Forskel mellem versioner af "(4) Vesta"

5 bytes fjernet ,  for 2 år siden
ingen redigeringsopsummering
(Link)
}}
[[Fil:A False-Color Topography of Vesta's South Pole.jpg|thumb|[[Reliefkort]] af asteroiden [[4 Vesta]] med det 505 km store Rheasilvia-krater]]
'''(4) Vesta''' er en [[asteroide]] og det næstmest massive objekt i [[asteroidebælte]]t i mellem [[Mars (planet)|Mars]] og [[Jupiter (planet)|Jupiter]]. Vestas facon afviger lidt fra den perfekte [[kugle]]form, så afhængig af hvor man måler, er "[[diameter]]en" et sted mellem 458 og 578 [[kilometer]]. Størrelsen gør, sammen med den meget lyse overflade, Vesta til den klareste asteroide set fra [[Jorden]]; under gunstige observationsforhold kan den ses med det blotte øje.
 
Under rumsonden [[Dawn (rumsonde)|DAWNs]] kredsen om Vesta, er der observeret vandholdige mineraler på Vesta.<ref>[http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/vandholdige-mineraler-fundet-pa-asteroiden-vesta Vandholdige mineraler fundet på asteroiden Vesta. Videnskab.dk 2012]</ref><ref>[http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/er-der-pa-asteroiden-vesta Er der is på Vesta? Videnskab.dk 2012]</ref>
 
Geologisk Museum i København rummer [[meteorit]]ter fra Vesta, de såkaldte HED-meteoritter.<ref>[http://www.ku.dk/aarbog/01/5/5150.html Mineralogisk Museum]</ref><ref>[http://geologi.snm.ku.dk/img/geologiskmuseum.pdf/ SOLSYSTEMET FRA ALTINGS OPRINDELSE TIL LIVETS OPSTÅEN. Geologisk Museum]</ref>
 
== Vestas overflade ==
Vesta har facon som en let fladtrykt kugle, med talrige ca. 150 kilometer store [[Nedslagskrater|kratre]] på overfladen. [[Albedo]]en, eller evnen til at tilbagekaste lys, varierer kraftigt; omtrent den ene halvdel af Vesta er lys, og består formodentlig af lys [[regolit]], mens den øvrige, udpræget mørke side antagelig består af basalt i stil med det, man finder i [[Månen]]s flade "have".
 
Et sted langs ækvator findes et mørkt område, ca. 200&nbsp;km. i diameter, som nu bruges som referencemærke for 0 grader [[Længdekreds|længde]] i geografiske koordinater på Vesta: Populært sagt udgør dette mørke område, kaldet ''Olbers'' efter Vestas opdager, denne lille klodes "modsvar" til [[Greenwich]] her på Jorden. Olbers er et temmelig fladt terræn, og derfor næppe et krater, men præcis hvad det er, ved man endnu ikke.
 
Vestas kugleform brydes markant af et 460 kilometer stort krater ved sydpolen: Her har et andet [[himmellegeme]] ramt overfladen indenfor den seneste [[milliard]] år, og ved den lejlighed blev omkring 1 [[procent]] af Vestas masse slået løs. "Brudstykkerne" herfra svæver med rundt i Solsystemet, og enkelte er nået til og faldet ned på Jorden: Her igennem har vi opnået en forholdsvis detaljeret viden om Vestas geologi.
 
Meteoritter af regolitten kaldes Howarditter, meteoritter fra skorpen kaldes Eucritter og meteoritter fra Vestas kappe kaldes Diogenitter; under et kaldes de for HED-meteoritter. [[Geologisk Museum]] i København har udstillet HED-meteoritter. Omkring hver tyvende meteorit på Jorden, menes at komme fra Vesta<ref>[http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/rumsonden-dawn-ankommer-til-vesta Rumsonden Dawn ankommer til Vesta]</ref>.
 
== Vestas indre opbygning og udviklingshistorie ==
Det formodes, at Vesta inderst har en kerne af [[nikkel]] og [[jern]], omgivet af en [[Kappe (geologi)|kappe]] af [[olivin]], med en ydre [[Skorpe (geologi)|skorpe]] inddelt i lag af [[regolit]], [[basalt]] mv.
 
Som de øvrige klippe- og metalholdige himmellegemer er Vesta dannet af det støv- og stenmateriale, der blev "til overs" efter dannelsen af [[Solen]], en proces der for Vestas vedkommende tog 2-3 milliarder år. Dette "ur-materiale" indeholdt tilstrækkelige mængder af [[isotop]]en [[aluminium]]-26, hvis [[Radioaktivt henfald|radioaktive henfald]] senere udviklede tilstrækkelig varme til helt eller delvis at smelte den unge Vesta: Ved denne lejlighed "sank" det tunge jern og nikkel ind mod centrum, og dannede den nuværende kerne. Det øvrige materiale "flød ovenpå", og blev Vestas kappe og skorpe.
 
== Opdagelse ==
 
[[Fil:4 Vesta Unsimplified Symbol.svg|left|Tekst]]
Efter Vesta skulle der gå 38 år, før man fandt flere asteroider, så i en årrække blev de dengang fire kendte asteroider regnet for egentlige [[planet]]er; og ganske som de større planeter havde disse fire asteroider fået tildelt symboler. Vestas symbol var oprindelig et stiliseret arnested som vist til venstre, men med årene udvikledes forskellige, mere simplificerede versioner af dette symbol.
 
== Udforskning af Vesta ==
Den 27. september 2007 opsendte [[NASA]] rumsonden [[Dawn (rumsonde)|Dawn]], der d. 16. juli 2011 gik i kredsløb om Vesta. Dawn skulle ikke lande på Vesta, men den gennemfotograferede overfladen fra kredsløbet, så man i dag har et atlas over Vesta. Desuden kikkedekiggede Dawn ned til Vestas kappe ved Rheasilvia-krateret, og forskellige spektrometre undersøgte Vesta. Efter over et år i kredsløb forlod Dawn Vesta d. 5. september 2012, for at besøge [[dværgplanet]]en [[1 Ceres|Ceres]] i 2015.
 
== Se også ==