Åbn hovedmenuen

Ændringer

4.457 bytes tilføjet ,  for 8 måneder siden
→‎Erhverv og turisme: Extented extensively - see German version
Vorarlbergs største eksportartikler er målt på værdi elektronik og maskiner (29%) og jern- og metalvarer (23%). [[EU]] er den største aftager med 62% af den samlede eksport. <ref name=autogeneret2 />
 
=== Serviceydelser ===
Turisme udgør en væsentlig rolle i flere dele af Vorarlberg, primært i Arlberg, [[Bregenzerwald]], [[Kleinwalsertal]] og [[Montafon]] er der en betydende turisme både sommer og vinter. 2,2 mio. gæster har i alt 8,5 mio. overnatninger i [[2012]]. 89% af overnatningerne foretages af udenlandske gæster, hvoraf 65,7% kommer fra [[Tyskland]], 12,1% fra [[Schweiz]] og [[Liechtenstein]] og 9,0% fra [[Nederlandene]] mens kun 0,4% af overnattende gæster kommer fra [[Danmark]]. 60% af overnatningerne finder sted i vintersæsonen og 40% i sommersæsonen.<ref>[http://www.statistik.at/web_de/static/k28_054427.pdf Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2013], s. 443-446 samt [http://www.statistik.at/dynamic/wcmsprod/idcplg?IdcService=GET_NATIVE_FILE&dID=143978&dDocName=071425 Statistik Austria: Tourismus in Österreich 2012]</ref>
I Vorarlberg er der 51 plejehjem med 2147 sengepladser i 1914 rum - heraf er 1755 enkeltværelser. I 2006 blev 3687 mennesker taget sig af, hvoraf 1152 kun var midlertidigt i et plejehjem (alle tal i 2006).
 
[[Prostitution]] er i praksis forbudt i Vorarlberg, da man kun må drive [[bordel]]ler, der er godkendt af [[kommunalbestyrelse]]n, og der gives ikke sådanne tilladelser. I 2011 var der ca. 70-100 illegale bordeller - men kunderne tager også til Schweiz. <ref>''[http://www.nzz.ch/nachrichten/politik/schweiz/im_rheintal_statt_im_sauberen_laendle_ins_bordell_1.11685756.html Im Rheintal statt im «sauberen Ländle» ins Bordell: Das faktische Prostitutionsverbot in Vorarlberg führt zur Häufung von Etablissements in St. Gallen]'', Neue Zürcher Zeitung fra 29. Juli 2011, S. 12</ref>
 
=== Energi ===
Elektricitet er i dag et grundlæggende element i Vorarlbergs økonomi, med [[vandkraft]] som den vigtigste energikilde. Denne strøm bliver hovedsageligt til dækning af spidsbelastningsperioder. Som et resultat af en aftale med den tyske delstat Baden-Württemberg udveksles spidsbelastningsstrøm med tysk strøm til grundforbrug i forholdet 1:4. I 2003 var Vorarlberg også den første region i Europa, der producerede mere [[vedvarende energi]] end de selv kunne forbruge. Strøm fra vedvarende energi fra Vorarlberg sælges derfor til det vestlige Allgäu i Tyskland, til Schweiz og andre østrigske delstater. Vorarlbergs største producent af strøm er Illwerke AG. De producerer 75% af Vorarlbergs elektricitet, hovedsageligt gennem vandkraft. Delstatens største el-udbyder er Vorarlberger Kraftwerke AG.
 
=== Turisme ===
Turistbranchen i Vorarlberg, selv om landet er et etableret turistmål, antager en forholdsvis lille rolle for et alpint land. Bruttoværditilvæksten er ca. 6%. <ref name="VKV 06-19 zit">Wirtschaftskammer Vorarlberg, 2003. citeret efter {{Literatur |Hrsg=Amt der Vorarlberger Landesregierung |Titel=Verkehrskonzept Vorarlberg 2006 – Mobil im Ländle |TitelErg= |Sammelwerk=Schriftenreihe Raumplanung Vorarlberg |Band=26 |Sted=Bregenz |Dato=2006-01 |Kapitel=3.3 ''Wirtschaftsentwicklung'' |Side=19 |Online=[http://www.vorarlberg.at/pdf/verkehrskonzeptvorarlberg.pdf pdf], vorarlberg.at}}</ref> I turiståret 2002/03, for eksempel, blev der registreret indtægter på 2,1 mia. Euro.
 
Branchen lå stabilt fra 1980'erne frem til 2000'erne, mellem 1980 og 2003 varierede antallet af overnatninger mellem 7,5 og 8,7 millioner om året. Udlændinge tegner sig for 88%, hvoraf tyskerne er ansvarlige for 74% (2003).
 
