Enevælde: Forskelle mellem versioner

 

== Enevælde i Danmark og Norge ==

I 1660 lå landet i ruiner efter [[Karl Gustav-krigen|krigene mod svenskerne]], men kongen nød stor popularitet, og på et [[stændermøde]] i København blev det, på trods af modstand fra [[adel]]en, besluttet at gøre tronen arvelig og at give kongen enevældig magt. Dette kunne kongemagten gøre med henvisning til de pligter, adelen havde haft siden indførelsen af feudalvæsnet. Det var en magtfordeling, som gav de adelige en række fordele og rettigheder, som de fik ''for at gøre krigstjeneste''. Under svenskekrigene havde den danske adel vist sig helt uduelig i krig, og kun borgernes indsats havde reddet København. Enevælden blev i 1661 formaliseret gennem en forfatning, [[Suverænitetsakten]] (Enevoldsarveregeringsakten), underskrevet af repræsentanter for de priviligerede [[Stand (samfundsgruppe)|stænder]], [[gejstlighed]] og [[adel]], og i Danmark én af de ufrie stænder, [[borger]]ne, i Norge også bønderne. Suverænitetsakten afløste Frederik IIIs [[håndfæstning]] og blev i 1665 selv afløst af [[Kongeloven]].