender ophicleiden klapper ligesom [[klarinet]] og [[obo]], men på omvendt vis: klapperne er alle lukkede, og man åbner en klap, når et af instrumentets håndtag trykkes ned. Udøvende kunstnere såsom den engelske virtuos Samuel Hughes og Royal Italian Operas (Covent Garden) J. H. Guilmartin fortsatte med at anvende instrumentet så sent som i 1890'erne, men en større fabrikation ophørte i det første årti af det 20. århundrede.
 
Komponister som [[Hector Berlioz|Berlioz]], [[Giacomo Meyerbeer|Meyebeer]], [[Felix Mendelssohn|Mendelsohn]] og [[Richard Wagner|Wagner]] skrev alle for ophicleide, det blev for eksempel anvendt i Berlioz’ [[Symphonie Fantastique]] til at give diesDies iraeIrae-temaet en særlig dyster klang. Nutildags bruger man overvejende tubaer i stedet for ophicleide.
 
== Eksterne henvisninger ==