|
=== Sundshedsrisici ===
Livslang [[Tobaksrygning|Tobaksygningtobaksygning]] er forbundet med forskelligeen række [[følgesygdom|sygdom]]me, som man også har søgt at forbinde med passiv rygning. Der er pr 2019 lavet over 100 epidemiologiske undersøgelser af sammenhængen mellem passiv rygning og [[lungekræft]] i ikke-rygere. Undersøgelserne er baseret på svarene fra spørgeskemaer, og mange af dem viser, at ikke-rygere med rygende ægtefæller har en lille øget sandsynlighed for at få lungekræft i forhold til de ikke-rygere, der har ikke-rygende ægtefæller. Der er endvidere nogen evidens for dosis-respons, dvs. jo længere ægtefællernes forhold har varet, jo større bliver sandsynligheden. Disse undersøgelser har gennemsnitligt vist en 20 til 25 pct øget lungekræftrisiko efter 30 års samliv med en ryger, i forhold til 30 års samliv med en ikke-ryger.<ref name="sst">[https://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Tobak/Fakta_om_tobak/Passiv_rygning/Helbredsmaessige_konsekvenser.aspx] Sundhedsstyrelsens egen hjemmeside </ref> I konkrete tal betyder det, at en aldrig-ryger øger sin faktiske risikosandsynlighed for lungekræft fra 10 ud af 100.000 til 12,5 ud af 100.000 ved at bo i et livslangt forhold med en ryger.
De seneste større studier og meta-analyser, der har undersøgt sammenhængen mellem passiv rygning og lungekræft, har imidlertid ikke fundet nogen sikker sammenhæng, og stiller spørgsmål ved, om den statistiske sammenhæng mellem passiv rygning og lungekræft er årsagsrelateret.<ref>[https://www.wjgnet.com/2308-3840/full/v4/i2/10.htm Environmental tobacco smoke exposure and lung cancer: A systematic review], World Journal of Meta-Analysis, 2016</ref><ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6068922/ Meta-Analysis and Systematic Review in Environmental Tobacco Smoke Risk of Female Lung Cancer by Research Type], Int J Environ Res Public Health, 2018</ref><ref>[https://videnskab.dk/kort-nyt/forskere-passiv-rygning-giver-ikke-kraeft Forskere: Passiv rygning giver ikke kræft], videnskab.dk, februar 2014</ref>
En systematisk analyse af samtlige undersøgelser af forholdet mellem passiv rygning og [[hjertesygdom]] viste i 2017, at passiv rygning mellem ægtefæller øger sandsynligheden for hjertesygdom med 18 pct, menshvorimod der ikke fandtes nogen øget risikosandsynlighed for hjertesygdomme ved passiv rygning på arbejdspladser.<ref>[https://www.wjgnet.com/2308-3840/full/v5/i2/14.htm Environmental tobacco smoke exposure and heart disease: A systematic review], World Journal of Meta-Analysis, 2017</ref>
Sandsynligheden for at fåhave astmatisk [[bronkitis]], eller [[astma]] er 50 pct højere hosfor børn af rygere end hosfor børn af ikke-rygere.<ref>[https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/tobak/fakta/passiv-rygning/helbredsmaessige-konsekvenser/saerligt-foelsomme-grupper] Sundhedsstyrelsen - Helbredsrisici ved passiv rygning hos særligt følsomme grupper.</ref> Omvendt har børn, der er opvokset i rygerhjem en 22 pct lavere sandsynlighed for at få lungekræft i forhold til børn, der er opvokset i røgfrie hjem.<ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9776409 ''Multicenter case-control study of exposure to environmental tobacco smoke and lung cancer in Europe'', J Natl Cancer Inst, 1998]</ref>
== Note ==
<small>{{Reflist}}</small>
|
