|
'''Pædagogik''' er lærende omteorier og den teori ogdertilhørende praksis, der bidragerkan knyttes til mennesketsmenneskers kunnen,subjektive videnog kollektive adfærd. Pædagogikkens erkendelsesteoretiske objektivitet sikres i koblingen mellem reel videnskab og værdier<ref>Pædagogikdennes anvendelighed og tolkning, relativt til en pædagogisk praksis. Den Storepædagogiske Danskekerne Encyclopædi</ref>består således ved omdannelsen af objektiv viden til specifikke, subjektive idéer, der tænkes at kunne bidrage til udvikling af en vis praksis eller forståelse. PædagogikkenIdéhistorisk defineresforstås [[videnskab]]eligtdet ofte som detet område, der beskæftiger sig med [[opdragelse]], [[uddannelse]] og [[undervisning]], og som indeholderindeholdende disciplinerne [[pædagogisk filosofi]], [[pædagogisk psykologi]], pædagogisk [[antropologi]], pædagogisk [[sociologi]], [[didaktik]] og komparativ pædagogik.
Megen pædagogik forholder sig til at konservere normative og historiske forståelser vedr. udvikling, socialitet og omsorg. Essentielle spørgsmål som: hvad er dannelse? (normbaseret udvikling)? 'hvad er læring?' og 'hvilke magstrukturer afvikler feminismen som primær opdragelsesmetode'? er, i samtiden, de primære problematikker der bruges til aktualisere feltets, egentlige hovedområde: styring, manipulation og ledelse af mennesker.
Megen pædagogik forholder sig til et afgørende spørgsmål: fødes barnet godt eller ondt? Eller om man overhovedet kan dele evner op i 'gode' eller 'onde'? Svaret på dette afgør samtidig en hel række senere valg f.eks. angående ''mål for pædagogikken'', valg af ''pædagogisk metode'' og valg af ''pædagogisk forløb''. Det kan ses, at den vestlige pædagogik har bevæget sig væk fra at betragte barnet som ondt (behæftet med [[arvesynd]]) til at se det som godt (det ubeskrevne blad). De senere års afsløring af, at [[arveanlæg]]gene har betydeligt større vægt end barndomsmiljøet, når barnets personlighed skal udfoldes, har sat ny gang i debatten om ondt og godt i barnet eller i det hele taget om denne skarpe opdeling er relevant.
Pædagogisk forskning går under navnet, 'uddannelsesvidenskab', og forholder sig primært til [[uddannelsespolitik]] og uddannelsessystemets strukturer og regler, i et spændingsfelt mellem økonomi, politologi og sociologi. Derudover bevarer forskningsfeltet et fokus på den pædagogiske idéhistorie, som et teoretisk indspark til udvikling af almen pædagogisk praksis.
I bred betydning undersøger pædagogisk forskning ikke kun de fænomener, der foregår i de pædagogiske institutioner, men også f.eks. [[uddannelsespolitik]] og uddannelsessystemets strukturer og regler.
[[Fil:Bundesarchiv B 145 Bild-F079064-0006, Bonn, Gymnasium.jpg|thumb|250px|]]
== Opdragelse ==
|
