Wikipedia

Runealfabet: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
"To read" er fra norrønt "at råde [runer]". Ældste runeindskrift fra Fyn.
Linje 1:
[[Fil:Kylverstenen futhark.jpg|thumb|Fuþark fra [[Kylverstenen]], [[Sverige]]. (ca. 400 e.Kr.)]]
[[Fil:Themsensvärdet.jpg|thumb|[[Themsensværdet]] fundet i [[Themsen]] med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.)]]
[[Fil:Kragehul.jpg|thumb|lanseskaft fra [[Kragehul]] med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.)]]
Linje 5:
"Runerækken" kaldes '''fuþark''' efter de seks første runestaver. De ældste eksempler på runer stammer fra slutningen af 100-tallet e.Kr., og de var kommunikationsmiddel i over 1.200 år. Først omkring 1000-tallet begyndte de i Norden at blive erstattet af det [[latinske alfabet]], men runerne overlevede længe efter som alternativt skriftsystem.<ref name="Meulengracht-Sørensen">Meulengracht-Sørensen (2006) s. 37</ref>
 
Runerne var skabt til indskrifter, og blev brugt i både religiøs og verdslig sammenhæng: fx mindesten over døde, ejersignaturer, [[graffiti]], breve, notater, vers, bønner[[bøn]]ner, trylleformler osv.<ref>Damsgaard Olsen (1994) s. 154-157</ref> UdviklingenVerdens inddelesældste runeindskrift, ''harja'', findes på en [[kam]] fra 100-tallet, fundet i treVimose faserpå [[Fyn]]. Ordet kan være et [[drengenavn|mandsnavn]], hvereller meddet sinkan udformningbetyde ”kam". <ref>http://www.historie-online.dk/boger/anmeldelser-5-5/forhistorisk-tid-12-12/rigets-runer</ref>
 
* Indtil omkring 8. århundrede var den dominerende form den [[Ældre futhark|ældre fuþark]] med 24 tegn. Der skete en tegnøkonomisk udvikling, hvor samme tegn kunne stå for flere [[fonem]]er, hvilket ikke gjorde teksterne mere læsevenlige.<ref name=damgaardolsen156>Damsgaard Olsen (1994) s. 156</ref> Herefter var den [[yngre fuþark]] med 16 tegn dominerende indtil middelalderen. ▼
 
Udviklingen inddeles i tre faser, hver med sin udformning.
▲* Indtil omkring 8. århundrede var den dominerende form den [[Ældre futhark|ældre fuþark]] med 24 tegn. Der skete en tegnøkonomisk udvikling, hvor samme tegn kunne stå for flere [[fonem]]er, hvilket ikke gjorde teksterne[[tekst]]erne mere læsevenlige.<ref name=damgaardolsen156>Damsgaard Olsen (1994) s. 156</ref> Herefter var den [[yngre fuþark]] med 16 tegn dominerende indtil middelalderen.
* I 10. århundrede blev der tilføjet punkter til at skelne mellem forskellige fonemer.<ref name=damgaardolsen156 /> Baggrunden for ændringen mellem den yngre og ældre form er ukendt, men den fandt sted samtidig med [[Synkopetiden|synkopen]], der også markerer skiftet mellem det fælles [[urnordisk]]e sprog og de regionale sprog [[olddansk]], [[oldsvensk]] og [[oldnorsk]]. Fordelene ved den nye form var pladsøkonomi, ulempen var samme tegn for flere lyde.<ref name="Meulengracht-Sørensen"/>
* I [[middelalderen]] skete der en yderligere udvikling, da der opstod to versioner: en primært dansk og en primært svensk/norsk. Middelalderens runer var påvirket af det latinske alfabet.<ref>Meulengracht-Sørensen (2006) s. 38</ref>▼
 
Det [[angelsaksisk]]e eller oldengelske runealfabet beholdt de 24 tegn, og føjede flere til.▼
▲* I middelalderen skete der en yderligere udvikling, da der opstod to versioner: en primært dansk og en primært svensk/norsk. Middelalderens runer var påvirket af det latinske alfabet.<ref>Meulengracht-Sørensen (2006) s. 38</ref>
 
▲Det [[angelsaksisk]]e eller oldengelske runealfabet beholdt de 24 tegn og føjede flere til.
 
