Det Byzantinske Rige er [[Romerriget]] med et stærkt islæt af græsk kultur krydret med kristendom.
Det Byzantinske Rige havde en levetid på over 1000 år. I 395 e.Kr. da Romerriget blev delt sidste gang, begyndte derDet Vestromerske Rige at kollapse allerede i 400-tallet, hvorimod Det Østromerske/Byzantinske Rige modstod presset fra germanske barbarer og hunnerne anført af [[Attila]]. I 500-tallet ekspanderede Det Byzantinske Rige mod vest og besejrede [[Vandalere|Vandalerriget]] i Nordafrika og [[ostrogoterne]]s kongedømme i Italien. De tog endda en del af Sydspanien. I 600-tallet var byzantinere og persere i krig med hinanden i 26 år, som udmattede begge parter, og derfor blev de let bytte for Kalifatets erobringer. Derved mistede byzantinere Mellemøsten. Samtidigt formåede de slaviske folkeslag endegyldigt at bosætte sig i Balkan. I 717-718 fandt der en storstilet arabisk belejring af Konstantinopel sted, men byzantinerne påførte araberne så stort et nederlag og bidrog dermed, til at kalifatet gik i småstykker. Fra slutningen af 800-tallet til 1000-tallet oplevede riget en ny militær og kulturel storhedstid. I 1071 led byzantinere et nederlag til seldsjukkerne, som vandrede ind i [[Anatolien]]. Det Byzantinske Rige generobrede det meste af de tabte områder fra seldsjukkerne og kom til at opleve en sidste storhedstid. I 1204 under det [[4. korstog]] formåede korsfarere at indtage Konstantinopel og udplyndre hovedstaden for alt dens rigdomme. Bagefter formåede Det Byzantinske Rige aldrig at vende situationen. Det svækkede rige blev endeligttil sidst erobret af osmannerne i 1453.
Gennem sin eksistens havde Det Byzantinske Rige en avanceret kultur og teknologihøjkultur, og de studerede bl.a. Platon og Aristoteles. Før og efter Konstantinopels fald i 1453, flygtede mange græske lærde til det nordlige Italien, hvorved de bidrog stærkt til ”Renæssancen” i Norditalien blev antændt.