Den vigtigste turistregion var i 2003 [[Montafon]] (25%) efterfulgt af [[Kleinwalsertal]] og [[Bregenzerwald]] (ca. 20%), [[Arlberg]], [[Bludenz]] og regionen Bodensee-Alpenrhein (ca. 12%). <ref name="VKV 06-19 zit2">Amt der Vorarlberger Landesregierung, 2004. Citat efter {{Literatur |Titel=Verkehrskonzept Vorarlberg 2006 |Dato= |Kapitel=3.3 ''Wirtschaftsentwicklung'' |Seiten=19}}</ref>
 
2,2 mio. gæster havde i 2012 i alt 8,5 mio. overnatninger i. 89% af overnatningerne blev foretaget af udenlandske gæster, hvoraf 65,7% kom fra [[Tyskland]], 12,1% fra [[Schweiz]] og [[Liechtenstein]] og 9,0% fra [[Nederlandene]] mens kun 0,4% af overnattende gæster kom fra [[Danmark]].
TurismeGenerelt udgør en væsentlig rolle i flere dele af Vorarlberg, primært i Arlberg, [[Bregenzerwald]], [[Kleinwalsertal]] og [[Montafon]] er der en betydende turisme både sommer og vinter. 2,2 mio. gæster har i alt 8,5 mio. overnatninger i [[2012]]. 89% af overnatningerne foretages af udenlandske gæster, hvoraf 65,7% kommer fra [[Tyskland]], 12,1% fra [[Schweiz]] og [[Liechtenstein]] og 9,0% fra [[Nederlandene]] mens kun 0,4% af overnattende gæster kommer fra [[Danmark]].finder 60% af overnatningerne finder sted i vintersæsonen og 40% i sommersæsonen.<ref>[http://www.statistik.at/web_de/static/k28_054427.pdf Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2013], s. 443-446 samt [http://www.statistik.at/dynamic/wcmsprod/idcplg?IdcService=GET_NATIVE_FILE&dID=143978&dDocName=071425 Statistik Austria: Tourismus in Österreich 2012]</ref>
 
Vorarlberg er altså et stærkt skiområde, med muligheder for cross-country skiing og [[freeride]], men der er også muligheder for at komme med [[Hundeslæde]] og karet. Særligt kan nævnes "Ski Ride Vorarlberg"<ref>{{Cite news|url=http://www.austria-holidays.info/en/skiride/ski-ride-vorarlberg-crossing-vorarlberg-on-skis-2150425.html|title=Ski Ride Vorarlberg|access-date=2017-02-24|language=en}}</ref>, som er en kombination af at stå på ski, touring, samt freeriding, og turen går fra Kleinwesertal i nord til Montafon i syd. Det foregår sammen med en guide, som fører gruppen både on- og off-piste, hvad der end er til rådighed.
 
Derudover er der masser af kirker og små altre langs vandrestierne som er værd at besøge.
 
=== Tendenser ===
Vorarlbergs økonomiske udvikling blev vurderet som værende meget positiv i 2000'erne og blev anset for at være mere dynamisk end nabolandes. <ref name="VKV 06-19 zit3">{{Literatur |Udgiver=Prognos AG |Titel=Entwicklung des grenzüberschreitenden Verkehrs im Vorarlberg. Aktualisierung der Studie zum grenzüberschreitenden Straßenverkehr im Vorarlberger Rheintal aus dem Jahr 1990 |Sted=Basel |Dato=2001 |Kapitel= |Sider=}} citeret efter {{Literatur |Titel=Verkehrskonzept Vorarlberg 2006 |Dato= |Kapitel=3.3 ''Wirtschaftsentwicklung'' |Side=19}}</ref>
 
Vorarlbergs økonomi påvirkes dog for øjeblikket af strukturelle ændringer, idet man f.eks. flytter eller lukker større tekstvirksomheder med dertil følgende stigende brancheledighed. [[Arbejdsløshedsprocent]]en i Vorarlberg var i 2012 5,6%, cirka 0,9 procentpoint under det østrigske gennemsnit. <ref>[http://www.ams.at/_docs/Uebersichtstabelle_2012.pdf Übersichtstabelle ''Die wichtigsten Arbeitsmarktkennzahlen 2012''] (PDF; 48 kB) des Arbeitsmarktservice Vorarlberg.</ref>
 
== Videregående uddannelser og forskningsinstitutioner ==
* [[Fachhochschule Vorarlberg]]
* Zentrum für Fernstudien (JKU/Fernuniversität Hagen) <ref>{{Internetkilde |url=https://www.vorarlberg.at/vorarlberg/bildung_schule/bildung/wissenschaft/weitereinformationen/wissenschaft/broschuere_wissenschaftun.htm |titel=Land Vorarlberg - Broschüre "Wissenschaft und Forschung in Vorarlberg" |werk=www.vorarlberg.at |zugriff=2016-04-01}}</ref>
* Institut für Atemgasanalytik
* Vorarlberger Institut für vaskuläre Medzin (VIVIT)
* Vorarlberger Landeskonservatorium
* Pädagogische Hochschule Vorarlberg
 
== Kilder ==
349

redigeringer