Nogle runer er skrevet i runekoder - fx jötunvillurkoden, lønrunekoden og cæsarchifferet.<ref>[http://videnskab.dk/kultur-samfund/vikingernes-runekoder-er-blevet-knaekket 26. februar 2014, videnskab.dk: Runekoderne 'jötunvillur' er knækket for første gang. Det kan bidrage til at løse mysteriet om vikingernes hemmelige koder.] Citat: "...Alle runer har et navn, og i jötunvillurkoden bytter man runetegnet ud med den sidste lyd i runenavnet... Runekoderne blev ikke bare brugt til oplæring. Brugen af koder vidner om en legende og fantasifuld brug af runer i [[Vikingetiden]] og [[Middelalderen]], mener runeeksperten... Ni af de omkring 80 kodede runeindskrifter, som Jonas Nordby har gennemgået, er skrevet med jötunvillurkoden... lønrunekoden inddeler runealfabetet i tre dele... Cæsarchifferet er opkaldt efter den romerske kejser [[Julius Cæsar]]. Det bytter et runetegn ud med et andet ... Der findes sandsynligvis flere typer af runekoder end dem, forskerne har løst, og der er mange beskeder, som endnu ikke er tydet... »Runekoder var middelalderens svar på [[soduko]],« siger han..."</ref>
 
== Rune, stav og bog ==
Ordet ''"rune''" kan også betydebetød "hemmelighed" <ref>Meulengracht-Sørensen (2006) s. 44</ref> (som i [[Wulfila]]s [[Gotisk (sprog)|gotiske]] bibeloversættelse; jfr. tysk ''raunen'' "hviske"). Dette navn skal ses i forbindelse med runernes magiske[[magi]]ske funktion. Desuden er skrift omgærdet af [[mystik]] i kulturer, hvor størstedelen af befolkningen er [[analfabet]]er, og det derfor er en særlig kunst at tyde skriften. "At læse" hed på norrønt ("at råde runer"; hedderheraf detengelsk på''to nordisk).{{kilderead'' mangler|dato(=Uge 41,at 2009}}læse). <ref>https://www.naob.no/ordbok/råde_1</ref>
 
Ordene ''stave'' og ''[[bogstav]]'' (også tysk ''Buchstabe'') stammer fra runerne, der ofte havde en fast streg (en tendens, der var endnu mere udtalt i det yngre runealfabet). Runernes form skyldes sandsynligvis, at de blev ridset på stave, træplader og træpinde (''bog'' betyder egentlig "bøg"), men vore tidlige runeindskrifter er normalt bevaret på metalgenstande, da (træ er mere forgængeligt end metal). Først omkring [[600]] bliverblev det almindeligt at rejse runesten. Bøger med runer skrevet på [[papyrus-]] og [[pergament med runer]] kendes først fra middelalderen. Træstokke og birkebarkbirke[[bark]] med indskrifter kendes kun fra middelalderen, men det betyder ikke, at de ikke er brugt før.<ref name=meulengrachtson52>Meulengracht-Sørensen (2006) s. 52</ref>
 
Den [[latin]]ske digter [[Venantius Fortunatus]] (6. årh. e. Kr.) har skrevet dette lille [[elegisk distikon|distikon]] om runer og latinske bogstaver (''Carmina'' 7.18):
* ''Barbara fraxineis pingatur rhuna tabellis.''<br /> quodque''Quodque papyrus agit virgula plana valet.
* Tegn blot den barbariske rune på asketræstavler.<br /> Alt hvad papyrussen gør, det formår også den flade gren.
 
== Oprindelse ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Runealfabet"